Peter A.G. smider bombe fra scenen: Færdig på festivaler
Søndag optrådte Gnags på sin sidste festival. Nogensinde.
Det er slut for Gnags. Ikke endegyldigt, men på festivaler.
Det kunne forsanger Peter A.G. afsløre ved søndagens koncert på Smukfest.
»Det, I har oplevet her, er Gnags sidste koncert på ’Summer of love’-turnéen. Men det er også Gnags’ sidste festivalkoncert overhovedet. Jeg vil personligt gerne slutte på toppen,« lød det blandt andet fra Bøgescenen.
Det vil dog allerede i 2027 blive muligt at komme til koncert med bandet – men altså i en noget mindre målestok.
Derudover kan fans se frem til et nyt album i september, fremgår det af Gnags’ Facebookside.