Fortsæt til indhold

Kvindernes kampdag: Gratis entré til yoga, talks og udstillinger på Museet Køn

Der er ikke færre end 12 programpunkter fra kl. 10 til ud på natten, når Museet Køn og Institut for (X) fejrer den internationale kampdag 8. marts.

Byrummet
Tahmasbi

Museet Køn inviterer til den årlige markering af kvindernes internationale kampdag. Man kan møde blandt andre Maj My Humaidan, Josephine Skriver, Peech og Everyday Sexism Project Denmark og tag del i bl.a. foredrag, workshops og udstillinger.

Der er gratis entré til museets udstillinger og arrangementer bortset fra foredraget med Maj My Humaidan, skriver museet i en pressemeddelelse.

Ny fotoudstilling. Smerte, skønhed og søstersolidaritet går hånd i hånd, når en af Danmarks største modefotografer, Signe Vilstrup og Planbørnefonden i samarbejde med Køn, slår dørene op til udstillingen ”Søster”, som sætter fokus på pigers rettigheder i Uganda.

Signe Vilstrups portrætter viser en række piger og unge kvinder fra Uganda, som har oplevet vold og overgreb og som alligevel har styrken til at støtte hinanden og kæmpe for ligestilling. Foto: Signe Vilstrup

Samtale om sex. Hvordan har vi lært om sex?

Hvordan og med hvem taler vi med om sex?

Lyt med, når Peech stiller skarpt på den seksuelle sundhed og undersøger sex, seksualundervisning og seksuelle praksisser på tværs af generationer. Der er begrænsede pladser til arrangementet.

Ordet er dit/vores/alles. I Byrådssalen på Køn er oplæsning og oplæg med bl.a. forfatter Tina Frank, der vil læse op af sin nye udgivelse Jeg er hende.

Digter Maria S. Schmidt læser også op fra sine digte, der bl.a. omkranser tabubelagte, hårde og utilgivelige hændelser. Miriam Rehr fra Social Juicestice holder et oplæg om de miljømæssige konsekvenser af kolonialismen.

Lyøs Skrønemuseum. Susi Hansen, indehaver af Danmarks måske eneste og mindste Skrøne Museum, strikker og deler ud af skrøner om bl.a. hekse. Der vil også være rig mulighed for at lære at hækle, brodere eller strikke, når Susi og hendes datter og barnebarn lærer fra sig.

Medbring eget strikke/hækle/broderi/hyggeprojekt.

Yoga. Cecilie fra Bevæg og Sans inviterer til en nærende yogastund, hvor vi hylder kvindekroppens mangfoldighed. Cecilie vil kort tale ind i temaet og derefter undervise i yoga, som alle kan være med i. Medbring gerne egen yogamåtte og tæppe.

Kvinder og krig. Om kvinders forhold, når de lever i en krigszone. Ved Salah Eleyan og Isabel Donen.

Everyday Sexism. ESPDs udstilling “En Dag med HverdagsSexisme”, hvor du kan læse historier og fakta om sexisme, som mange af os møder hver dag på tværs af køn.

Lav din egen t-shirt. Er du også vred på et kapitalistisk system, der rammer kvindelige arbejdere og studerende uforholdsmæssigt hårdt?

Så kom ned og mød Uklare Linjer, lav din helt egen revolutionære t-shirt, få afløb for nogle af dine frustrationer og snak med andre om kvinders frigørelse gennem klassekamp og socialistisk revolution. Medbring blot en gammel t-shirt i lyst stof, som du vil revolutionere.

Kvinders rettigheder i Uganda. Mød supermodel Josephine Skriver og modefotograf Signe Vilstrup, der sammen med Planbørnefonden sætter fokus på udsatte kvinders rettigheder i Uganda med ny fotoudstilling. Sammen rejste de i 2022 til Uganda.

Kl. 15.30 opfordrer Maj My Humaidan til at kaste et kritisk blik på samfundsnormerne og til at træffe bevidste, bæredygtige valg. Det foredrag kræver billet. Pressefoto

Ærø Manifestet. Hvad er egentlig meningen? Det spørgsmål stiller Maj My Humaidan sig selv, når presset om at være på en bestemt måde eller leve op til nogle udefrakommende mål rammer hende eller hendes børn.

Med humor, kærlig provokation og og respekt for forskellighed opfordrer Maj My Humaidan til at kaste et kritisk blik på samfundsnormerne.

Det kræver billet.

Equality March. Find jeres bannere, skilte og demo-dress frem! Den årlige ligestillingsdemonstration starter med taler i Mathilde Fibigers Have kl. 17.

Institut for (X) på Godsbanen er vært om aftenen fra kl. 18. Der er koncert og DJ: Phonycat, Freckles og Jaquita