Fortsæt til indhold

Særvisning af den prisvindende film ’Rose’

Der er "mundgodt" og konkurrence, når Fotorama i Hammel viser filmen Rose en sidste gang.

Kultur og byliv
csj

Medlemmerne af Biografklub Danmark har efter afstemning blandt seneste sæsons ti titler valgt filmen ’Rose’ som den bedste.

Niels Arden Oplevs film handler om det nygifte par Ellen og Vagn, som i sensommeren 1997 henter Ellens sindslidende søster Inger på den institution, hvor hun bor, for at tage hende med på en busrejse til Paris.

Efter filmen blev vist i Fotorama i Hammel, har biografen fået flere forespørgsler på en repremiere. Derfor vises filmen nu en sidste gang til en eventforestilling i anledning af Asta-prisen. Det sker tirsdag 16. august klokken 17.

Inden forestillingen byder Fotorama på lidt mundgodt, skriver biografen i en mail til redaktionen.

I forbindelse med forestillingen 16. august trækkes der lod blandt publikum om to medlemskaber af Biografklub Danmark til den nye sæson.