Claus Hommelhoff er abdiceret: Om daglige tæsk, farlige psykopater og vanvittige politikere
Claus Hommelhoff har haft en imponerende erhvervskarriere. Hans private liv har til tider været nær uudholdeligt.
»Du må aldrig give en psykopat ret. De er ekstremt farlige.»
Variationer af ordet psykopat går igen, da jeg taler med Claus Hommelhoff i hans hjem, en luksuriøs penthouselejlighed i Promenadehuset helt ud til vandet på Aarhus Ø.
Hommelhoff virker selv som et virkelig venligt menneske. Nu, som 67-årig, måske endda lidt af en bamsefar. Hvis det er en rolle, spiller han den godt. Overbevisende.
Claus Hommelhoff taler frit fra leveren i denne artikel. Om sig selv og andre. Måske skyldes det, at han i stort omfang har trukket sig tilbage. Måske har han nået en alder, hvor han siger, hvad der passer ham.
Penge, magt
I 1986 var Claus Hommelhoff med til at stifte Formuepleje, i dag landets største private og uafhængige kapitalforvalter. Han stoppede for nylig som seniorrådgiver i selskabet. De omkring 7.000 kroner, før skat, han nu hver måned får i folke- og enkepension, falder ikke på et tørt sted.
»Jeg kan i hvert fald sige, at jeg ikke er god for en milliard, men det kan være, min børn tilsammen er det,« siger han til Din Avis Aarhus.
Den er i den slags økonomiske boldgade, han spiller. Hommelhoffs tre voksne børn, Nicolai, Andreas og Kathrine, ejer i dag 90 procent af familiekoncernen Hommelhoff Group, der har base på Aarhus Ø. Her finder man også koncernens største projekt, Lighthouse, Danmarks højeste bygning, kåret som verdens bedste højhus (i kategorien 100-199 meter) i 2023.
Ifølge Claus Hommelhoff arbejder Hommelhoff Group aktuelt på projekter, »der er endnu større end Lighthouse.«
Som forretningsmand har 192 centimeter høje Hommelhoff været involveret i mange store byggerier og projekter i hele landet. Hvis du vil læse om hans bedrifter, behøver du blot google hans navn. Ikke alt, Hommelhoff har rørt ved, er dog blevet til guld. Han har med egne ord »lavet mange dårlige investeringer.« En tur i tidsmaskinen, og han havde nok droppet konvertible obligationer i Nordisk Fjer.
»Jeg har aldrig været bevidst om, at jeg har været en magtfuld mand. Jeg har aldrig rigtig brugt min magt, hvis du vil kalde det sådan, til noget. Jeg satte hele min formue bag at bygge Lighthouse, og det hjalp jo lidt på, at det var nemmere at få gennemført. Folk tror, at man kan gøre ditten og datten, hvis man har mange penge, men det kan man altså ikke bare,« siger Claus Hommelhoff.
Det er dog næppe en hemmelighed, at mange penge kan åbne mange døre.
Claus Hommelhoff virker som nævnt som en venlig og mild mand. Jeg postulerer, at der under facaden må gemme sig en hård hund. Uden en vis brutalitet og kynisme bliver man vel ikke en af landets rigeste forretningsmænd.
»Jeg har været dygtig til købmandskab, men jeg tror ikke, du finder en hård forretningsmand nogen steder inde i mig. Det kan være, nogle tror det, men det er ikke tilfældet, og det ved dem, der kender mig godt,« lyder svaret.
»Allermest vred«
Claus Hommelhoff var, siger han, mest lykkelig, da han og hans nu afdøde kone, Birgit, var unge og havde tre små børn. Dengang familien boede i et halvt dobbelthus i Hasle. Dengang Claus og Birgit ingen penge havde, og han jævnligt fortalte hende, at Formuepleje nok skulle blive en succes, hvis han blot blev ved med at kæmpe for firmaet.
