Højskolesangbogen er et evigt hit
På Fairbar er der stuvende fyldt, når unge som gamle bladrer i Højskolesangbogen og synger med hjertet af lungernes fulde kraft
“Højskolesangbogen er nok den sangbog, som samler allerflest,” siger Jacob Grundkær, der i fem år har siddet bag klaveret til sangaftenerne på Fairbar.
LÆS OGSÅ: Rasmus Seebach og Suspekt spiller på Smukfest
Bag klaveret bliver han mødt af et brøl fra et sangkor, der synger godt til. Og det er lige, som det skal være.
“Jo højere man synger, jo bedre! Det befriende ved fællessang er, at der ingen optagelsesprøve er. Det er noget, vi giver til hinanden. Man skal ikke præstere,” siger han.
Århus Onsdag er på besøg en mandag aften, og de fyldte lokaler taler næsten for sig selv. En time før, Jacob Grundkær slår første tone an, er der allerede så fyldt, at nogle har måttet gå forgæves. End ikke på gulvet er der en ledig plet, for folk sidder tæt som sild i en tønde. Det største problem er måske næsten, at døren ikke går udad, så der kunne have været plads til to mere på dørmåtten.
LÆS OGSÅ: "Den sang ville Flemming Bamse gerne have sunget"
Aldersspredningen er stor, men der er rigtig mange unge mennesker, som samles med deres venner fra en højskole eller en efterskole.
“At synge sammen var noget af det bedste ved at gå på højskole!” siger Jonas Karlskov Cardie, der er her for første gang med sine højskolevenner.
Maria Lange Madsen mødes også ofte med sine højskolevenner her, som i aften sidder på gulvet lige foran klaveret. Hun har også taget sin mor Lis med, der elsker at synge.
“Det er jo helt fantastisk, at vi kan dele denne her sangskat!” siger Lis Lange Madsen.
I højskolesangbogen finder man da også alt fra salmer til The Beatles. En af publikumsfavoritterne er Halfdan Rasmussens 'Noget om helte'. Jacob Grundkær starter ud i den klassiske Benny Andersen-udgave, men får hele rummet til at gynge frem og tilbage og synge endnu højere, da han i andet vers pludselig slår over i en hurtigere swing-version.
Der har været sangaften på Fairbar i fem år. Og altid er der mange mennesker. Jacob Grundkær har et bud på hvorfor, det er så populært:
“Man får lov til at bruge nogle af de storladne, dyre ord og tale om værdier, som ofte er temaer i teksterne fra Højskolesangbogen. Til hverdag taler man ikke så meget om drømme, liv og død.”
Der er for det meste et tema for sangaftenerne – ofte noget, der passer til årstiden. Højskolesangbogen er udgangspunktet. Men somme tider er der også andre gode fællessange, og så må telefonerne tages i brug til at finde teksterne frem.