Maratonsang på Dokk1: Vi bliver glade i låget af fællessang

Aarhus Flere gange om ugen kan man i Aarhus være med til fællessang på bibliotekerne, i kirkerne, i Musikhuset og på steder som Fairbar. Det er ganske gratis og kræver ingen særlige musikalske evner. Alle er inviteret være med.

Flere hundrede aarhusianere takker ja og møder op til de forskellige arrangementer for at synge. Når Fairbar på Nørre Alle inviterer til højskolesang, er der kø helt ud på gaden. Folk derude stikker hoverdet ind og synger med. I Musikhuset er der også fuldt hus, når der er 'Syng i den blå' på programmet. Den blå er Højskolesangbogen, som i øvrigt er en af de mest solgte bøger i Danmark.

Også den årligt tilbagevendende event Maratonsang er så godt besøgt, at arrangementet i år er flyttet fra FO Byen til Rampen på Dokk1, hvor der er plads til 500 deltagere.

Og hvorfor så det?

Vi har spurgt Danmarks eneste forsker i fællessang, en række arrangører af fællessang og nogle deltagere. De er enige og svare alle:

"Fordi vi bliver glade i låget af at synge sammen. Og fordi det giver en dejlig følelse af fællesskab."

Endorfiner gør os glade

Forskeren i fællessang, ph.d. og postdoc på Musikvidenskab på Aarhus Universitet og på Linnéuniversitetet i Växjö, Lea Wierød Borcak, har en videnskabelig forklaring på det:

"Sang og fællessang frigiver endorfiner og hormonet, oxytocin, der giver os lykke- og sammenhørighedsfølelse. Vi udskiller oxytocin, når vi dyrker sex og kvinder udskiller det også i forbindelse med amning. Så man kan godt sige, at sang gør os lykkelige," forklarer hun.

Forskningen har desuden bevidst, at vi får fælles hjerterytme og åndedræt, når vi synger sammen, hvilket også bidrager til følelsen af at være fælles og sammen med andre.

Desuden er det sundt for kroppen at synge. Det styrker lungerne og immunforsvaret og reducerer stress.

"Man skulle tro, at fællessang ville have trange vilkår i den tid, vi lever i. Vores samfund er så individualiseret. Jeg tror, at vi har brug for det fællesskab, sangen kan give os. Tidligere arvede man fællesskaber. I dag skal man selv finde dem og det er måske ikke lige let at finde ligesindede, fordi vi er så individuelle. Her kommer fællessangen ind," uddyber Lea Wierød Borcak.

Behøver ikke være enige

I fællessange kan man springe hele den ideologiske måde at være sammen på over. Man klinger umiddelbart sammen i sangen.

"Man kan mene, at vores sange har tekster med en værdimæssig bagage, som man måske ikke er helt enige i. Men det lader ikke til at være et problem i fællessangen. Det er ikke forpligtende at synge en sang, man kan for eksempel sagtens synge kristne salmer, selv om man ikke er troende," påpeger forskeren.

Højskoleforstanderen på Vestbirk Højskole gennem 34 år er helt enig i det.

"Når man synger højskolesang, er man i frihed og skal ikke være enig," siger Jens Grøn der står for Musikhusets 'Syng i den blå'. Det har eksisteret i 30 år og er mere velbesøgt end nogensinde.

For Jens Grøn er især de gode sangtekster inspirerende, når han synger. De er med til at gøre ham i godt humør.

"Kom musik og gør mig frydefuld. Send flere engle," reciterer han og fortsætter i samme åndedrag, at hans barnebarn, Shaka Loveless, også går meget op i sine sangtekster og deres budskaber.

Arrangøren af Maratonsang, Louis Mogensen, holder også af gode tekster men er lige så begejstret for bare en god akkord eller en smuk melodi. Han har ligesom Jens Grøn en lang baggrund i højskolemiljøet og synger også altid fra Højskolesangbogen.

Hvis man vil gøre det sammen med ham og flere hundrede andre, er der masser af mulighed for det på årets længste dag. Man skal bare møde op på Dokk1.