»Danmarks mindste museum« overlevede igen efter ny redningsaktion. Men fremtiden er stadig uvis

Gellerup Museum overlever et par år endnu efter en ny vellykket redningsaktion.

Sådan lyder meldingen fra folkene bag »Danmarks højeste museum«, der siden 2010 har holdt til i en 5-værelses lejlighed i sjettesalshøjde i Gellerupparken.

»Jeg tror, det er fjerde gang nu i vores historie, at vi er blevet reddet på målstregen – så vi må jo være gode,« siger Anett Sällsäter Christiansen, formand for Gellerup Museums Venner.

Hun har været med i nærmest hele museets levetid, og i april kiggede museet, der også bliver kaldt »Danmarks mindste«, altså nok en gang ind i afgrunden.

»Vi havde måske en eller to huslejer mere, vi kunne betale, men ellers måtte vi jo opsige lejligheden, fordi vi ikke havde flere penge,« fortæller formanden.

120.000 kroner koster et års husleje, og den var indtil for nylig sikret ved hjælp af kommunal støtte, men den ophørte altså, og så var gode råd dyre.

Men foreningen bag museet tog allerede i slutningen af sidste år fat i interesse- og brancheorganisationen for Danmarks almene boligorganisationer, Boligselskabernes Landsforening (BL). Og de tog så fat i deres medlem Brabrand Boligforening, der også er museets udlejer.

Og her lykkedes det så i sidste øjeblik – og sammen med Landsbyggefonden, der har støttet de nuværende helhedsplaner for Toveshøj og Gellerupparken med store millionbeløb – at finde nogle midler fra de igangværende planer. Penge, der før var afsat til kommunikation, er nemlig i stedet blevet flyttet over til at betale museets husleje det næste stykke tid.

Uvisse fremtidsplaner

Men hvor længe museet helt præcist kan fortsætte som hidtil, er uvist.

For ligesom de øvrige lejligheder i de høje blokke langs Gudrunsvej skal også Gellerup Museums lejlighed renoveres.

Renoveringen var oprindeligt planlagt til at begynde i august 2027, men på grund af forsinkelser i arbejdet forventes den nu først gennemført i løbet af 2028.

Og ifølge den nye aftale kan museet altså kun blive i lejligheden på sjette sal, indtil renoveringen af boligblokken går i gang. Så muligvis fra omkring 2028 skal man til at finde ud af, hvad man så skal gøre – en gang til.

Anett Sällsäter Christiansen har dog en drøm om, at man kan undlade at renovere museets lejlighed, så det kan holde den oprindelige stil fra 70’erne – og at museet – også længere ude i fremtiden – kan blive, hvor man altid har holdt til.

»Det (renoveringen, red.) jo er noget, vi skal høre, om man kan springe over? Det kunne jo være interessant. Men uanset hvad så skal vi jo stadigvæk finde penge til huslejen, efter boligblokken er blevet renoveret. Så det er lidt uvist lige nu, hvordan vi får strikket det her sammen,« siger Anett Sällsäter Christiansen.

En anden mulighed kan også være, at museet flytter til en anden lejlighed i området, hvor den oprindelige stil fra 60’erne og 70’erne er blevet bevaret. Den vil dog også skulle renoveres, hvis det er en lejlighed i den lave blok, de de skal renoveres i forbindelse med helhedsplanens anden etape.

Men det kan også være, at museet blot bliver i den nyrenoverede lejlighed på sjette sal. Uanset hvad er der dog stadig en åbenlys løs ende for museet: penge til huslejen.

»Vi skal finde ud af alt det her med økonomien omkring museet. For det er jo det problem, vi skal have løst på sigt, hvordan vi skal rejse de her penge. Så det er næste skridt – medmindre vi ryger på finansloven,« siger Anett Sällsäter Christiansen.

Mens det er mere ligetil at få fondsstøtte til projekter og udstillinger, så er det straks en del sværere at få fondsstøtte til huslejen, fortæller museumsformanden.

»Vi kan jo alligevel ikke trylle«

Om Anett Sällsäter Christiansen og de andre frivillige i Gellerup Museums Venner skal ud i en femte redningsaktion om et par år, vil tiden vise. Men på den korte bane har museet og det lokale samlingssted i hvert fald fået en saltvandsindsprøjtning.

»Nu har vi fået noget ro på her og nu, og nu skal vi koncentrere os om at lave nogle udstillinger. Det er det, vi er gode til. Og så skal vi have vores guidekorps op at stå igen, som kan fortælle om vores bydel.«

»Jeg tror også, at vi som frivillige nu bare har brug for at lave udstillinger i det her efterår. Det er det, vi kan lide, og vi skal bruge lejligheden så meget, som vi nu kan,« siger Anett Sällsäter Christiansen og tilføjer:

»Vi kan jo alligevel ikke trylle om to eller tre år. Hvis der ikke er penge, så er der ikke penge, og hvis vi ikke kan skaffe det nogen steder, så bliver vi jo bare nødt til at lukke. Men det håber vi selvfølgelig ikke, at vi skal, for vi vil jo gerne leve videre i en eller anden form. Og det er det, vi skal prøve at finde ud af nu her, hvordan det kan lade sig gøre.«

Som en del af den nye aftale, der blev underskrevet i maj, rykker Brabrand Boligforening også ind i museumslejligheden og overtager et lokale til udstillinger, hvor boligforeningen også kan fortælle om den udvikling, der foregår i området i disse år.