Fortsæt til indhold

Hvor blev Brabrands bro af? Per Falk Bredgaard er lamslået - politikerne beklager

Hyldest, klap på skulderen og et bredt flertal endte i det rene ingenting for Per Falk Bredgaards hjertebarn, broen over banelegemet i Brabrand, da der skulle findes penge til den. Broen lever dog endnu, forsikrer S og V.

Samfund

Det lignede en formsag. Brabrand-ildsjæl Per Falk Bredgaards otte år lange kamp for at få en bro over banelegemet i Brabrand, så Helenelyst og Jaka-grunden kunne blive forbundet med resten af Brabrand, havde båret frugt.

I februar i år fremsatte et klart flertal bestående af S, V, K og R et beslutningsforslag om at gøre broen til en realitet. En 50 meter lang limtræsbro blev foreslået, og Per Falk Bredgaard blev hyldet for sit store engagement af byrådet.

Jeg forstår faktisk ikke en skid af det
Per Falk Bredgaard, Brabrand

Men nu er lokalbeboeren mere frustreret end forventningsfuld, for da der ved budgetforliget i september skulle sættes handling bag ordene, udeblev handlingen. Ingen penge blev sat af til projektet.

»Jeg er totalt skuffet og totalt uforstående. Hold da kæft, det var en optur med et bredt flertal, beslutningsforslag og et sagsnummer fra Banedanmark, men så ryger det hele pludselig på gulvet med et brag. Jeg forstår faktisk ikke en skid af det,« siger Per Falk Bredgaard.

Brag er måske så meget sagt, for der har været fuldstændig stille om broen siden starten af året. Heller ikke projektets ophavsmand har brugt kræfter på at holde politikerne op på deres løfter, og det ærgrer ham nu.

»Jeg var 100 procent sikker på, at det blev til noget. De har alle vendt tomlen op til det her projekt, så hvorfor skulle jeg tænke mere på det? Ikke at følge op og presse på hele vejen igennem er det dummeste, jeg har gjort.«

I dag er det kun Truevej/Langdalsvej, der forbinder Helenlyst og Jaka-grunden med resten af Brabrand. Illustration: Metin Aydin

Ikke død

Byrådets to største partier, S og V, var varme fortalere for projektet, og fra rådhuset lyder der også kun beklagende toner. Her forstår man godt, at der er skuffede miner i Brabrand.

»Der var ikke opbakning til at tage det sidste skridt, når der skulle prioriteres, må vi erkende. Det er rigtig ærgerligt, men sådan er det jo med kompromiser. Det sker nogen gange i den meget store kabale, som et budgetforlig er. Så bliver nogle ting skubbet ud, og det var tilfældet her,« siger næstformand i Teknisk Udvalg, Steen Bording Andersen (S), som ikke vil afsløre, hvilke partier der trak i bremsen.

Han var ikke med til budgetforhandlingerne, og det var rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), heller ikke.

»Jeg er også skuffet over, at man med den brede politiske opbakning ikke fik afsat pengene i denne omgang. Det havde jeg sat næsen op efter, og jeg troede også, at det ville ske.«

Begge politikere forsikrer at den manglende finansiering ikke er udtryk for, at projektet er dødt. Tværtimod.

»For os er idéen absolut ikke død. Vi må simpelthen finde prioriteringen på anden vis. Måske ved næste budgetforlig eller på anden vis,« bedyrer socialdemokraten, mens rådmanden ikke afviser, at pengene kan findes før næste forhandlingerne i 2022.

»Det er ikke altid, at man kommer i mål første gang, selvom der er et godt tilløb, men jeg er overbevist om, at vi kommer i mål. Min oplevelse er, at man i byrådet er opmærksom på vigtigheden og nødvendigheden af denne forbindelse. Der kan sagtens opstå en finansieringsmulighed, hvis et af vores større anlægsprojekter bliver billigere. Der sker engang imellem. Ellers vil jeg i hvert fald bringe broen i spil til næste budgetforlig,« forsikrer Bünyamin Simsek, der er opmærksom på, at der er en deadline at nå, da broen helst skal etableres, når Banedanmark stopper togdriften for at elektrificere.

Broen over jernbanen ved Helenelyst kan laves af limtræ. Det er billigere end stål eller beton. Illustration: Metin Aydin

Fortsætter kampen

Teknik og Miljø har anslår, at broforbindelsen vil koste 10-12 mio. kr., mens der skal afsættes 2-3 mio. kr. til stianlæg.

De beregninger er Per Falk Bredgaard dog meget kritisk overfor, og derfor har han nu taget fat i private aktører for at høre, om det kan være rigtigt. Han frygter, at en for pessimistisk vurdering af omkostningerne kan blive en stopklods for projektet.

Rådmanden mener dog, at beløbsstørrelsen er »i den mindre afdeling«, og derfor er broforbindelsen også realistisk.

Sikkert er det dog, at Brabrand-ildsjælen fra nu vil være over politikerne.

»Jeg bliver ved med at kæmpe videre. Det er min sag, og jeg vil have den bro igennem. Jeg tror på den.«