Fortsæt til indhold

Tip til specialpatrulje afslørede hash, piller og våben

200 gram hash og 200 piller.

Krimi
jro

Et tip om opbevaring af narkotika førte torsdag aften politiet til en adresse i Ebeltoft, hvor betjentene gjorde flere ulovlige fund.

Klokken 20.34 bankede betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje på døren til adressen, hvor de traf blandt andre en kvinde og en 20-årig mand.

Politiet gennemførte efterfølgende en ransagning, som afslørede knap 200 gram hash og mere end 200 ulovlige piller.

Betjentene fandt desuden en peberspray, skriver politikredsen i sin døgnrapport.

Den 20-årige mand blev sigtet for overtrædelse af både loven om euforiserende stoffer og våbenloven.

Hashen, pillerne og pebersprayen blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.