Aarhus Teater: Jeg har aldrig oplevet noget så vanvittigt, jeg hulkede på gaden

For mange er der ikke noget mere følelsesladet i verden end musik. Det måtte også Simon Mathew sande, for da han hørte musikken til teaterkoncerten, Natten, fik han den mest vanvittige oplevelse, han nogensinde har haft.

»Jeg gik på gaden og hulkede til sangen ”Siger verden ret farvel”. Jeg har aldrig prøvet før at komme helt ud af kontrol på grund af en sang. Den stemning ramte en kerne indeni mig, som jeg ikke vidste eksisterede,« siger Simon Mathew, der har en central rolle i stykket som Ole Lukøje. Teaterkoncerten har premiere torsdag 24. august.

Han var på vej på arbejde og lyttede til musikken i sine høretelefoner, da han brød sammen.

»Jeg gik fra mit hjem i Grønnegade til teatret, og måtte lige samle mig, før jeg overhovedet var i stand til at synge, da jeg nåede frem. Jeg er spændt på, hvad musikken gør ved publikum. Hvis vi bare får 10 procent af den følelse frem hos dem, bliver det stort,« mener Simon Mathew, der spiller Ole Lukøje og skal hjælpe de andre roller til at falde i søvn, sådan som vi kender det fra godnatsangen.

»Jeg kendte slet ikke alle sangene i forvejen, men jeg husker ”Den Lille Ole”. Jeg har nu altid syntes, at den er lidt uhyggelig., fordi der er en, som holder øje med alle små drenge og piger og drysser støv i øjnene på dem. Sangen er naturligvis ment som noget godt - som en ro, der kommer til børn, når de skal sove. Og det er op til den enkelte at fortolke,« uddyber han.

Når Simon Mathews mor sang for ham, gjorde det ham tryg - også selv om kvaliteten var svingende.

»Det gav mig tryghed, selv om hun nogle gange sang falsk,« ler han ved mindet om det.

Minder om tryg barndom

Jakob Kvols spiller en gammel mand og synger den rørende salme ”Sig verden ret farvel”.

»Det handler om en ældre mand, der er bange for at sove, fordi han frygter ikke at vågne op igen. Der er jeg personligt ikke endnu, men jeg får flashback til dengang, jeg som barn var bange for ikke at vågne eller for om jorden pludselig gik under. Det ville være vildere end min egen død, hvis universet pludselig ikke var der længere,« siger Jakob Kvols.

Han henter blandt andet de følelser og minder i sig selv, når han spiller og synger salmen, som Grundtvig angiveligt skrev efter en sygdomsperiode med dødsangst.

Natten er meget andet og mere end død og elendighed. Den kan også være for vågne spædbørn, for de festlige, for dem, der sover sødt, og for dem, der trænger til et frirum.

»”Sov sødt barn lille” er en dejlig sang, der minder mig om dengang mine egne børn var små. Det er sjovt nok, for jeg sang som regel ”Elefantens Vuggevise” for dem. Mine forældre sang ”Gud Fader i det høje” for mig, og jeg forbinder i det hele taget godnatsange med en tryg barndom,« smiler Jakob Kvols.

Instruktøren, Nikolaj Faber, mener, at natten er noget af det, som vi alle kender, for den vender tilbage hver gang, dagen er forbi.

»Men den har altid fascineret os mennesker. Selv de første nedskrevne sangtekster handler om natten, at drømme, at gå ud og finde den store kærlighed. Vi har et dualistisk forhold til natten som et magisk rum, hvor vores fantasi får frit spil,« siger han.

»Vi leger med den barnlige og romantiske ide om, at vi alle sammen skal gå i seng og sove sødt, for natten er så meget andet. Det er også vågne timer for dem, der ikke sover. Dem, der er søvnløse, dem, der holdes vågne af andre, der bliver fri og i ly af mørket finder ind til, hvem de virkelig er,« forklarer han om sine valg og sin instruktion af stykket.

Numrene fletter sammen

De gode gamle vuggeviser, klassiske salmer og skattede højskolesange er skrevet om og sammen til et partitur, hvor numrene flyder og fletter sammen præcis som i en drøm. De er skrevet om og sammen til teaterkoncerten Natten, som Aarhus Teater har premiere på 24. august.

Det er igen huskomponisten, Marie Koldkjær Højlund, der står for det musikalske lydbillede, som teaterkoret og skuespillerne synger til. Hun har samarbejdet med elektro-duoen Den Sorte Skole, der gør musikken nutidig.

Aarhus Teater har vundet en Reumert med teaterkoncerten ”Lyden af de skuldre vi står på”. Det skete i 2017. Den nye koncert er en visuel, musikalsk og sanselig rejse fra tusmørketimen og den sene aften, ind i nattens stadier af drømme og mareridtssyner, erotik og dødsangst til morgenlyset fænger, og vi atter kan skelne mellem livet og døden.

Det spænder fra ideel lykke til sindets dybeste afkroge.

Marie Koldkjær Højlund har flettet mange sange ind i hinanden. Hun har klippet tre gamle salmer op og samlet dem, så de nærmest danner en drøm, hvor det er svært at høre, hvornår en slutter og hvornår en anden begynder.

»Marie er så dygtig, at man kun kan skelne sangene, hvis man trænet i at lytte til dem. Det er et stort og subtilt arbejde, der ligger her. I denne forestilling taler sangene på tværs af tiden,« siger Martin Højland fra Den Sorte Skole.

»Vi arbejder normalt ikke i poppede harmonier eller med salmer, så det har været en stor udfordring at sende musikken ind i et elektronisk univers. Ligesom drømme og natten er et langt forløb, er musikken også bundet sammen, så koncerten består ikke af enkeltstående numre, der spilles og afsluttes,« forklarer han.

Natten kan opleves til og med 27. september.