Fortsæt til indhold

Støttekoncert i Festihallen: »Lad os gøre noget sammen«

Festihallen i Skanderborg står bage en støttekoncert på fredag 8. april. Overskuddet fra koncerten går ubeskåret til foreningen Skanderborg hjælper Ukraine.

Kultur og byliv

»Vi synes, det er en helt forfærdelig situation, og det kan være svært at se, hvordan man kan hjælpe. Vi har et stort ønske om at gøre noget, og nu slår Festihallen dørene på fredag til en aften, som står i fællesskabets navn, når der afvikles støttekoncert til fordel for Ukraine. Vi håber, vi kan få rigtig mange til at støtte op, så vi kan aflevere et stort overskud til Skanderborg hjælper Ukraine, som er drevet af frivillige lokale kræfter, der kæmper for at gøre en forskel både med donationer og hjælp inde i landet, og ikke mindst for de Ukrainere, der er på flugt.«

Krigen er ved at blive hverdag, og vi er ved at have vænnet os til den. Hjælpeentusiasmen er begyndt at falme. Det er nu, vi skal holde gryde i kog. Derfor holder vi støttekoncerten nu
Michael Juul, Festihallen

Sådan lyder det fra manden bag Festihallen, Michael Juul, der har 500 billetter til salg til et brag af en fest for et godt formål. Billetterne koster 225 kr., og selv om det ikke er noget stort beløb i forhold til den gode sag, så er der ikke solgt mange billetter. Nu sætter Festihallen sin lid til, at Skanderborgenserne finder danseskoene frem og bakker op.

Lyd og lys til støttekoncerten bliver sponsoreret af Frontsound, som også er med til at afvikle arrangementet. Desuden er det frivillige kræfter der styrer bar og garderobe

»Vi ved godt, koncerten er arrangeret med kort varsel, men det er jo nu, behovet for at hjælpe er stort. Vores personale samt lyd- og lysfolkene arbejder gratis. Vores leverandører spæder også til, og Camillas Dinaer sørger for mad fra flere forskellige foodtrucks hele aftenen,« forklarer han.

»Krigen er ved at blive hverdag, og vi er ved at have vænnet os til den. Hjælpeentusiasmen er begyndt at falme. Det er nu, vi skal holde gryde i kog. Derfor holder vi støttekoncerten nu.

I løbet af aftenen er det muligt at støtte krigens ofre gennem live donationer under arrangementet.

»Vi får et sjak herop, der koncenterere sig om indsamlingsdelen. Det bliver vist på storskærme under koncerten. Også folk og firmaer, som ikker har mulighed for at være med til festen, kommer med på storskærme til donering ligesom ved landsindsamlinger,« forklarer Michael Juul.