Fortsæt til indhold

Stabler stenkunst live på scenen

Stonefulness Live besøger Godsbanens Åbne Scene, hvor balanceringer, der synes umuligt, bliver gennemført og skaber kunstværker af balancerende sten.

Kultur og byliv

Til marts stilles livet på højkant i både konkret og overført betydning, når kunstner Oliver Nani opfører performancen Stonefulness Live som artist-in-residence på Godsbanens Åbne Scene.

»Med umuligt balancerede sten som nøgle, søger Oliver Nani at låse døren op ind til det rum som mange moderne mennesker har mistet adgangen til – rummet hvor svarene stopper, hvor kun spørgsmålene, mysteriet og magien bor,« står der i pressemeddelelsen om showet.

I to rum

Stonefulness Live forener performancekunst, historiefortælling, musik og rituelle handlinger i en kunstnerisk kraftpræstation, hvor kunstner Oliver Nani skubber til grænserne for, hvad scenekunsten kan være.

Stonefulness Live er et menneskebillede inddelt i to sektioner og to rum.

Efter pausen genfindes Rum ét i ruiner, og publikum må selv tage skridtet ind til rummet bag ordene, rummet hvor svarene stopper, hvor mysteriet og magien hersker.

Her forvandles almindelige sten til utrolige skulpturer, som med deres smukke, men provokerende umulighed spejler den eksistentielle kamp for at give meningen og magien plads i livet.

Hvordan?

Som led i projektet præsenteres udstillingen Stonefulness Exhibited på Dokk1 frem til 2. marts.

Store artprints af Stonefulness-skulpturer får med deres åbenlyse mysterium: ”Hvordan?” den besøgende til at stoppe op

Performances er 2.-4. marts kl 19 og 5. marts kl. 16.