Birgit Hommelhoff døde af lungekræft i 2007. Hun blev 52 år. Hendes død fik en sorgramt Claus Hommelhoff til at engagere sig i hospicer. At åbne flere hospicer har siden været en hjertesag. I senere år har mangemillionæren også fået øjnene op for hjemløses kår.
De sårbare i samfundet optager Claus Hommelhoff. Det siger han, og han lader til at mene det. Et fokus på mennesker, der har det svært, har ført til, at stenrige Hommelhoff i dag lider af en vis politikerlede.
»De kan kaste milliarder af kroner efter en letbane, der ikke kan køre, og man kan lave et fint nyt fodboldstadion. Men dem, der har det dårligt, glemmer man. Jeg er formand for et hospice med 15 sengepladser, og vi må kun bruge 13 af dem, fordi der ikke er penge i regionen. Når man ved, hvor vigtigt et hospice er for døende, er det rystende, at politikere kan være så vanvittige i forhold til, hvordan de bruger pengene. Den måde, vi behandler de dårligste i samfundet, er det, der kan gøre mig allermest vred,« siger han.
Claus Hommelhoff er ikke færdig med at skælde de folkevalgte ud. Boligbalancen, om man vil, i Aarhus er skæv, mener han.
»Der er alt for mange lejeboliger, og der er alt for mange lejligheder. Jeg ved godt, kommunister siger, vi skal have flere almene boliger, men i Lisbjerg og Gellerup er der fx kun lejeboliger, og det er et problem. Du bliver ikke boende i noget lejet så længe, og at du holder det ikke så pænt. Når der starter 20 børn i 0. klasse på Lisbjerg Skole, er der kun 10 af dem tilbage i 1. klasse, fordi de er flyttet andre steder hen,« siger han og fortsætter:
»Der er kommunen ikke opgaven voksen. De sælger bare til kapitalfonde og andre, og så bygger de det, der er mest økonomi i.«
Ved kommunalvalget i 2018 støttede Claus Hommelhoff Socialdemokratiets valgkampagne med 100.000 kroner, fordi han syntes, borgmester Jacob Bundsgaard gjorde det godt. Om det fortsat er Hommelhoffs holdning, skal være usagt.
Ikke Felix’ bedstefar
Claus Hommelhoff var 25 år, da han første gang blev far. Han var 59, da han, ved »det skønneste uheld,« senest blev far, denne gang med sin mangeårige kæreste, Pen Chanthaduang.
Der er ingen tvivl om, at yngstebarnet, otteårige Felix, får mere far, end hans voksne halvsøskende fik.
»Jeg kører ham i skole hver dag, jeg henter ham igen, jeg kører ham til fodbold og til legeaftaler, og jeg putter ham om aftenen. Det er også mig, der læser lektier med ham og går til skolemøder. Det er en fantastisk gave at få et barn mere nu, hvor jeg har tid til det,« siger Claus Hommelhoff.
Felix skal hver dag tage af bordet, og han skal sørge for, at der er toiletpapir på de tre badeværelser i lejligheden. Opgaverne giver et ugentligt afkast på 50 kroner.
Hvad tænker du om, at du er lige omkring 80 år, når Felix bliver 20?
»Jeg tænker over at få det mest mulige ud af det hver eneste dag. Da han startede i skole, kunne nogle godt sige: ”Nå, du er Felix’ bedstefar.” Det må man jo leve med. Men det er svært at tænke på, at jeg sandsynligvis ikke oplever, at han selv bliver far.«
Psykopater i jakkesæt
Mens politikere ved mere end én lejlighed har spændt ben for Claus Hommelhoffs forretningsplaner, er det ikke dem, der har kostet ham flest penge.
»Psykopater er nok en af de største risici i erhvervslivet, og de påvirker ufattelig mange mennesker. De kan manipulere dig hen, hvor du ikke tror, det er muligt. Jeg har lært at spotte dem. Havde jeg kunnet det for 20 år siden, havde jeg sparet mange penge. Jeg prøver at advare mine børn imod dem, men ofte kan psykopater flyve under radaren,« siger han.
