Fortsæt til indhold

Amerikansk rocklegende kommer til Aarhus

Alice Cooper giver koncert i Musikhuset Aarhus.

Musik
jwh

Den 75 årige rock- og heavy metal-legende Alice Cooper kommer til Aarhus næste år for at give koncert.

Det oplyser Musikhuset Aarhus i en pressemeddelelse.

»Det bliver med garanti underholdende, hårdtslående og ekstravagant, når Alice Cooper tager sit band og storslåede rockshow med til Aarhus,« siger musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj i pressemeddelelsen.

Alice Cooper med det borgerlige navn Vincent Damon Furnier har været en del af rockscenen i mere end 50 år. Han debuterede som Alice Cooper med albummet Pretties for You i 1969. Han fik sit store gennembrud i 1971 med albummet Love It to Death, der åbnede op for et univers med mareridt, blod og seriemordere. Hans nyeste album Road udkom i august i år, hvilket er Alice Coopers 29. studiealbum og en hyldest til turnélivet.

Næste års koncert i Aarhus finder sted i Musikhusets Store sal tirsdag 11. juni.Det officielle billetsalg til koncerten begynder fredag 27. oktober kl. 10.