Else Søjmark: Den idé er ikke groet i min baghave

Else Søjmark fik et flot valg ved det seneste valg til regionsrådet i det midtjyske. 6415 satte kryds ved den socialdemokratiske kandidat, der ved den lejlighed skiftede kommunalpolitik ud med regionspolitik og blev formand for udvalget for nære sundhedstilbud.

Mange af hendes vælgere lokalt på Djursland har efterlyst en reaktion fra hende siden det onsdag kom frem, at en budgetaftale i regionsrådet fjerner akutbilen fra Grenaa Sundhedshus og kraftigt reducerer åbningstiden på akutklinikken samme sted.

Og med ordene, at det ikke er en idé, der er groet i hendes baghave, signalerer Else Søjmark klart, at hun naturligvis ikke kan være tilfreds med, hvordan spareplanen, der barberer 300 millioner kroner af regionens budget for 2024, rammer lokalt i Grenaa.

»Jeg har ikke været med til de endelige forhandlinger om budgettet, og jeg har ikke været med til at sætte navne på de byer, hvor akutbilen forsvinder, men jeg blev da ked af at se Grenaa på listen, og det kom også bag på mig. Det vil jeg da ikke lægge skjul på,« siger Else Søjmark.

Mest muligt for pengene

Hun finder det naturligt, at der sker ændringer i et sundhedssystem, der hele tiden ændrer sig. Ikke mindst i en tid, hvor udfordringen er flere ældre, øget aktivitet og mangel på personale

»Men ideen om at fjerne akutbilen i Grenaa og skære i åbningstiden på akutklinikken, er ikke groet i min baghave. Hvis jeg havde deltaget i forhandlingerne, havde jeg ikke foreslået Grenaa.«

Men er løbet ikke kørt nu. Tror du der bliver ændret i en budgetaftale, som kun Enhedslisten står uden for?

»Det er rigtigt, at det er et forlig med mange bag, og så kan det være svært.«

Er det tilfredsstillende, at du som udvalgsformand for nære sundhedstilbud ikke er orienteret, når der skæres på området her på Djursland?

»Jeg blev orienteret, da der var sat navn på. Og regionsformand Anders Kühnau kender naturligvis min holdning.«

Djurslands stemme

Men hvor er Djurslands stemme, som det i valgkampen hele tiden blev sagt er så vigtig, blevet hørt i denne proces?

»Som sagt har jeg ikke siddet med ved forhandlingsbordet, og jeg har hele tiden vidst, at vi som politikere havde bedt om et sparekatalog med mulighed for forringelser på flere områder. Men jeg har ikke været med til at pege på Grenaa.«

Mener du, at man efter nytår er lige så godt stillet, hvis man bliver ramt af et hjertestop i Randers i forhold til, hvis det sker i Grenaa. I Randers vil der komme en akutbil med en læge og så bliver man kørt til et sygehus med endnu flere læger. I Grenaa kommer der en ambulance uden en læge. Får vi nok for vores skattekroner lokalt?

»Jeg vil gerne bevare lægebilen, og er bestemt ikke tilfreds med, at den fjernes fra Grenaa i budgertaftalen. Men man skal naturligvis ikke underkende, at vores akutberedskab i disse år er under voldsom forandring med blandt andet øget brug af paramedicinere i ambulancerne, som også er lettere at flytte rundt med end lægebilerne. Men for mig tæller en retfærdig fordeling af sundhedstilbud til alle borgere i regionen meget højt.«

Hvis budgetaftalen holder helt frem til den endelige vedtagelse uden ændringer for Grenaa, vil du så kunne stemme for?

»Jeg er nødt til at erkende, at jeg er en del af noget større og at aftaler indgås og respekteres. Så det tager jeg stilling til, når tid er. For mig handler det også om tryghed , så det må den kommende tid vise.«

Partifælle vil ikke vente

Det vil hendes partifælle i kommunalbestyrelsen, Niels Basballe, dog ikke vente på.

Han mener, at der fra Grenaas side skal reageres her og nu.

»Alle har indtil nu været enige om at akutlægebilen skulle blive i Grenaa. Nu løber man åbenbart for denne holdning. Det kan ikke være socialdemokratisk politik at dumpe yderområderne. Det er akutlægebilen der redder liv ved, at der sidder en anæstesilæge klar med den livgivende medicin. Det kan en anden fagperson ikke udføre,« mener Niels Basballe.

Han forstår slet ikke regionens beslutning om at have akutbiler i byer med et akuthospital. Og mener, at det netop er her, at paramedicinere kan bruges fornuftigt, fordi der er kort afstand til akuthospitalet.

Ærgerlig borgmester

Også borgmester i Norddjurs Kommune Kasper Juncher Bjerregaard (V) er ærgerlig over udsigten til at miste akutlægebilen i Grenaa.

»Det er noget, vi ser meget kritisk på, for der er rigtig meget tryghed forbundet med en akutlægebil, siger borgmesteren til Ritzau.

Kommunen vil ifølge borgmesteren kæmpe med næb og kløer for, at akutlægebilen består.

»Vi har tidligere været udsat for besparelsesforslag, og så har vi mobiliseret. Det gør vi også nu, så jeg mener ikke, at slaget er tabt. Vi har ikke lagt os ned endnu. Det er vigtigt for borgerne på Djursland, men også for de mange turister, der kommer hertil,« siger Kasper Bjerregaard til Ritzau.

Konsekvensen er ifølge borgmesteren, at det vil tage længere tid, inden borgerne kan blive tilset af en speciallæge.

Han deltager søndag aften sammen med andre lokale politikere i et hasteindkaldt møde i Støttegruppen for Grenaa Sundhedshus. Blandt dem er også gruppeformand for Socialdemokratiet i kommunalbestyrelsen i Norddjurs, Lars Møller, som ser således på budgetaftalen i Region Midtjylland: »Nok er nok! Lighed i sundhedstilbuddene, socialt og geografisk, må ikke bare være tomme floskler. Det er afgørende at vi alle kan være trygge ved, at den sundhedsfaglige hjælp er tæt på, uanset hvor vi bor. Det gælder altså også Grenaa og Djursland. Vi vil, som socialdemokratisk gruppe, bakke op om kommunens kamp for akutklinikken og akutlægebilen. Vi vil støtte alle borgere og grupper der kæmper for det samme. Vi vil bruge alle vores forbindelser samt presse dem vi kan, for at ændre denne beslutning. Og ja, det betyder, at vi vil presse socialdemokraterne i regionen.«

For mange akutbiler

Den øverste socialdemokrat i regionen er regionsformand Anders Kühnau. Over for DR forklarer han nedskæringen således:

»Vi har faktisk for mange akutlægebiler i regionen. Det har vi vidst i årevis. Vi kan nu tilbyde den samme lægedækning som i de andre regioner. Borgerne skal bestemt ikke føle sig utrygge.«

Når Region Midtjylland reducerer antallet af akutbiler fra ti til seks, vil regionen ifølge Anders Kühnau have lige så mange biler som i Region Syddanmark, der har tilsvarende geografi og indbyggertal.

»Med den her budgetaftale er servicen blevet forringet, men vi er ikke gået på kompromis med kvaliteten af patientbehandlingen,« siger han til DR.