Fortsæt til indhold

Gnags-billetter rives væk: Fem koncerter voksede til 12 – og nu er ni af dem udsolgt

Gnags har annonceret, at bandet drager på den allersidste turné. Folk er ellevilde efter at købe billetter dertil.

Kultur og byliv
csj

Tidligere på måneden annoncerede Peter A.G. fra scenen ved Gnags’ allersidste festivalkoncert på Smukfest, at bandet drager på afskedsturné.

Billetterne til afskedsturnéen blev sat til salg fredag 28. august kl. 10.00, og efterspørgslen var fra første minut så stor, at flere koncertdatoer måtte tilføjes for at imødekomme den massive interesse.

Det oplyser Live Nation Danmark i en pressemeddelelse.

De fem oprindeligt annoncerede arenakoncerter er i skrivende stund vokset til hele 12 koncerter – i alt 90.000 billetter.

Ni af de 12 koncerter er allerede udsolgt.

Der er dog fortsat billetter til ekstrakoncerterne i Royal Arena den 15. april, Jyske Bank Boxen 7. maj samt AKKC i Aalborg den 8. maj.

Se video: