Fortsæt til indhold

Wammen i shitstorm: »Jeg er meget berørt«

Den tidligere Aarhus-borgmester og nuværende finansminister føler, han er blevet misforstået på et pressemøde. Det skriver han nu i et Facebook-opslag.

Politik
ksa

Efter torsdagens pressemøde på, hvor den kommende finanslov blev præsenteret af den aarhusianske finansminister Nicolai Wammen (S), er han efterfølgende røget ind i noget af en shitstorm.

Flere hundrede danskere har reageret på Wammens Facebook-profil, efter flere opfattede hans på, at kommunerne må spare på grund af udgifterne til det specialiserede socialområde - det vil sige personer med handicap og andre udfordringer.

Det har fået den tidligere Aarhus-borgmester til tastaturet:

»Mange af jer reagerede på den del af pressemødet om finansloven, hvor jeg blev spurgt til kommunernes vanskelige økonomi, og hvor jeg svarede, at det blandt andet skyldes stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Jeg er rigtig ked af, at det at flere er blevet opfattet som en kritik af mennesker med handicap, og deres helt berettigede behov for gode tilbud,« skriver den tidligere Aarhus-borgmester i et Facebook-opslag og fortsætter:

Finansminister Nicolai Wammen (S) til pressemødet. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

»Det har på ingen måde været min hensigt. Det ville på ingen måde være rimeligt, og det er bestemt heller ikke udtryk for mine værdier eller holdninger. Jeg ved godt, hvor vigtige gode tilbud på det specialiserede område er for rigtig mange mennesker og deres pårørende. Det er en afgørende del af vores velfærdssamfund. Jeg er er derfor meget berørt over, at jeg har fået mig udtrykt på en måde, som efterlod mange med et andet billede.«