Akutbilen fjernes fra Grenaa

Farvel til den sidste rest af garanti for at møde en læge uden for de praktiserende lægers åbningstid på Djursland.

Det bliver konsekvensen, hvis den budgetaftale, som et stort flertal af politikerne i regionsrådet i Midtjylland har indgået, også holder til andenbehandlingen. Kun Enhedslisten har valgt at sige fra og ikke skrive under på budgetteksten, som resten af de valgte blev enige om tirsdag aften.

Region Midtjylland har i dag 10 akutbiler til at sikre hurtig hjælp, men nu er det aftalt, at fire skal væk - så fremover ingen akutlægebiler i Grenaa, Lemvig, Ringkøbing og Silkeborg.

60 kilometer til lægen

De seks akutbiler, der overlever budgetaftalen, skal - udover Holstebro - placeres i byer, der i forvejen har et akuthospital, og den logik kan jo være svær at få øje på, for hvis man for eksempel rammes af et hjertestop i Randers, er der jo ikke langt til sygehuset og lægerne her, men sker det i Grenaa, vil der altså være 60 kilometer til nærmeste læge. Regionen forklarer beslutningen med en bedre udnyttelse af akutlægernes faglighed, hvis de arbejder tæt på et sygehus med akutbehandling.

Region Midtjylland mener, at man årligt kan spare 30-35 millioner kroner årligt ved at fjerne de seks akutbiler, og man nævner, at de i de fire byer bruges mindre end andre steder - og at yderområder dækkes bedre med en lægehelikopter.

Men i forligsteksten anerkender partierne, at lukningen af fire akutlægebiler vil betyde, at nogle patienter kommer til at vente i længere tid, før de bliver set af en speciallæge samt have konsekvenser for øvrige ikke-akutte opgaver, der løses af akutlægebilerne.

Vreden tændt igen

Meldingen om, at akutbilen fjernes fra Grenaa, har atter tændt den vrede, som er blusset op, hver gang Region Midtjylland og tidligere Aarhus Amt har forringet sundhedstilbuddet på Djursland - og det er ganske mange gange.

I mange år havde Grenaa et sygehus - med overlæger, læger, sygeplejersker og hvad der ellers hører til. Masser af millioner blev brugt på ombygninger og udstyr, men så ramte centralisering og sparekniv. Gang på gang. Grenaa Sygehus blev til Grenaa Sundhedshus - med langt færre funktioner og skal djurslændingene på sygehuset, går turen 60 kilometer til Randers eller Aarhus.

Et enigt folketing har siden indset, at der er behov for at udligne nogle af de uligheder, vi har i sundhedstilbud i Danmark. Derfor er der indgået en aftale om at etablere 25 nærhospitaler rundt omkring i landet, hvor der er langt til et sygehus - og Grenaa er en af de byer, der er peget på.

Helt ny ambulancebase

Helt aktuelt er der af Region Midtjylland etableret en ambulancebase i Grenaa Sundhedshus og investeret 5,4 millioner kroner, fordi nogle lokaler skulle ombygges og renoveres og at der er bygget garagefaciliteter til ambulancerne. Basen ved Grenaa Sundhedshus for både ambulancer og akutlægebil er på næsten 500 kvadratmeter - hvoraf de 350 kvadratmeter er indendørs lokaler, mens garagen til lægebilen er på 42 kvadratmeter og det dobbelte til de andre ambulancer, som kører ud fra stedet.

Niels Erik Iversen, der i flere perioder har repræsenteret Djursland i den socialdemokratiske gruppe i regionsrådet, er rystet over den indgåede budgetaftale, som helt uvarslet får så store konsekvenser.

»Vi må på banen igen og markere vores modstand. Måske i form af en underskriftsindsamling, borgermøder og gerne med et optog og et møde i Grenaa Idrætscenter, som da vores sygehus blev lukket. Og jeg må minde om, at det dengang blev ført til protokol, at Grenaa skal have en akutbil som et plaster på såret for det lukkede sygehus. Den aftale ved jeg har været på bordet flere gange, når sparekniven har været i brug,« siger Niels Erik Iversen.

Men med din baggrund som politiker i mange år med plads i både kommunalbestyrelse og regionsråd, ved du vel, at det kan være meget svært at få ændret i en budgetaftale - især når den er så bred som i dette tilfælde?

»Ja, det er rigtigt, men vi må gøre forsøget. Det er helt galt, hvad regionsrådet har gang i her.«

Flere forringelser

Også en anden forringelse rammer Grenaa Sundhedshus. Budgetaftalen skærer i åbningstiden på akutklinikken, der i dag er åben fra 8-22, så den fremover kun skal være åben fra 16-22.

Her har man ved tidligere trusler om lignende i Grenaa argumenteret med, at personalet i akutklinikken også løser andre opgaver i sundhedshuset - og det er måske derfor værd at hæfte sig ved denne formulering i budgetaftalen: ”Der skal i den forbindelse også ses på mulighederne for at optimere åbningstiderne for optagelse af røntgen og blodprøver i sundhedshusene i forhold til den konkrete efterspørgsel.”

Det hedder videre i aftaleteksten: ”Da der er lav aktivitet i akutklinikkerne i dagtid, fordi behandling af skader foregår i almenpraksis, vil kun få patienter blive påvirket af forslaget. Enkelte patienter vil dog få længere transport, fordi de i forbindelse med opfølgning på røntgen skal til nærmeste akuthospital. Det forventes, at der ved en forenklet model med åbningstider svarende til lægevagtens kan opnås en samlet besparelse i størrelsesordenen 5-6 mio. kr. årligt.”

”Budgetaftalen bærer i høj grad præg af en række meget vanskelige, men desværre helt nødvendige prioriteringer og besparelser. Forligskredsen har fokuseret på at sikre kvalitet i sundhedstilbuddene og samtidigt undgå, at personalet får endnu mere travlt. Tilbage er serviceforringelser, som vi ikke kan undgå, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Baggrunden for besparelserne er, at økonomiaftalen med regeringen ikke dækker Region Midtjyllands udgifter i 2024. Regionsrådet har derfor allerede før sommerferien bestilt et Politisk Sparekatalog på i alt 364,8 mio. kr. for sundhedsområdet, administrationen og Regional Udvikling.

En af grundene er den demografiske udvikling. For overordnet stiger indbyggertallet i Region Midtjylland samtidigt med at indbyggerne bliver ældre, og det koster sundhedsydelser.

Derudover peger regionen i en pressemeddelelse på tre særlige årsager til, at økonomien er presset.