Vågnede med et sæt: Ukrainsk familie flygtede den dag, krigen brød løs

»Vi havde alt i Kyiv, og på en dag havde vi ingenting.«

Sådan lyder det fra 36-årige Andrey Shpur og 33-årige Aida Magomedova, der sammen med deres søn Amin flygtede fra Kyiv den 24. februar. Samme dag, som krigen brød løs.

Tidligt om morgenen vågnede Andrey Shpur med et sæt. Han skyndte sig at vække sin bedre halvdel, så de kunne komme af sted.

Ud af Kyiv.

Tre uger på flugt

Sådan begyndte den næsten tre uger lange flugt fra den ukrainske hovedstad til Galten, hvor de nu har indlogeret sig hos Rasmus Fabian.

En person, de ikke kendte i forvejen.

»Jeg har en veninde, som skrev til mig, at vi skulle komme til Danmark, fordi hun kendte en, vi kunne bo hos,« siger Aida Magomedova.

Torsdag i forrige uge flyttede de så ind hos Rasmus Fabian på ubestemt tid. På den ene side er de både glade og taknemmelige for gæstfriheden, og at de nu er i sikkerhed. På den anden side savner de alt det, de i al hast måtte efterlade. Deres lejlighed med alle personlige ejendele, venner, forældre og det velkendte arbejdsliv.

Et liv, de med tiden håber at vende tilbage til.

»Men vi ved jo ikke, hvordan det ser ud, når det hele er slut,« siger Aida Magomedova på det bedste engelske, hun har lært.

I vores snak er det nogle gange nødvendigt for os at kommunikere gennem appen SayHi, som for tiden hjælper båder flygtninge og værtsfolkene med at forstå hinanden.

Sådan kommunikerer de også med Rasmus Fabian, når det ikke foregår på engelsk.

De er ikke bange for at udtrykke deres taknemmelighed over for værten, ligesom de også er meget rørt over al den hjælp, der kommer fra folk i området.

På ingen tid var der brugte jakker, en højstol, barnevogn, klapvogn og legesager til den to-årige dreng.

På apoteket efter insulin

Men inden den unge familie nåede så langt, begyndte de flugten den 24. februar hektisk.

»Vi var ude på balkonen, hvor vi kunne høre en masse jagerfly, så vi skyndte os at ringe til vores venner, søstre og forældre,« fortæller de.

Det var bare ikke lige sådan at køre af sted i bilen.

»Tidligt om morgenen plejer der at være helt stille i Kyiv. Der er aldrig nogen biler på vejene så tidligt, men lige den morgen, var alt kaos, så vi ventede derhjemme til klokken 17.30,« fortæller parret, der flygtede af hensyn til sønnen Amin, der i en alder af godt et år fik konstateret type 1 diabetes.

En sygdom, der i Ukraine anses som invaliderende.

»Vi er nødt til at være et sted, hvor vi er sikre på, at han kan få al den medicin, han har brug for. Hvis vi var blevet i Kyiv, kunne vi ikke vide, om vi på et tidspunkt ikke længere kunne få fat i insulin,« fortæller Andrey Shpur.

Det var også insulinen, parret prioriterede at få med på farten.

Inden familien forlod Kyiv i deres mørke Volkswagen, skyndte de sig at få al den insulin med, de kunne. På det tidspunkt larmede sirenerne allerede omkring dem, og i virkeligheden burde de have skyndt sig i sikkerhed. Alligevel svingede de ind forbi apoteket efter ekstra medicin.

Aida gestikulerer med armene for at vise, at der var kø på apoteket den morgen - og at hun ventede i den lange kø, mens sirenerne lød.

Det lykkedes at få insulin med ud af Kyiv, og så begyndte 25 dage på flugt. Først besøgte de familie, og senere overnattede de hos bekendte og nogle gange i et telt.

Alene over grænsen

Forældrene har de efterladt i Ukraine. De kunne ikke få sig selv til at efterlade alt det, de havde opbygget i hjemlandet.

»Vi taler med dem hver dag. Når sirenerne lyder skynder de sig i sikkerhed - der sidder de længe uden mad eller drikke, og når det så er sikkert igen, kan de gå op,« fortæller Aida og demonstrerer med armene, hvordan forældrene fryser, når de er i skjul for skyderierne.

De savner hinanden, men Aida og Andrey priser sig lykkelige for, at de nu befinder sig i et land, hvor Amin kan fortsætte behandlingen af sin diabetes.

Og netop den kroniske sygdom er årsagen til, at Andrey Shpur også måtte forlade Ukraine. På grund af definitionen af diabetes i Ukraine må faderen på lovlig vis forlade landet for at passe på sit barn.

På trods af det er det ikke alle grænsevagter, der trods reglerne giver grønt lys.

»Så da vi nærmede os grænsen ud af Ukraine, satte jeg Aida af. Jeg kørte selv over grænsen med Amin og samlede Aida op på den anden side af grænsen igen - og så var det ikke noget problem at komme ud af Ukraine,« siger Andrey Shpur.