Fortsæt til indhold

Her køber man vintage-tøj som bland-selv-slik i Aarhus

Kilovis af vintage fra tøj fra 1960’erne til 2000’erne prissættes i forhold til vægten.

Byrummet
Tahmasbi

Har du også undret dig over hvad der sker i Ryesgade 7?

Kilo Vintage Sale er åbnet - efter stor succes med virksomhedens første permanente butik på Nørrebro - den anden permanente butik i hjertet af Aarhus.

Vintage tøjbutikskædens mission er at tilbyde et alternativ til den faset fashionindustri, som er stærkt repræsenteret på det befærdede strøg i Aarhus. Det skriver vintagebutiklken i en pressemeddelelse.

I Kilo Vintage Sale kan man finde tøj fra 1960’erne og frem til 00’erne - og til forskel fra byens andre vintage forretninger kan man her købe tøj til en fast kilopris på 350 kr. - fuldstændig ligesom når man køber bland-selv-slik.

Man kan vælge mellem brands fra Italien og Frankrig samt kendte brands som Levi’s, Tommy Hilfiger, Burburry, Ralph Lauren, Nike, Calvin Klein, Adidas, Energie og mange flere.

»Aarhusianerne har været meget begejstrede for vores pop-up butik i Ryesgade 1, så nu synes vi det er på tide at slå rødder i Aarhus med en permanent forretning,« siger Line Petersen, der sammen med Karina Skovmand startede virksomheden i 2022.