Stat og kommune er nået til enighed: Marselistunnelen står klar i 2031

Det var en flok glade politikere, som mandag inviterede til pressemøde på Aarhus Rådhus og skrev under på to aftaler, som gør Marselistunnelen til en realitet.

Tunnelprojektet har været et massivt ønske fra erhvervslivet og skiftende byråd i årtier, og derfor var smilene altdominerende, da der blev sat blæk på aftalepapiret.

»Det her kommer til at få enorm betydning. Ikke bare for Aarhus, men hele Danmark,« sagde tidligere borgmester og nu finansminister, Nicolai Wammen (S), som var med til at sætte 2,1 mia. kr. af til projektet fra statens side i den seneste infrastrukturaftale på Christiansborg.

Det betyder, at Aarhus Kommune sammen med Aarhus Havn, landets største industrihavn, deles om den resterende del af udgifterne til projektet - 600 mio. kr.. Cirka en milliard kroner mindre, end man havde forventet før infrastrukturaftalen.

»Vi har drømt om det her i årtier og arbejdet for det i så mange år. Det er fuldstændig afgørende for, at vi kan blive ved med at udvikle os,« jublede borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Marselistunnel-aftalen er den største økonomiske aftale, Aarhus Kommune nogensinde har indgået med den danske stat, og et af de store stridspunkter, der har stået i vejen for den har været, hvem der skulle stå for byggeriet, og hvad der efterfølgende skulle blive hhv. statslig og kommunal vej.

Det er nu på plads. Tunnelen bliver en statslig vej, og det samme gør en del af Åhavevej. De to vejspor, der kommer til at løbe ovenpå tunnelen bliver kommunale. Men nok så vigtigt bliver staten bygherre og tager ansvaret for projektet.

Transportminister Benny Engelbrecht lod på pressemødet forstå, at der i projektbudgettet er indarbejdet en buffer til budgetoverskridelse, og at Aarhus Kommune således ikke risikerer at skulle af med flere kommunale skattekroner.

Rent praktisk glæder det rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), at det ikke er ham- eller hans eventuelle efterfølger - der bliver bygherre.

»Jeg er særdeles glad for, at den tunge byrde med at være bygherre er løftet af mine skuldre og over på Bennys,« sagde han med et stort smil, men forsikrede, at han vil gøre sit for at hjælpe.

Ifølge aftalerne igangsætter man allerede i år udarbejdningen af en ny miljøkonsekvensvurdering, og den forventes fremsat i Folketinget i 2024-2025.

Det forventes, at maskinerne går i jorden i 2025, og at projektet er færdig i 2031. Samtlige politikere på pressemødet medgav, at den fem år lange anlægsperiode ikke vil blive uden bump på vejen, og at der vil være gener for aarhusianerne.

»Der vil være gener forbundet med store projekter, men heldigvis er der også en meget stor gevinst, når der er færdige,« lød det fra borgmesteren, der sammen med de andre politikere lovede, at man vil gøre, hvad man kan for at minimere generne og finde gode løsninger.