Leif Lahn er sur og skuffet over regionen

Leif Lahn Jensen troede ikke på det, da han sent tirsdag aften blev ringet op i sin lejlighed på Christiansborg og blev præsenteret for nyheden om, at Region Midtjylland ikke tog imod den fremstrakte hånd fra Folketinget, der med Djurskredsens socialdemokratiske folketingsmedlem som forligsmager, havde skruet en løsning sammen, så den lukningstruede akutlægebil i Grenaa kunne reddes.

Men den løsning var ikke spiselig for en større forligskreds i regionen, som i stedet pegede på Silkeborg som hjemsted for en lægebemandet akutbil - sammen med hospitalsbyerne Aarhus, Randers, Horsens, Herning, Viborg samt Holstebro. Byer som Grenaa, Lemvig og Ringkøbing spises af med en akutbil med en paramediciner, der ikke er lægeuddannet med de begrænsninger, der følger med.

Leif Lahn Jensen har siden Region Midtjyllands spareplan blev kendt brugt masser af arbejde og timer på at hjælpe yderområder ud af den knibe, som fulgte med spareplanen. Så i Folketinget blev der i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven sat 50 millioner kroner af til eksempelvis at bevare en akutlægebil i yderområder i 2024 og 75 millioner kroner de følgende år.

Dagen efter fangede avisen Leif Lahn Jensen i bilen på vej hjem fra Christiansborg til hjemmet i Grenaa - og han var absolut ikke blevet mildere stemt et halvt døgn senere.

»Jeg er stadig sur og rasende, det kan jeg godt love dig. Men måske allermest skuffet over Region Midtjyllands behandling af os,« siger en tydelig vred næstformand i Folketinget.

Er vi ikke der, hvor Region Midtjylland slet ikke fortjener tilskud fra den nye pulje fra Folketinget, når man ikke lever op til krav om de skal bruges på en akutlægebil og komme yderkantsområder til gode. Det kan man vel ikke kalde Silkeborg?

»En ting er i hvert fald helt sikkert. Jeg havde forventet, at når jeg havde lavet det arbejde, som jeg for eksempel på borgermødet i Grenaa Idrætscenter fra regionspolitikere hørte var nødvendigt, fordi regionen manglede penge, og vi så kommer med pengene fra Christiansborg, så ville de levere varen, og det har de altså ikke gjort. Her og nu vil jeg ikke afgøre, om regionen skal have penge fra puljen, men de har valgt at bruge dem til det helt forkerte og ikke som de er tiltænkt. Hvis man i regionen har hørt vores argumenter i de mange høringssvar, så er det fuldstændig vanvittigt, at man beslutter det her. Silkeborg har 30 kilometer til nærmeste akutsygehus, mens vi fra Grenaa har det dobbelte. Silkeborg er også tættere på den lægehelikopter, som regionen hele tiden praler af - men som har længst flyvetid til Djursland.«

Er der noget du kan gøre nu?

»Hvad kan jeg gøre? Jeg har været med til at skaffe pengene fra finansloven ved at argumentere for nødvendigheden af at bevare en akutlægebil i Grenaa - og heldigvis var der også mange andre partier, som var enige i det. Skal jeg så skaffe yderligere penge til regionen, som de bare bruger andre steder end i Grenaa? Min tillid til regionspolitikerne er helt væk. Jeg sidder med en fornemmelse af, at når politikerne i regionen siger, de mangler penge, så er jeg ikke sikker på, at jeg tror på dem. Jeg tror, at der er et ønske i regionen om, at man vil have mere centralisering, og at man ikke længere ser til Djurslands side. Det er den fornemmelse, jeg har nu - og det er den, der gør mig rigtig, rigtig sur.«

Har du haft kontakt til regionsrådsformand Anders Kühnau?

»Ja, jeg har ringet og snakket med ham. Selvfølgelig har jeg det. Og fortalt ham, at jeg er dybt uenig i den handlemåde og den beslutning, som er truffet. Jeg tror ikke, at det får ham til at ændre beslutning, men jeg skulle ud med min vrede. Jeg føler, at det arbejde, jeg har gjort, er en smule spildt. Og det skulle han vide.«

Forstår han budskabet fra Grenaa og Djursland?

»Det tror jeg ikke. For hvis han gjorde det, havde han lavet en anden beslutning. Måske var det naivt af mig, men jeg troede virkelig på, at når vi kom med flere penge fra Christiansborg, så ville man tage imod dem og rette op på en dårlig spareplan.

Regionen bruger det argument, at hvis man fordeler de 50 millioner og senere 75 millioner på de fem regioner, ville der næste år være 11 millioner og de følgende år 16 millioner ekstra til Region Midtjylland - og at det ikke er nok til at redde akutlægebiler i yderområder. Men er det argument ikke helt forkert, for når man fra Christiansborg kræver pengene brugt i udkantsområder, så skal pengene jo ikke bruges i hovedstadsområdet, på Sjælland og Fyn?

»Man kunne jo fra Region Midtjyllands side have søgt om penge til at bevare akutlægebiler i Grenaa og Ringkøbing, som jo er yderområder. Så havde man opfanget signalet fra Christiansborg, som lyder, at vi ikke skal have mere centralisering og passe på vores landdistrikter. Hvis man havde søgt om det, er jeg sikker på, at det var gået igennem, fordi det er intentionen. Men fra regionens side har man ikke engang ulejliget sig med at formulere sådan en ansøgning. Man kunne jo være så fræk at søge om lidt flere penge, end i regionens eget regnestykke, men det har man ikke gjort. Det virker som om, at regionen slet ikke har lyst til at placere noget på Djursland. Det er i hvert fald ikke længere kun et pengespørgsmål.«

Leif Lahn Jensen har ikke noget ønske om at give gode råd til, hvordan den lokalt valgte socialdemokrat i regionsrådet, Else Søjmark, skal forholde sig til den nye forligstekst. Da regionens budget for 2024 var til afstemning, valgte hun at stemme for - og dermed farvel til akutlægebilen og ja til reduceret åbningstid i akutklinikken. Det betød massiv protest fra partifæller i Norddjurs og blandt hendes vælgere.

Man kan vel sige, at de tre fra forskellige partier fra Silkeborg, som fik lov at gøre modstand mod spareplanen, har fået mest ud af det?

»Mit svar er, at den måde, som jeg bruger som gruppeformand for socialdemokraterne på Christiansborg, ikke belønner de mennesker, som laver ballade. Jeg belønner dem, der er holdspillere.«