Guitaristen Anders Lampe blev kun 59: Nu sætter vennerne ord på sorgen

Onsdag den 24. januar døde Anders Lampe, Rønde, guitarist i mange sammenhænge, ægtemand, familie- og bedstefar, vennernes ven med meget mere, i en alder af blot 59 år.

Anders Lampes dødsfald kom som et chok. Efterfølgende har det strømmet ind med kondolencer og smukke ord på de sociale medier om en mand, der ikke gjorde noget stads ud af sig selv, selvom han var en forbandet dygtig musiker, men aldrig krævede rampelyset, når han var ude at spille - om det var med band eller i mindre formater.

To mennesker, som har kendt Anders Lampe siden deres ungdomstid, er af indlysende årsager fortsat meget berørte over, at deres nære ven ikke er her mere.

Ronni Didriksen, 53, med bopæl i Balle, mødte Anders Lampe i ungdomstiden i 1985-1986 i det spirende musikmiljø i og omkring Rosmus Ungdomsskole.

»Vi spillede sammen i forskellige sammenhænge, for eksempel til Rock i Rusk, og har været tæt on and off lige siden,« fortæller Ronni Didriksen.

»Derfor var det også meget barsk at få at vide, at Anders var død. Men allermest for hans kone og tre børn med familier. Anders var netop blevet bedstefar, og det var han pavestolt over.«

Den dygtigste

Ronni Didriksen spillede senest sammen med Anders Lampe i november 2023 i bandet Zlisten.

»Et kopiband, hvor vi spiller de største danske og udenlandske hits fra fire årtier,« forklarer han.

Karakteristisk for Anders Lampe gik han ikke til opgaven, som om det ikke bare lige var et job blandt mange andre større.

»Anders er ubetinget den dygtigste musiker og guitarist, jeg har spillet sammen med. Ingen når ham til sokkeholderne, men du mærkede det aldrig på ham. Han var velforberedt til hvert eneste job og utrolig disciplineret. Du oplevede aldrig i øvelokalet, at han spillede overlegen, fordi han var så meget dygtigere end vi andre,« siger Ronni Didriksen.

»For Anders var alle spillejobs lige vigtige. Uanset om det var med Bamses Venner, Stig & Vennerne eller et duojob på en eller anden tarvelig beverding.«

»Fra vi begyndte sammen og til hans død dygtiggjorde han sig i et omfang, som var meget prisværdigt. Anders var jo autodidakt, men et år i USA (på Musicians Institute i Los Angeles, red.) løftede ham yderligere og gjorde hans spil endnu mere sofistikeret.«

Møvede sig ikke frem

Anders Lampes beskedenhed og manglende lyst til at møve sig frem i rampelyset var både en smuk, menneskelig egenskab, men også en forhindring for virkelig at se en dygtig musiker folde sig ud på endnu større scener, hvis man spørger Ronni Didriksen.

»Hans beskedenhed var en dyd, men han kunne sagtens have spillet i meget større sammenhænge, hvis han havde haft de spidse albuer, der skal til i denne branche. Sådan var Anders bare ikke. Heldigvis fik han nogle gode år med Bamses Venner, hvor han var med til at give musikken et boost. Jeg hørte på et tidspunkt Flemming ’Bamse’ Jørgensen sige, at den guitarist han havde med nu, var den bedste han havde spillet med. Han nævnte ikke Anders Lampe ved navn, men ingen kunne være i tvivl om, hvem han mente.«

Min soulmate

Michelle Birkballe, 44, har svært ved at holde tårerne tilbage, da Adresseavisen taler med hende.

»Vi havde så mange ting sammen og et væld af minder fra vi mødtes i ungdomsskolen i Rønde i begyndelsen af 1990’erne efter min konfirmation. Anders var musiklærer, og jeg og mine venner og veninder havde fået lov til at komme i ungdomsskolen,« husker Michelle Birkballe.

