Svindelanklagede DF'ere havde svært ved at give gode svar: »Helt på månen,« rasede anklager

Mandag blev der skrevet et lille stykke danmarkshistorie ved Retten i Aarhus. For første gang nogensinde stod et parti og to medlemmer anklaget for svindel med kommunal partistøtte.

Det var Dansk Folkepartis lokalafdeling, den mangeårige formand og tidligere byrådsmedlem Knud N. Mathiesen samt foreningens tidligere kasserer, der var på anklagebænken i en sag, som blev afsløret af nærværende avis tilbage i august 2021.

Har man anlæg til at blive rundtosset af tal, skal man prise sig lykkelig for ikke at have overværet retsmødet. For de fløj frem og tilbage i lokalet, og både anklagerne og forsvarerne kom flere gange til at kløjs i det.

Men skærer man al talforvirring fra, så er spørgsmålet, der skal besvares, simpelt: Prøvede de anklagede bevidst at snyde Aarhus Kommune for penge til partikassen?

Det mener anklager Jesper Rodkjær, at han kan bevise, mens de tiltalte nægter sig skyldige.

41.000 kroner

For at forstå den alvorlige sag, kommer vi dog ikke uden om nogle tal.

Anklagen går på, at kommunen blev forsøgt snydt for 41.000 kroner.

Hvis et parti ikke bruger det partistøttebeløb, det får af kommunen i et givent år til politisk arbejde, så skal det ubrugte beløb modregnes året efter. I 2018 havde Dansk Folkeparti ikke nok udgifter, og derfor skulle partiet have været modregnet med i alt 59.000 kroner i 2019.

Det blev det ikke, og det valgte et et ekskluderet medlem at tippe kommunen om to år senere i 2021. Men i stedet for at tilbagebetale pengene, da kommunen bad om en redegørelse, troppede Knud N. Mathiesen op hos kommunen med et håndskrevet regnskab fra den daværende kasserer, hvor der stod, at partiet i 2018 havde betalt 41.000 kroner for mødeforplejning, busreklamer og valgannoncer fra valgåret 2017.

Knud N. Mathiesen forklarede kommunen, at udgifterne hørte til 2018-regnskabet, fordi partiet ikke havde fået den ydelse, der var aftalt, og derfor blev det kompenseret med reklamer og annoncer i 2018. Den købte kommunen, og således slap Dansk Folkeparti for modregning af 41.000 kroner.

Hvad partiet og kommunen dog ikke vidste var, at nærværende avis var på vej med en historie om netop dette og kunne afsløre, at Dansk Folkeparti aldrig fik de påståede ydelser i 2018. Altså havde Knud N. Mathiesen og kassereren løjet for kommunen.

Da partiet fik nys om, at avisen havde søgt aktindsigt, trak det følehornene til sig og tilbagebetalte samtlige 59.000 kroner.

Østjyllands Politi valgte efterfølgende af egen drift at efterforske sagen.

Bestrider referat

I retten fastholdt de anklagede, at partiet ikke fik de reklamer og annoncer, der var bestilt, men de erkendte også, at der aldrig havde været nogen kompensationskampagner i 2018.

De argumenterede dog alligevel for, at det var korrekt at angive overfor kommunen, at udgiften for den politiske aktivitet skulle dækkes i 2018, fordi det var det år, partiet valgte at betale, og fordi de havde debatteret det meget i lokalforeningens bestyrelse.

Der var mange spørgsmål fra anklageren, som Knud N. Mathiesen og kassereren havde vanskeligt ved at svare på.

Kassereren kunne eks. ikke svare på, hvordan bespisning på valgaftenen i november 2017 endte som en del af opgørelsen til kommunen.

»Det er en fejl. Hvordan skal man forklare det? Det må man jo bare beklage,« sagde han i retten.

Et endnu mere centralt spørgsmål var, hvordan daværende byrådsmedlem Knud N. Mathiesen på mødet med kommunen i 2021 kunne påstå, at partiet havde fået busreklamer og annoncer i 2018, når han godt vidste, at det ikke var rigtigt.

Det bestred han i retten, at han skulle have sagt.

