Alternativt løb vender tilbage - ruten går gennem byens smukke bygninger
Ved Aarhus Festuge vil unik løbsrute gå igennem flere af byens ikoniske bygninger og passager.
Har du løbet igennem Aarhus Rådhus? Hvad med Aarhus Teater? Hvis ikke, så var du formentlig ikke en af deltagerne til sidste års arkitekturløb under Aarhus Festuge.
Lyder det som et koncept, der kan friste, kan du komme med i år, for Aarhus Arkitekturløb vender tilbage søndag den 1. september.
Det er i samarbejde med Aarhus 1900 Atletik & Løb, at Aarhus Festuge løbet, hvor deltagere kan vælge at løbe enten fem kilometer eller 10 kilometer.
Som deltager kom man ifølge Aarhus Festuge igennem gemte passager i midtbyen, flotte haver og historiske bygninger, hvor det til lejligheden er tilladt at løbe.
Uanset om du er hurtigløber, hyggemotionist eller arkitekturtosset, er der ingen tidtagning og man bestemmer selv, om man vil løbe eller gå ruterne.
Løbet sættes i gang i Rådhusparken og I kommer i mål samme sted. Efter løbet tilbydes en snack og lidt drikkevarer, som er inkluderet i prisen.
Der er bagageopbevaring under løbet i Rådhusparken.
Ruterne offentliggøres på et senere tidspunkt, men man kan allerede nu købe en startplads, og der er rabat, hvis man køber den inden den 1. juli.