Grenaas akutlægebil kan reddes - hvis regionen vil

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Leif Lahn Jensen har presset på for at finde en løsning på Christiansborg - og finanslovsaftalen er næsten skræddersyet til at passe til Grenaa.

Politik28. nov. 2023 kl. 11.56

Søren Andersen

Den har været truet på livet lige siden Region Midtjyllands rådsformand, Anders Kühnau, i september meldte ud, at der var indgået et stort budgetforlig med alle partier minus Enhedslisten. Grenaas akutlægebil stod sammen med den i Ringkøbing, Lemvig og Silkeborg til at blive lukket fra nytår. Det var regionens håb at spare 30-35 millioner kroner årligt ved den manøvre.

Men efter mange og lange møder på Christiansborg, hvor Djurs Kredsens socialdemokratiske folketingsmedlem, Leif Lahn Jensen, der selv bor i Grenaa, har presset på for en landspolitisk løsning, er der i den helt nye finanslovsaftale, hvor Enhedslisten i modsætning til budgetaftalen i regionen nu som eneste parti i Folketinget ikke er med, er der sat penge af til akutlægebiler i en løsning, der nærmest er skræddersyet til Grenaa.

Aftalepartierne i Folketinget er enige om at forbedre regionernes akutberedskaber. For eksempel ved at anskaffe flere akutlægebiler. Eller redde lukningstruede. Finansloven afsætter 50 millioner kroner i 2024 og derefter 75 millioner kroner årligt til at gennemføre løftet. Pengene skal særligt komme udkantsområderne til gavn, fremgår det af aftalen.

Få nu søgt de penge

Leif Lahn Jensen har da også lige nu kun ét ønske til, hvor Region Midtjylland skal handle.

»Se nu bare og få sendt den ansøgning afsted, så akutlægebilen i Grenaa kan blive reddet.«

Hvad har din indsats bestået i?

»Jeg blev meget ked af det, da jeg første gang hørte om regionens planer. Derfor gik jeg straks i gang med at ringe rundt og kontakte alle, jeg kender, som har indflydelse på det her område. Det har været medlemmer helt i toppen af regeringen og politikere fra andre partier, og mit håb var at finde en løsning på Christiansborg på det her.

Hvad nu hvis et flertal i regionen ikke mener, at pengene fra finansloven er nok og de ikke vil søge fra puljen, hvad vil du så sige?

»Jeg kan sige så meget, at jeg og, tror jeg, resten af Christiansborg er så uenige med Region Midtjylland om det her, som man kan være. Vi ønsker ikke mere centralisering på sundhedsområdet. Det skal være i balance i hele landet. Folk i Grenaa skal være lige så trygge på, at hjælpen kommer hurtigst muligt, som hvis man bor i Aarhus. Det gør vi med et klart signal om, at man nu kan søge om penge til at løse opgaven, og jeg forventer klart, at Region Midtjylland vil benytte sig af muligheden, for nu er pengene der.

To partier reagerer

To af partierne i regionsrådet, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne, reagerer allerede nu på meldingen fra Christiansborg. De foreslår, at lægebilen i Grenaa bevares og der findes en ny akutbil til Ringkøbing.

»Vi ønsker, at de nye penge bruges til at bevare lægebilen i Grenaa, som ellers stod til lukning på grund af besparelser i regionen. Og vi foreslår samtidig, at der oprettes en ny akutbil i Ringkøbing og at den nuværende paramedicinerbil i Herning flyttes til Silkeborg for at give en bedre geografisk dækning,« lyder det fra de to partier, som har tre pladser i regionsrådet.

»Vi har sammen med SF’ere i kommuner og Folketinget arbejdet i kulisserne på, hvordan besparelserne på lægebilerne kunne reduceres. At der nu er kommet penge på finansloven er essentielt, og gør at vi kan bevare lægebilen i Grenaa, siger Jacob Klærke, regionsrådsmedlem for SF.

Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne sagde allerede på det velbesøgte borgermøde i Grenaa Idrætscenter, at stod det til hende, burde redningen af akutlægebilen i Grenaa have førsteprioritet.

»Vi vil sammen med SF sikre mere nærhed og tryghed i akutberedskabet i regionsbudget 2024 - også for os, der bor langt fra et akuthospital. En lægebil i Grenaa og ny akutbil i Ringkøbing er vigtige bidrag som supplement til ambulanceberedskab og lægehelikopter. Vores region skal være i balance - også når økonomien strammer,« siger Marianne Karlsmose.

Pengene rækker ikke

Men de to partier peger på, at finanslovspengene desværre ikke er nok til at fjerne hele besparelsen på lægebilerne.

»Det er en hård prioritering for pengene rækker stadig ikke. For SF er lægebilen i Grenaa første prioritet, da der er lang afstand til både akuthospital, øvrige lægebiler og også lang flyvetid for lægehelikopterne,« siger Jacob Klærke.

Leif Lahn Jensen mener dog, at det må være en selvfølge, at Region Midtjylland også bidrager til en tilfredsstillende løsning i Grenaa og andre udkantsområder.

»Jeg er helt uenig i den prioritering, som regionen valgte med sit budgetforlig. Det burde slet ikke være nødvendigt med flere penge fra Christiansborg, for de kunne jo prioritere anderledes. For eksempel ved ikke at have 30 journalister ansat. Regionen fik også penge til akutområdet i 2022, men man valgte at bruge dem anderledes, end de var tænkt. Nu har de endu engang fået flere penge fra Christiansborg, så må de tage sig sammen og finde en tilfredsstillende løsning.

Hvad så med vores akutklinik, som regionen vil lukke i dagtimerne. Den spiller jo meget sammen med akutlægebilen - mere, end den gør andre steder i regionen?

»Kampen om akutlægebilen er for mig kamp nummer et. Den er ikke overstået før regionen får sendt en ansøgning afsted, for så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at de nok skal få pengene. Kamp nummer to skal kæmpes for akutklinikken, og her skal vi satse hårdt på foråret, når Sundhedsstrukturkommissionen kommer med sin rapport. Her har jeg aftalt med Støtteforeningen for Grenaa Sundhedshus, at vi skal slå på, at vi får et nærhospital i Grenaa med akutklinik og de ting, som vi gerne vil have i Grenaa - og som tidligere blev foreslået af den socialdemokratiske regering. Den kamp skal vi også vinde.«

Tror du Region Midtjylland i den her sag har anlagt en kynisk synsvinkel og vedtaget budgetbesparelser på den nære sundhed og tryghed i håb om at få flere penge fra Christiansborg?

»Nej, det tror jeg faktisk ikke. For nogle i regionen har der været tale om en nødvendig besparelse og for andre har det været et ønske om at centralisere mere. Og de har ikke ville lytte til vores budskab om, at spareplanen ville være en kæmpe forringelse for os. Derfor er jeg også bange for, at uden vores finanslovsaftale, så havde de stemt spareplanen igennem til december. Derfor har det for mig som en lokalt valgt folketingspolitiker været vigtigt at tage kampen op - også selv om den skulle føres mod nogle med mange stjerner på skulderen. «