Udskældte Maj My: »Vi er for fanden alle sammen helt o.k. Vi gør vores bedste hver dag«

Hun er blevet kaldt alt fra en trojansk hest i det danske samfund til en velfærdsgratist.

Maj My Humaidan opfatter ikke sig selv som en del af listig krigsførelse og heller ikke som nogen gratist, for hun arbejder mere end langt de fleste for meget mindre.

Til gengæld har hun påvirket samfundsdebatten med sin bog Ærø Manifestet og sine foredrag, og hun ser sig selv som direktør for en tænketank i fremtiden. For trods mange verbale tæsk har hun ikke tænkt sig at tie stille.

»Jeg har mange gange tudet over alt det, jeg skal stille op til, og har spurgt min mand, hvorfor jeg ikke bare har et job i Brugsen. Men det tror hverken han eller jeg, at jeg kan finde ud af. Det er det her, jeg kan. Det er det her, jeg gør. Og det er det her, jeg er god til,« slår hun fast.

Hun bemærker, at det for mange er nemmere bare at blive hjemme end at gå på arbejde og stille op, men at nogle mennesker føler, at deres job er et kald, og at hun er en af dem.

Så selv om hun egentlig bare har lyst til at være stille, da Aarhus Onsdag fanger hende på en telefonlinje til Ærø i hendes vinterferie, vælger hun at sætte sine mange ord på det, hun synes er så vigtigt.

»Det vælter ind med beskeder fra folk, der skriver, at jeg giver dem håb, lyst og inspiration. Jeg har fat i noget, der vækker resonans derude, og jeg tror, at det vil vokse herfra. Om 15 år har jeg skrevet flere bøger og er stadig toneangivende i at have fokus på at trives,« svarer hun på spørgsmålet, om hun bliver ved, og hvor hun er på vej hen.

Vil inspirere i Aarhus

Men inden vi når så langt ud i fremtiden, kan man møde hende i Hermans i Tivoli Friheden i Aarhus. Der vil hun være 26. februar sammen med sin musiker-mand, Christian Humaidan, der har en fortid som rapper i UFO Yepha.

Han bidrager med musikalske indslag, der spiller godt sammen med hendes opfordringer til ikke kun at tænke logisk, men også at bruge sin intuition.

Maj My Humaidan beskriver deres show som en total-oplevelse. De var på Bremen i København med det først på måneden og kommer nu til deres hjemby, Aarhus. Hun er født og opvokset her, mens han har produceret musik her i en årrække.

»Ingen er gået fra Bremen, uden at kasketten er blæst af. De blev mødt med en kærlig insisterende og veloplagt opfordring til at lytte til sig selv og til at blive medskaber i eget liv og leve det i stedet for naboens,« siger Maj My Humaidan.

»Det er 15 procent Ærø Manifestet. Det handler ikke om lægge hele sit liv fuldstændigt om. For de fleste er de små justeringer de bedste, og med dem kan man lave store forandringer. Vi skal huske, hvem vi er. For vi er præcis, som vi skal være,« fortsætter hun.

Ærø er ikke for alle

Foredragsholderen forholder sig kritisk til vores måde at indrette samfundet på. Hun synes, at vi skal for meget hele tiden og alt for hurtigt.

»Alting er gået hurtigere og hurtigere de sidste 150 år. Nu skal vi trykke på bremsen, for mange har det skidt. Det har vores klima og miljø i øvrigt også. Det må man ikke snakke om, men det gør jeg alligevel,« siger hun med tanke på den kritik, Ærø Manifestet har fået fra blandt andet den socialdemokratiske top, der har givet hende prædikatet velfærdsgratist.

»Vi vælger at være væk fra dem, vi elsker allerhøjest, for at arbejde, og vi træffer valg, vi statistisk ved vil fylde på vores dødsleje, hvor mange fortryder, at de ikke var der noget mere. Vi træffer de valg for at tjene penge. Vi vil hellere have travlt og dårlig samvittighed end et større banklån,« beskriver Maj My Humaidan tendensen i vores samfund.

Hun påpeger, at dårlig samvittighed er rigtig vigtig og en almen følelse, der er et godt kompas. Forårsager man selv sin egen dårlige samvittighed? Skal tiden bruges anderledes?

Det skal den enkelte finde ud, og vi vil alle komme frem til forskellige svar. For vi er ikke ens og skal ikke være det. Et liv på Ærø er ikke en lykkelig løsning for langt de fleste.

»Man skal finde ud af, hvad man bedst kan leve med ikke at gøre. Verden bliver et bedre sted, hvis alle finder ud, hvad de vil fortryde mest. Så vil vi alle komme ud med noget forskelligt. Og det er mega vigtigt, for måske er vi blevet for ens – for formet af samfundet,« funderer hun.

»Vi er for fanden alle sammen helt o.k. Vi gør vores bedste hver dag.«

Du er ikke alene

En god måde at komme godt gennem det evigt udfordrende liv på er ifølge Maj My Humaidan at søge fællesskaber. Hun og hendes mand har i en årrække arbejdet med netop at give folk fællesskaber ved at samle dem om sommeren på Ærø.

For samhørighed er det, der gør os godt, når for eksempel vores børn får diagnoser eller bliver dømt ude – i det hele taget, når livet bliver svært.

»Mange af os tror, at vi er alene. Det er dumt, for vi kan klare alt, hvis vi er i et fællesskab. Det er naturligt og menneskeligt, men i stedet for at dyrke det og læne os ind i fællesskabet, sammenligner vi os på nogle parametre, der kan læses som et tal i banken. I virkeligheden er det vigtigere, at der er balance mellem de forskellige økonomier: den indre, den etiske og den moralske,« mener Maj My Humaidan.

Selv har hun fundet balancen ved at omgive sig med mennesker, der respekterer hende. Og så lytter hun kun til kritik fra folk, der tør lige så meget som hende selv.

Maj My Humaidan er glad for de valg, hun og hendes mand har truffet. Det var helt rigtigt at bruge tid sammen med deres børn, mens de gad. For tid er tid er tid, og kvalitetstid eksisterer ikke, mener hun.

Hun omskriver det berømte citat fra kultklassikeren Fight Club en smule til:

»Vi bruger vores tid på at tjene penge for at købe ting, vi ikke har brug for, så vi kan imponere mennesker, vi ikke kan lide. Det er skørt, for det, vi bliver vi lykkelige af, er længerevarende relationer. Og de kræver tid og engagement,« slår hun fast.

Til trods for det stormvejr, hendes bog og meninger har kastet hende ud i, har hun fundet læ. Det går rigtig godt, så det er hendes plan også at være her om 15 år.

»Min næste bog skal hedde: Alt er såre godt – det kan bare svære svært at få øje på,« ler hun.

Det uddyber hun på Hermans 26. februar.