Eksperter kritiserer regionens spareplan

Høringsperioden i forbindelse med Region Midtjyllands spareplan, der skal barbere 237 millioner kroner ud af et samlet budget på 35,1 milliarder kroner, er nu slut. Fra Sundhedsstyrelsen, som er den øverste sundhedsfaglige offentlige myndighed i Danmark, er der flere løftede pegefingre til spareplanen.

Hvis regionsrådet på sit møde 20. december fastholder at fjerne den lægebemandede akutbil fra blandt andet Grenaa Sundhedshus, så vækker det ikke ligefrem jubel i Sundhedsstyrelsen.

»Helt overordnet finder styrelsen det væsentligt, at besparelserne på beredskab og akutområdet ikke må forringe eller modvirke den behandling, borgeren modtager,« hedder det i høringssvaret.

Det passer dårligt med den kendsgerning, at der fra Djursland vil være 60 kilometers kørsel til nærmeste akuthospital i Randers eller Skejby. Det kan kun kaldes en forringelse, hvis muligheden for at få hurtig akuthjælp fra en lægebemandet akutbil forsinkes, fordi hjælpen fremover skal komme fra en akutbil fra Randers eller Aarhus - eller fra en helikopter, som har 40 minutters flyvetid fra Skive til det yderste Djursland.

»Ressourcerne i den præhospitale indsats bør ses i en sammenhæng, og kompetencerne i eksempelvis ambulancer, akutbiler, akutlægebiler og akutlægehelikopter bør ses samlet. Dimensioneringen af akutlæger bør desuden foregå relativt ensartet på tværs af landet for at sikre et ensartet tilbud til alle – særligt med hensyn til de akutte tilstande, hvor der er evidens for, at akutlæger øger patienternes overlevelse,« skriver Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar.

Det er et gennemgående træk i de mange høringssvar fra erhvervsliv, politikere og borgere på Djursland, at præcis på dette område, vil en fjernelse af akutlægebilen fra Grenaa betyde risiko for dødsfald i forbindelse med ulykker og eksempelvis hjertestop.

Sundhedsstyrelsen peger på, at det samlede antal af akutlægebiler i en region bør tage hensyn til den enkelte regions geografi, befolkningstal- og tæthed, akutsygehusenes placering og kapacitet samt muligheder for anvendelse af akutlægehelikopter.

Også Specialerådet for Anæstesiologi - den højeste faglige ekspertise i regionen - advarer, og rådet kritiserer en meget kort tidsfrist på to uger, som har forhindret flere af rådets medlemmer i at deltage.

Rådet advarer mod at skære i antallet af akutlægebiler i Region Midtjylland.

»Den foreslåede nedlæggelse af fire akutlægebiler vil - som det også anføres i sparekataloget - medføre et øget pres på de tilbageværende seks akutlægebiler. Dette vil medføre flere afledte effekter, som vi ikke mener, at der er taget tilstrækkeligt højde for i sparekatalogets redegørelser: Da flere af de akutlægebiler, der foreslås lukket, udfører en væsentlig del af regionens overflytning af intensivpatienter mellem hospitalerne, vil en sådan lukning uværgerligt medføre en længere ventetid på overflytning af patienter mellem regionens intensivafdelinger. Dette vil yderligere belaste den i forvejen pressede intensivkapacitet og i værste fald være til fare for patientsikkerheden,« skriver rådet i høringssvaret.

Rådet nævner, at en af de væsentligste funktioner for den præhospitale akutlæge er visitation af kritisk syge patienter. Lægen kan på stedet vurdere, hvor patienten får den bedste behandling, mens ambulancepersonale i langt de fleste tilfælde skal transportere patienterne til det nærmeste hospital. Det vil medføre, at flere patienter transporteres til nærmeste sygehus, for herefter at skulle flyttes videre til et sygehus med de nødvendige kompetencer. Dette er ikke optimalt ud fra et patientsikkerhedsmæssigt perspektiv, hedder det i svaret.

»Akutlægebilen på Djursland foretager langt de fleste patienttransporter ud af regionen - ture der typisk tager 8-10 timer. Hvis denne opgave skal overtages af regionens øvrige akutlægebiler medfører det således, at en given akutlægebil vil skulle forlade sit dækningsområde en hel dag, hvilket vil medføre væsentlige forringelser af lægebilsdækningen i dette område,« skriver rådet.

Det går imod regionens argument om, at man i det midtjyske har flere lægebiler pr. indbygger end de øvrige regioner.

»Denne sammenligning er imidlertid problematisk, da akutlægebilerne i Region Midtjylland har en udvidet opgaveportefølge i forhold til de andre regioner bl.a. i form af at forestå patienttransporter mellem hospitalerne, at udskifte slanger i luftrøret (tracheostomituber) på patienter med hjemmerespirator samt på forsøgsbasis at afslutte patientbehandling i hjemmet for at forebygge indlæggelse. Desuden anvender Region Syddanmark og Region Sjælland andre lægebemandede enheder i forbindelse med patienttransporter og skift af tracheostomituber, hvilket gør en direkte sammenligning af antallet af akutlægebiler yderligere misvisende. Endelig kan det oplyses at Region Syddanmark har budgetteret med en syvende akutlægebil i Haderslev-området,« skriver rådet til regionen.