»Det kan jeg ikke svare dig på, men sådan faldt ordene ikke. Jeg sagde højt og tydeligt til Alice Johnsen (kontorchef i Aarhus Kommune, red.), at vi ikke fik kompensation, men at vi kæmpede en brav kamp for det.«

Da anklageren foreholdt ham, at han selv havde godkendt et mødereferat, der sagde det stik modsatte, forklarede han, at han ikke havde læst det. DF-formanden påstod også, at han generelt ikke var interesseret i foreningens økonomi og derfor ikke havde indsigt dens regnskaber.

»Hvad gør du for at sætte dig ind i det før mødet med kommunen,« spurgte anklager Jesper Rodkjær.

»Jeg sætter mig ikke ind i det og gør mig ingen forberedelser. Jeg koncentrerede mig bare om de tre udgiftsposter.«

Modsagt af vidne

Et af de indkaldte vidner var kontorchef Alice Johnsen fra Aarhus Kommune, som påtog sig den prekære sag i 2021 og i retten gentog, hvad der stod i mødereferatet.

»Jeg fik oplyst, at kampagnerne kørte i 2018,« fastslog hun og redegjorde for partistøtte-reglerne.

»Man må ikke overføre ubrugte støttemidler fra ét støtteår til andet. Man kan kun få støtte for aktiviteter, der er foregået i det pågældende år.«

»Og hvad ville du have gjort, hvis du havde fået at vide, at ydelserne blev leveret i 2017, og at de intet modtog i 2018, men kun betalte,« spurgte anklageren.

»Så ville jeg have krævet penge tilbagebetalt. Det handler om, hvornår aktiviteterne er foregået,« forklarede kontorchefen, som i 2021 rådførte sig med Indenrigsministeriet for at være skarp på de komplicerede regler.

Også repræsentanter for de to reklameformidlere var indkaldt som vidner.

Out of Home Media, der stod for busreklamerne, kunne bevidne, at der var en tvist i 2017/18, men at firmaet havde dokumenteret ydelsen over for Dansk Folkeparti, hvorefter regningen blev betalt i marts 2018.

Jysk Fynske Medier, der stod for valgannoncerne, fik betaling 2. januar 2018, men kunne ikke genkende, at der skulle have været en tvist med Dansk Folkeparti.

Falsk melodi

Sagens tre parter, Knud N. Mathiesen, kassereren og lokalforeningen, er tiltalt for svig med offentlige midler, der kan give op til halvandet års fængsel.

Anklager Jesper Rodkjær argumenterede under sin procedure for 60 dages fængsel til formanden og kassereren samt en bøde på 55.000 kroner til foreningen. Han accepterer dog, at fængselsstraffen gøres betinget på grund af de tiltaltes alder på hhv. 71 og 83 år, forklarede han.

»Hvordan i alverden man kan få bespisning fra valgaftenen i 2017 til at vedrøre 2018, siger noget om, hvad man har villet i den her sag. Man vil have det offentlige til at betale, og det er helt på månen. Det er svært at forestille sig, at der skulle forelægge en misforståelse. Forklaringen til kommunen er helt åbenbart urigtig, og den falske, urigtige melodi har været opretholdt meget længe. Det er skærpende. Man har en forventning om, at vores folkevalgte, om nogen, overholder reglerne her i landet,« procederede han og fortsatte:

»Denne sag er ikke så kompliceret. Det handler om, hvorvidt man giver myndighederne rigtige oplysninger. Havde de tiltalte ment, at tidspunktet for betaling var afgørende, så ville man have sagt det til kommunen. Men det gør Knud N. Mathiesen ikke. Han ved, at det med djævlens vold og magt er nødvendigt at få flyttet selve aktiviteten til 2018. Ellers var der jo ingen grund til at lyve om det.«

Fra forsvarets side lagde man vægt på, at regnskabspraksis ikke er en eksakt videnskab, og at man derfor sagtens kan henføre sådanne udgifter til 2018. Ligeledes argumenterede de tre forsvarere for, at det var en politisk aktivitet, at man i 2018 havde debatteret og bøvlet med sagen om de manglende ydelser.

»Og så skal det indgå, at der ikke er nogen, der har fået en personlig vinding ved det her,« sagde Bjarne Frøberg, forsvarer for Knud N. Mathiesen.

Dommen i svindelsagen falder på fredag.