Ukrainske flygtninge: Ingen slinger i valsen i Byrådet
Borgmester Michael Stegger Jensen kunne i weekenden notere med tilfredshed, at samtlige partier i Byrådet har nikket ja til at være med til at finde lokaliteter, der egner sig til at huse eventuelle ukrainske flygtninge.
Fuldtonet opbakning i Byrådet - og hos en bred kreds af borgere.
Selvfølgelig skal Syddjurs bidrage med husly til ukrainske flygtninge, der har måttet vinke farvel til deres hjemland på flugt fra den russiske besættelsesmagt.
Det kunne borgmester Michael Stegger Jensen (S) melde ud i weekenden efter, at han havde fået et positivt svar fra samtlige syv partier i Byrådet på en henvendelse, som han sendte afsted pr. mail fredag.
Samtlige danske kommuner modtog torsdag et brev fra Udlændingestyrelsen, som bad kommunerne om at melde ind, hvis de har lokaler, der egner sig til at huse eventuelle ukrainske flygtninge.
»Der er en betydelig risiko for, at der snarligt kan opstå en situation med tilstrømning til Danmark grundet situationen i Ukraine,« skrev styrelsen i det såkaldte varslingsbrev.
En glad borgmester diskuterede mulige lokaliteter, der kan huse ukrainske flygtninge på et direktionsmøde mandag efter redaktionens slutning.
Et muligt bud kan være de tomme plejeboliger på Ringparken i Ryomgård, der ikke skal væltes.
Det lå ellers i kortenene, at de tomme plejeboliger på Ringparken i Ryomgård skulle væltes i marts 2021.
Det var meldingen fra Syddjurs Kommune i oktober 2021.
Skal de væltes?
Men sådan bliver det ikke alligevel.
»Der er i øjeblikket så mange forskellige bolde i luften i Ryomgård og så mange forskellige ønsker, at det vil dumt at foretage sig noget, som viser sig senere at være at være forkert,« lød det forleden fra teamleder Steen Daugaard Andersen fra Team Ejendomme ved Syddjurs Kommune til Adresseavisen.
»Derfor tror vi, at det er bedst lige nu at få helikopterperspektivet på Ryomgård, før vi foretager os yderligere,« fortsatte Steen Daugaard Andersen i samme artikel.
En besked, der blev modtaget med kyshånd af mange Ryomgård borgere og vakte forundring på det politiske niveau, fordi der er bevilget penge til en længe planlagt nedrivning i sidste års budget.
Lokalavisen erfarer, at der blev talt højt i Byrådssalen forud for sidste uges Byrådsmøde, hvor flere politikere bad om en forklaring på, hvorfor planerne nu er ændret igen.
Hvad det betyder, melder historien ikke noget om.