I oktober brændte Thomas' værksted ned til grunden - nu udstiller han fragmenter fra brandtomten

I oktober sidste år gik der noget galt, da billedhugger Thomas Andersson havde gang i sin keramikovn på sit værksted, der ligger nord for Skanderborg.

»Det var en gaseksplosion. Da jeg opdagede ilden, var der ikke noget at gøre. Det var helt overtændt,« fortæller han.

Værkstedet havde han selv bygget for 35 år siden.

»Der var ikke noget tilbage. Alt, der kunne brænde, brændte,« siger han.

Det eneste, der lå tilbage i asken, var nogle bronzeskulpturer, der havde overlevet varmen og flammerne.

»Men maskinerne lå som fossiler. Der var ikke noget brugbart tilbage,« siger kunstneren og fortsætter:

»Det er det voldsomste, jeg har oplevet, når man sådan dagen efter står og kigger på sådan en brandtomt. Men der var også noget visuelt enormt stærkt ved det.«

Den visuelle oplevelse har Thomas Andersson nu omsat til en udstilling, hvor publikum kan opleve flere af de fragmenter fra hans værksted, som var tilbage efter branden.

En slags terapi

Thomas Andersson kalder branden for »en mavepuster«. Derfor rakte han ud på Facebook. Han havde brug for hjælp til at tømme brandtomten.

»Mange, jeg kender, dukkede op med trillebøre, og jeg fik arrangeret nogle containere, som det kunne fordeles og køres væk i. I den proces gik jeg og samlede det til side, som jeg syntes, jeg kunne genkende, og det, jeg tænkte, måske kunne bruges, selvom jeg ikke vidste til hvad,« fortæller han og fortsætter:

»Det er en besynderlig stemning at se på en brandtomt. At se fragmenterne. Der stod engang en reol, men nu ligger der kun krøllet jern tilbage. Der hang mine skruetvinger, nu ligger de der krøllet sammen.«

De ting, som han samlede sammen på brandtomten, har han som sagt brugt til at skabe en ny udstilling.

»Det var en slags terapi. Jeg var nødt til at få bearbejdet det, der skete. Det har været en fin proces,« siger han.

Nogle af tingene er blevet omdannet til skulpturer, mens flere små artefakter er kommet i syltetøjsglas, der giver dem et »museumsagtigt udtryk,« som Thomas Andersson formulerer det.

»Selvom der sker noget træls, behøver man ikke nødvendigvis gå helt i stå,« siger han og fortsætter:

»Selvom det virker håbløst, når man står midt i det, er der noget befriende ved at komme ud på den anden side.«

Smukt i noget grusomt

Efter branden har Thomas Andersson fået bygget et nyt værksted i stedet for det gamle. Det er her, du kan opleve hans nye udstilling.

»Man vil kunne se noget smukt som resultatet af noget grusomt. Jeg vil i hvert fald påstå, det er smukt, men det må man selv vurdere,« siger han.

Udstillingen er åben i værkstedet på Mesingvej fra søndag 2. august til søndag 9. august klokken 15-18.

På Skulpturskolen, hvor Thomas Andersson underviser i skulpturer og kunst, er ligger ved værkstedet, kan du samtidig opleve en anden udstilling, hvor han viser de ting, han har lavet siden branden, frem.

»Dengang efter det brændte, hvor alt virkede uoverskueligt, købte jeg nogle oliepasteller, fordi jeg ville male udsigten over Søhøjlandet fra mit vindue. Men det kneb med at få taget hul på dem,« siger han.

En dag kom Thomas Anderssons fireårige barnebarn på besøg. Hun morede sig med at sætte stempler på et stykke papir, og det gav kunstneren en idé.

»Det var et meget grafisk udtryk i sort og gråt, så det tænkte jeg, at det kunne jeg også prøve. Det har udviklet sig til, at jeg har lavet en masse tegninger af udsigten fra mit vindue med stempel,« siger han.