Var det ikke for Anders Lampe, havde Michelle Birkballe ikke fået den musikalske løbebane, som hun har bevæget sig på i nu efterhånden mange år.

»Vi begyndte at spille i et band, Konsortiet, hvor de andre var nu afdøde Jens Bille og min veninde fra Thorsager, Camilla Meldgaard. To modne herrer og to teenagetøser, men et dejligt firkløver som spillede på værtshuse, til bryllupper og sølvbryllupper. Vi elskede at drikke bajere og feste samtidig med. Et fantastisk kammeratskab kom der ud af det.«

Troede på mig

Mens andre syntes, at teenageren Michelle Birkballe var pisseirriterende, som hun siger, så troede Anders Lampe på hende og blev ved med at tage hende under sine vinger.

»Han synes ikke, jeg var så pisseirriterende, og han gav mig nogle afgørende skub i livet. Anders fik mig til en optagelsesprøve på det daværende ’Music Daily’ hos trommeslageren Peter Bo Mikkelsen i Randers. Selvom kravet var, man skulle kunne noder. Det har jeg aldrig lært, men jeg kom ind. Det var der, at jeg for alvor fandt ud af, at musikken kunne blive min levevej.«

Siden sine unge år har Michelle Birkballe kun spillet i få sammenhænge med Anders Lampe, men venskabet har bestået i alle årene.

»Anders var en fabelagtig guitarist, der var meget allround og kunne begå sig i alle genrer. Han øvede hele tiden, men hans eneste minus var, at han ikke aldrig sang. Han kunne godt, men det var mere naturligt for ham at stå derude i siden og være medspiller.«

Mange er de nætter, hvor Michelle Birkballe er kørt hjem fra et spillejob og har ringet til sin soulmate.

»Han var altid parat til at snakke på alle tider af døgnet, når man havde brug for det. Utrolig behjælpelig tillige. Jeg husker, at han i december kiggede forbi og hjalp mig med at sætte en lampe op. På trods af, at han havde vildt travlt.«

Alt for beskeden

Michelle Birkballe, der siger tingene råt for usødet, kunne godt tage sin ture med sin mentor.

»Det var mest, når jeg sagde til ham, at han sgu’ da var alt for beskeden og ikke vidste, hvor god han var. Anders var aldrig opsøgende selv. Han ventede på, at folk ringede til ham. Typisk for ham som menneske, aldrig snobbet eller krukket, aldrig typen, der svarede grimt eller skabte sig. Bare enormt behagelig, og en man kunne stole på.«

Michelle Birkballe glæder sig over, at Anders Lampe kom med i Bamses Venner og fik oplevelsen med at spille på større scener end han var vant med og tjene gode penge.

»Det var yderst fortjent, og han gav også musikken et spark..«

Hun har været med ude et par gange med Stig (Rossen) & Vennerne, som aldrig bliver det samme uden Anders Lampe

»Bandet havde en festlig tradition med at ringe til mig klokken lort om natten, når de kørte hjem fra et job, og synge mig en fast sang på telefonsvareren med linjerne: »Har du aldrig haft dine nosser i en rævesaks.«

Michele Birkballe smiler.

»Det er et kæmpe tab, og en dør der er lukket for altid. Vi er mange, der har mistet en livskammerat, men tænk så på familien, kone og børn, brødre og hans gamle forældre i Tirstrup.«

Hun nåede at snakke med sin soulmate om døden en tilfældig dag, de var sammen over en kop kaffe.

»Vi talte om, hvad vi ville foretage os, hvis vi kun havde et år tilbage at leve i. Jeg sagde lystigt, at jeg ville sælge alt mit grej og tage mine børn med på en lang rejse jorden rundt. Anders ville derimod være sammen med sin familie og være tætte. Det fortæller alt om ham, det rolige gemyt og dejlige menneske, som også var en rigtig bangebuks, når han skulle sejle eller flyve. Det turde han ikke.«