Peter Kjær: Et bankende grønt hjerte i en rød valgkamp

Tre ting er vigtige for Enhedslistens Peter Kjær: Klima, klima og klima. Siden teenageårene har han været optaget af klimakampen og som sit partis spidskandidat går han ind i valgkampen med en ambition om at at presse voldsomt på, for at få de øvrige kandidaters øjne op for vigtigheden af grøn omstilling...NU.

»Forskere forudsagde allerede tilbage i 1980’erne, at det ville ende der, hvor vi er i dag, og som jeg ser det, så er klimakrisen nærmets ude af kontrol nu. Så det er utrolig vigtigt, at vi får skærpet klimabevidstheden hos alle og især politikerne,« konstaterer han.

Personligt har han på sin grønne dannelsesrejse blandt andet taget en økologisk jordbrugsuddannelse, været indehaver af en helsekostbutik, prøvet kræfter med etablering af et øko-andelssamfund, taget eksamen som byggetekniker, været selvstændig kloakmester, blevet uddannet på lærerseminariet og gennem 18 år taget kærligt hånd om lærergerningen på Knudsøskolen.

Da han for 12 år siden fyldte 50 år, besluttede han, at tiden nu var inde til at gøre en personlig indsats i klimakampen og meldte sig ind i Enhedslisten.

»Der var jo ikke nogen, der gjorde noget for klimaet. Alt fortsatte som hidtil. Så længe vi har en vækstfilosofi om, at et samfund som minimum skal vækste to procent årligt for ikke at bryde sammen, så sker der ikke en skid godt for klimaet. Selve væksten er jo synderen her. Når der hele tiden skal mere og mere til for at holde systemet oppe, og Jorden har begrænsede ressourcer, så er det jo logisk, at vi ikke kan fortsætte væksten i al evighed. Væksten vil ende med et brag,« konstaterer han.

Væksten er problemet

At det lige blev Enhedslisten, der vandt hans grønne hjerte, var måske lidt en tilfældighed, og dog.

»Væksten hører den kapitalistiske samfundsmodel til, og hvor mange antikapitalistiske partier er der så lige? Kun Enhedslisten. Alle de andre røde partier har jo købt ind på vækstfilosofien. Vi behøver ikke slås, så længe samfundskagen bliver ved med at vokse,« forklarer han.

»Nu er Enhedslisten jo mest et rødt parti - det grønne er ofte kun et tyndt lag fernis - men i Skanderborg er det faktisk også et meget grønt parti, og jeg var så heldig at være med til at skrive det grønne program i partiet. Og det grønne hænger jo sammen med det røde. Skærer vi ned på væksten, så vil nogle blive tabere og få det skidt. Derfor er vi nødt til at være solidariske.«

En stemme på Peter Kjær er en stemme på solceller, vindmøller, cykler og kollektiv trafik fremfor forurenende personbiler.

»Stod det til mig, så var der jo rigtig meget, vi skulle ændre på, meget hurtigt, men vi er bundet på hænder og fødder af EU-love og regler fra Christiansborg, som umuliggør en hurtig grøn omstilling. Det kan kun lade sig gøre, hvis der sker ændringer oppefra. Men derfor er det jo alligevel vigtigt, at Skanderborg Kommune så er klar, når de love og regler bliver ændret,« understreger han.

»Jeg skal vælges ind på den grønne omstilling. Jeg mener faktisk, at det er en bunden opgave, at få sat gang i opstillingen af vindmøller og planlægningen af solcelleanlæg. Jeg har slåsset for de anlæg, og det ærgrer mig, at der ikke er gang i flere projekter. Jeg er ikke i tvivl om, at grøn energi vil udkonkurrere al anden energi. Målet er at vi bliver en bæredygtig kommune, hvor det meste energi produceres lokalt og uden CO2-udledning. Det er det, jeg vil arbejde for.«

Problemet er de folkelige protester, men her er Peter Kjær en smule pragmatisk.

Det skal gøre ondt

»Mange har den holdning, at det ikke må gøre ondt. Jeg er nok lidt mere sådan, at det godt må gøre ondt. Det er næsten det, man kan kende en klimarigtig adfærd på - at det gør lidt ondt. Vi skal i langt højere grad stille klimavenlige krav og til byggeindustrien, landbruget, produktionsvirksomhederne og transportsektoren. Det er da klart noget, vi alle kommer til at mærke til. Men klimakrisen er vores ansvar. Det er den måde, vi lever på, der ændrer klimaet.«

Flæskesteg på middagsbordet og et stort glas mælk til morgen er heller ikke lige Peter Kjærs kop te.

»Vi skal helt klart stoppe med at spise animalsk og finde andre produkter. Eller til en start gå tilbage til at spise de mængder, som vi spiste i 1970’erne. Kød-forbruget er vokset helt vildt. Jeg tror, det kommer til at ske helt automatisk. Det er en megatrend - ligesom mobiltelefoner. Landbruget har ikke indset, at de står foran en omstilling som den, der skete, da andelsbevægelsen startede. Jeg frygter, landbruget forspilder en chance for at være på forkant. Hvis ikke dansk landbrug finder ud af at producere grøn protein, så kommer andre lande os i forkøbet. Sker det, så går dansk landbrug fallit.«