Vigtig talk i bøgeskoven: Kan diversitet være en skjult superkraft?

Er neurodivergens og flydende kønsidentitet i virkeligheden en superkraft?

Det spørgsmål tog Abdel Aziz Mahmoud, René Dif og Freja Kirk under kærlig behandling i en talk på Smukfests snakkescene, Udsigten, onsdag.

Abdel Aziz Mahmoud kalder sig selv en mand med fuld plade i diversitetsbingo, René Dif holder foredrag om et liv med ADHD, ordblindhed plus det løse, og Freja Kirk ser hverken sig selv som kvinde eller mand, men snarere som et menneske.

Sammen gav de publikum et kærligt kig ind i diversitetens og de neurodivergentes verden, og hvad det har betydet for dem hver især i forhold til deres succes.

Blandt publikum var Naghue Ashabi og Oskar Kronback fra København, der er på deres første Smukfest sammen med en større venneflok.

»Jeg synes, det var et virkelig interessant emne, og det er fedt med en festival, der har andet end koncerter på programmet, men også har interessante samtaler, som kan give nogle refleksioner – især når man kender nogen, der har nogle af de udfordringer,« konstaterer Naghue Ashabi.

»Jeg har selv ADHD og autisme og arbejder med musik som skabende kunstner som René Dif, så det er virkelig inspirerende at høre fra nogen, der virkelig har klaret sig godt, selvom de har en diagnose. Det viser, at der er en vej – at man kan skabe et meningsfuldt, helhjertet og ægte liv, selvom man har nogle udfordringer, og nogle gange skal lægge låg på sig selv og de kvaliteter, man er født med, og som man ikke altid helt kan styre,« fortæller Oskar Kronback, der selv fik sin ADHD-diagnose i 9. klasse, men først for to år siden fik diagnosen Aspergers syndrom.

Også Naghue Ashabi har en diagnose – ADHD – og kan relatere til rigtig meget af det, der kom frem i samtalen mellem Abdel Aziz Mahmoud, René Dif og Freja Kirk.

»Det er heldigvis ikke længere så tabubelagte emner, og derfor er det superinteressant, at det bliver bragt op i en samtale som den her med mennesker, som alle kender og kan forholde sig til, og som man kan spejle sig i. Det er jo med til at gøre, at man godt tør stå stolt frem og tale om sin neurodivergens, og det er vigtigt, for det kan være meget svært at gå med det selv,« understreger hun.

Oskar Kronback er især glad over, at samtalen om diversitet og neurodivergens har rykket sig i forhold til tidligere.

»Det er virkelig rart at høre en snak om diversitet, som ikke længere handler om, hvad det er, men om hvordan folk bruger det. Det er jo også en slags superkraft – i al den tid, jeg har været skabende musiker, har det jo været min drivkraft,« fortæller han.

»Og så er det også lidt sjovt at høre dem fortælle om, hvad det har betydet for dem at få deres diagnose sent, og derfor ikke har været bevidst om de evner, der følger med. Det var virkelig fedt at høre dem fortælle om det, de har opnået, på trods af at de er neurodivergente. Det har været en superkraft for dem i stedet for noget, der har spændt ben.«