Fortsæt til indhold

Energikrisen: »Der skal skrues ned på 19 grader«

Flere ministre vil være til stede på pressemødet.

Politik
jro

Opdatering: Et af tiltagene for at spare på energien bliver at i offentlige bygninger sænkes temperaturen til 19 grader.

»Vi ser ind i en vinter hvor Danmark og Europa riskerer at mangle energi,« siger Dan Jørgensen ifølge Jyllands-Posten.

Klokken 14 begynder pressemødet, der skal orientere danskerne om »forsyningssituationen på energi.«

Til stede vil være klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, erhvervsminister Simon Kollerup, skatteminister Jeppe Bruus og direktør for Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw.

Ifølge Finans vil regeringen tilbyde landets energiselskaber en statslig garantiramme på 100 milliarder kroner.

Det tiltag bliver hilst velkommen af blandt andet Troels Ranis, der er branchediretkør i Dansk Industri.

»Vi har ikke bare en dansk, men en europæisk energikrise,« siger han til Finans.

Lavere afgift

Det er allerede vedtaget, at elafgiften fra 1. oktober nedsættes med 4 øre per kilowattime til 72,3 øre.

1. januar falder den yderligere - til 68,8 øre per kilowattime.