Fortsæt til indhold

Skolebørn skal være synlige i Skanderborg

Vintertid er lig med cykellygter, reflekser og pangfarver. Det budskab sætter Skanderborg Kommune fokus på med kampagne og gratis reflekser

Kultur og byliv
Arkiv

Det kan gå grueligt galt, når cyklister glemmer lygterne i den mørke vintertrafik. Derfor gør Skanderborg Kommune med kampagnen "Bliv Set i Mørket" i øjeblikket en særlig indsats for at fortælle om vigtigheden af at være synlig i trafikken.

"Mange er ikke klar over, hvor svært det er at se en cyklist i mørket, og derfor vil vi gerne minde både forældre og børn om, hvor vigtigt det er, at især de bløde trafikanter husker lys, reflekser og pangfarver, så de lyser op i trafikken," siger Jette Schmidt, trafik- og tilgængelighedsrevisor i Skanderborg Kommune.

Synlighed er helt centralt i arbejdet med trafiksikkerhed. Som en del i kampagnen turnerer repræsentanter fra kommunen i uge 47 rundt og uddeler reflekser til eleverne. I år er det Låsby Skole, Voerladegård Skole og Åskolen i Hørning, der får besøg. Også på skolerne er trafiksikkerhed på skoleskemaet. Ifølge Thomas Kjeldgaard, skoleleder på Åskolen, er det nemlig vigtigt at hjælpe med at etablere gode trafikvaner allerede i barndommen.

"Vi vil gerne, at så mange børn som muligt er selvtransporterende - at de enten går, cykler eller tager bussen i skole, og det kræver, at de lærer at passe på sig selv i trafikken. Vi er rigtig glade for Skanderborg Kommunes engagement i den henseende, og det passer også godt med vores egen indsat. Fx har vi trafik på skoleskemaet, og vi har både gå- og cykelprøver, hvor eleverne lærer at kigge sig godt for og give tegn," siger Thomas Kjeldgaard.

Bliv set i mørke er en del af Skanderborg Kommunes overordnede trafiksikkerhedsindsats kaldet De Ualmindelige.

sas