Fortsæt til indhold

For et år siden fik Dennis en dødsdom: Nu kæmper han mod både den og kommunen

Dennis Carlsen fik for godt et år diagnosen ALS. Ud over sin uhelbredelige sygdom har han også skullet kæmpe en hård kamp med Syddjurs Kommune.

Politik

”Et godt liv” kalder forsikringsfolk en mand, som de med sindsro kan livsforsikre.

Her tvinges denne histories hovedperson Daniel til at finde ud af, om han er ”et godt liv”.

Det viser sig, at det er han ikke, fordi han er uhelbredeligt syg.

Stadigvæk er det tilsyneladende sådan, at det er kroner og øre, som bestemmer om du er ’et godt liv’.

Lokalavisen har netop besøgt 41-årige Dennis Carlsen i hans og familiens hjem i Pindstrup.

Den 26. oktober 2022 blev Dennis Carlsen diagnosticeret med ALS (Amyotrofisk Lateral Sklerose), der er en alvorlig og aggressivt fremadskridende samt livsforkortende muskelsygdom

.Da diagnosen blev stillet, fik Dennis Carlsen stillet i udsigt, at der måtte forventes en levetid på tre–fem år fra sygdomsdebut..

Et hårdt slag for den lille familie på Skovsvinget, der udover Dennis består af hustruen Mona og sønnen Mathias på 4 år.

Hjælpemidler som nødkald, plejeseng og kørestol – senere el-kørestol – blev bevilget og stillet til rådighed uden nævneværdige problemer.

Kæmper kampen

Men siden har han skullet kæmpe en kamp med Syddjurs Kommune for at få blandt andet stillet en handicapbil til rådighed. Den sag er langt om længe på vej til at blive løst.

En ansøgning om at få ombygget huset, primært toilettet, svæver fortsat hen i det uvisse.

Dennis Carlsen, som sidder fastnaglet til sin kørestol dagen lang og kun kan bevæge hovedet lidt plus et par fingre på venstre hånd, vil som alle andre mennesker gerne have et dagligt bad, selv om det er besværligt og han er afhængig af andre menneskers hjælp.

Det er ikke muligt. Han har fået stillet noget, der ligner en bruseniche til rådighed i det værelse, hvor hans hjælpere holder til.

Det ligner noget fra DDR-tiden, der er ingen udluftning og tæppe på gulvet. Lige til en omgang skimmelsvamp.

Brusesystemet har endnu ikke virket.

Dennis Carlsen har besluttet at kæmpe kampen for et værdigt liv og selvrespekten, men erkender at den bliver hård.

Den forventede levetid på tre-fem år har han lægernes ord for sagtens kan blive til ti år eller mere.

Et godt liv?

Lokalavisen stiller spørgsmålet i næste nummer af Adresseavisen til Syddjurs Kommunes ansvarlige og politikerne i Sundheds- og ældreudvalget, der som bekendt er valgt af vælgerne