Hommelhoff råder andre erhvervsdrivende til at lave et grundigt baggrundstjek af enhver, de overvejer at indgå i et samarbejde med. Hvis noget ser suspekt ud, gælder det om at komme væk.
»Jeg har siddet i møde med en direktør, hvor vi snakkede om at overtage et andet firma. Han havde en fuldstændig præcis plan. Så ringede en medarbejder fra hans firma og sagde: ”Claus, ved du godt, der ikke er penge til lønningerne i morgen?”«
Senere fandt Hommelhoff, siger han, ud af, at den pågældende direktør blandt andet havde tømt kassen i en velgørenhedsorganisation.
Aktuelt er Claus Hommelhoff involveret i en retssag mod en person, der angiveligt har snydt ham for »en masse« penge.
»I 10 år troede jeg, han var min ven. Jeg gennemskuede ham ikke,« siger Claus Hommelhoff.
Den abdicerede byggekonge understreger, at der er mange ærlige og ordentlige mennesker i Aarhus. »Også blandt dem, der tjener mange penge.« Olav de Linde og Henrik Lind nævnes.
Bank hver dag
I 2023 blev Formuepleje sponsor for AGF. Claus Hommelhoff vil dog altid holde med OB, og det er der en ganske speciel grund til.
»Klubben reddede mit liv, da jeg gik i skole i Odense, for jeg blev mobbet rigtig meget. Uden OB og mine forældre var jeg ikke kommet ud over det. Jeg levede hele mit ungdomsliv i OB, hvor jeg spillede fodbold og bordtennis,« siger Claus Hommelhoff.
Claus’ far startede en Rudolf Steiner-skole i Lindved ved Odense, mens Claus var elev på privatskolen Henriette Hørlücks Skole på Vesterbro. Det var ifølge Claus Hommelhoff nok at udløse mobning fra voksne.
»Skolelederen på min skole så min far som en konkurrent. Det skulle gå ud over mig, og det gik ned ad i leddene. Jeg nåede ikke at opdage viceskolelederens lussinger, før de sad på kinden,« siger Claus Hommelhoff.
I skolegården var det særligt de samme to store drenge, der var efter ham, fortæller han.
»Jeg fik bank hvert frikvarter,« siger Claus Hommelhoff og fortsætter:
»Mobning kan gøre mange ting ved folk. Det har haft betydning for min personlighed. Det gør det jo. Hvordan man reagerer på kriser og konfrontationer. Enten bukker man under, eller også bliver man et stærkere menneske.«
Giv ikke op
I 2024 føler Claus Hommelhoff, at han har masser af livserfaring, han kan »øse af.«
»Hvis jeg skulle give et godt råd til unge i dag, så er det: ”Kæmp for alt, hvad du har kært.” Hav en viljestyrke, så du ikke giver op første gang, der kommer en storm eller et vindstød. Bliv ved at tro på det, du har, og arbejd med det,« siger han.
De værste storme i Claus Hommelhoffs liv er formentlig redet af (stormen Otto fik Lighthouse til at svaje 23 centimeter til den ene side, men bygningen skal kunne svaje op til 50 centimeter til begge sider). Han befinder sig efter alt at dømme i mildt vejr.
»I starten var pensionistlivet mærkeligt. I dag har jeg det fint med, at jeg ikke skal tænke på, hvor mange møder jeg har, når jeg vågner om morgenen. Jeg har bedre tid ude på badeværelset og til at læse avisen. Bedre tid til at nyde morgenstunden,« siger han.
Den garvede erhvervsmand vil, pensionist eller ej, fortsat gerne have noget at rive i. Det kan være forretningsprojekter eller en intensivering af sit arbejde med hjemløse og hospicer.
»Jeg leder efter nogle meningsfyldte ting at bruge mine timer på, og jeg føler ikke, toget kører videre uden mig. Jeg har masser af tog der kører,« siger han.
Det sidste spørgsmål, jeg stiller Claus Hommelhoff, er, om han tror, han selv kan have psykopatiske træk. Han når frem til, at det tror han ikke.