6000 inviteres til jubilæumsfejring i forlystelsespark
Christopher, Saveus og Karl William er på plakaten, når ISS fejrer 125-års jubilæum i Tivoli Friheden
Christopher, Saveus og Karl William gæster Tivoli Friheden den 29. august.
Det kunne lyde som et »Fed Fredag«-arrangement i den aarhusianske forlystelsespark, men denne gang er det ISS, der inviterer til fest. Anledningen er virksomhedens 125-års jubilæum, som samler 6.000 medarbejdere fra hele landet til en fejring i Tivoli Friheden.
Ud over koncerter med de tre artister, der akkompagneres af The X Orchestra, kan medarbejderne også se frem til en dag med aktiviteter, adgang til alle parkens forlystelser og madoplevelser.
Det skriver ISS i en pressemeddelelse.
»Jeg har længe glædet mig til denne dag. Ikke kun fordi vi markerer ISS’ jubilæum, men fordi vi får mulighed for at fejre de mennesker, der hver dag får ISS til at lykkes. Og så er det bare ganske særligt, at kunne invitere alle kolleger fra hele landet til fælles oplevelser, musik og fejring. Det glæder jeg mig enormt meget til,« siger Henrick Berendtsen, der er CEO i ISS Danmark, i pressemeddelelsen.
ISS blev grundlagt i 1901 i København med 20 nattevægtere, som holder opsyn om natten.
Jubilæumsdagen i Tivoli Friheden bliver dermed både en markering af virksomhedens historie og en fejring af det fællesskab, der binder medarbejderne sammen på tværs af landet.
læser
Skadedyr lammer lokal købmand. Kunder må vente i uvished
lige nu