Fortsæt til indhold

Klassikere og superbiler side om side på Striben

Motorhyl og fart under Festugen.

Kultur og byliv

Lørdag 9. august var der fuld gas i industriområdet omkring Frederiksdalvej i Vorup, da ’Ræs på Striben’ endnu engang trak bil- og motorcykelentusiaster til Randers Festuge.

På den 201 meter lange bane blev der kørt alt fra hurtige sprinter til opvisning med klassiske biler, mens publikum kunne nyde både nye modeller, amerikanerflydere og veteraner på udstillingsområdet.

Bag arrangementet står foreningen Striben Randers, der siden 2015 har arbejdet for at give bilfolk et lovligt alternativ til gaderæs. Med omkring 55 frivillige officials og en bane, der roses for sit gode asfaltbid, tiltrækker løbene hvert år kørere fra både ind- og udland.

Denne lørdag blev ingen undtagelse. Motorlyden blandede sig med feststemningen, og asfalten fik endnu engang lov til at vise, hvorfor Randers er blevet et fast punkt på streetrace-kalenderen.

Striben. Foto: Jan Szwed
Speakeren havde nok at lave hele aftenen. Striben. Foto: Jan Szwed
Ræs på Striben. Foto: Jan Szwed
Ræs på Striben. Foto: Jan Szwed
Ræs på Striben. Foto: Jan Szwed
Ræs på Striben. Foto: Jan Szwed
Ræs på Striben. Foto: Jan Szwed
Ræs på Striben. Foto: Jan Szwed
Ræs på Striben. Foto: Jan Szwed
Ræs på Striben. Foto: Jan Szwed
Ræs på Striben. Foto: Jan Szwed