Fortsæt til indhold

Nybagte fotografer viser nyskabende billeder

Byrummet
gs

Fotografisk Skole udstiller varieret, poetisk, konceptuel og eksperimenterende fotokunst, når dette års forårshold afholder afslutningsudstilling.

Fotografisk Skole er en del af Byhøjskolen og er en af landets ældste og mest nyskabende skoler inden for fotografi.

Skolen, der blev etableret i slutningen af 80’erne, ser det som sin opgave at udvikle den studerendes selvstændige evne til at tolke og løse ekspressive problemstillinger med henblik på at udvikle et personligt billedsprog.

Ferniseringen afholdes torsdag 15. juni kl. 16-19, og alle er velkomne i Byhøjskolens lokaler i Mejlgade 53, fortæller skolens elever i en pressemeddelelse.

Hvis man ikke når at komme på selve ferniseringsdagen, er udstillingen åben fra 16. juni til og med 18. juni kl. 13-18.

Entréen er gratis, og alle er velkomne.