Djursland helt væk i regionen

Djurslands stemme i regionsrådet i Midtjylland blev slet ikke hørt, da den politiske ledelse onsdag vedtog en omfattende spareplan, der især rammer sygehuset i Silkeborg og koster Grenaa både sin lægebemandede akutlægebil og åbent i dagtimerne i akutklinikken på Grenaa Sundhedshus. Spareforliget samlede et flertal på 34 ud af de 41 medlemmer - kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og en socialdemokrat, en konservativ og et medlem fra Venstre - alle med tilknytning til Silkeborg - stemte imod.

Ikke én eneste gang blev der kommenteret på de mange protester, som har lydt fra Djursland - fra borgmestre, borgere, erhvervsliv og organisationer. Om beslutninger truffet uden baggrund i faglighed. Som da Djurs Kredsens socialdemokratiske folketingsmedlem Leif Lahn Jensen mente, at med finanslovens 50 millioner kroner næste år og 75 de kommende, var der stillet Region Midtjylland en løsning i udsigt, fordi ideen med millionpuljen netop er at komme yderområderne til undsætning ved at redde lukningstruede akutlægebiler og oprette nye, hvor behovet er størst. De penge har regionen valgt at bruge på at bevare en akutlægebil i Silkeborg.

I regionshuset var tilhørerpladserne fyldt. Atter var der flest fra Silkeborg, som også har markeret sig med protest mod et ringere sygehus i byen. Men fra Djursland var Mette Kirk fra Støtteforeningen for Grenaa Sundhedshus på plads sammen med to lokale Grenaa-socialdemokrater fra hver sin generation - veteranen Niels Erik Iversen med baggrund i både kommunal- og regionspolitik, og unge Jakob Skytte Ribergaard, der forleden for første gang skrev et læserbrev til denne avis om sin frustration over Region Midtjylland.

Socialdemokraten Else Søjmark fra Grenaa er sygemeldt for at koncentrere sig fuldt ud om at komme så godt som muligt gennem et kræftforløb, som kræver daglig behandling, og derfor kunne hun ikke deltage i onsdagens møde - hvor hun på forhånd havde bebudet, at hun ville have stemt nej til regionens spareplan.

Men det var ikke kun Else Søjmark, der var fraværende. Det samme var Djursland i debatten, hvor kun ganske få nævnte landsdelen. Som eksempelvis Kristendemokraternes Marianne Karlsmose, som lovede at følge regionens akuttilbud i yderområderne tæt i den kommende tid, hvor hun godt vidste, at en lægehelikopter ikke er til samme gavn som i vest, hvor helikopteren er tættere på. Hun opfordrede borgerne i Grenaa, Ringkøbing og Lemvig, som mister en akutlægebil, til i stedet at glæde sig over at få en døgnbemandet akutbil med en paramediciner bag rattet.

Farvel med foragt

Og så Venstres Ulrich Fredberg, som aldrig har skjult sin foragt for den måde, som socialdemokraten Anders Kühnau leder regionen på.

Onsdagens møde i rådet blev Ulrich Fredbergs sidste. Officielt siger han farvel, fordi han efter at være fyret fra sit chefjob på Silkeborg Sygehus, nu er nødt til at arbejde på sygehuse tre steder i landet - på Bispebjerg, i Odense og i Frederikshavn. Uofficielt i protest mod udmøntningen af den politiske spareplan 2024.

Han fik 14.716 personlige stemmer for to år siden ved valget - 1000 stemmer flere end Venstres spidskandidat, Anders G. Christensen.

Og han havde et langt budskab, som skulle ud på hans sidste dag som regionspolitiker. Om det, han har kaldt de mange møgsager i Region Midtjylland.

»De har været tiltagende svære at kapere – og denne møgsag bliver min sidste, for dagens regionsrådsmøde er mit sidste. Så denne tale bliver min sidste tale som politiker i regionsrådet. Jeg kan ikke længere være en del af dette,« lød det indledningsvist fra Ulrich Fredberg på mødet i regionshuset i Viborg.

Han talte derefter i 20 minutter - kun afbrudt af en tydelig utilfreds Anders Kühnau, som bad ham om at holde sig til sagen - spareplanen - og ikke ville lytte til Ulrich Fredbergs gennemgang af skandale på skandale.

Det koster liv

»I det her regionsråd har vi indiskutabelt truffet beslutninger, der har haft fatale konsekvenser. Vi har nikket ja til direktionens forslag - trods massive advarsler fra eksperter og fagfolk, som af administrationen anses for ”klinikerstøj”. Efterforløbet har hver gang vist, at eksperterne og fagfolkene havde ret. Fejlbeslutningerne kostede mange lemmer og liv – og nogle af fejlbeslutningerne koster desværre forsat liv,« sagde Ulrich Fredberg.

Det samme - tab af menneskeliv - bliver ifølge ham også konsekvensen af at lade en lægebemandet akutlægebil erstatte af en akutbil med en paramediciner. Og det er slet ikke acceptabelt blot at kalde det en serviceforringelse.

Han konstaterede i sin tale, at regionsrådet nu er i gang med endnu en møgsag, der efter hans mening vil stille regionen i et uheldigt lys fremover, vil koste flere patienter livet, øge centraliseringen og forringe sundhed i nærmiljøet og arbejdsmiljøet i sundhedsvæsenet.

Ulrich Fredberg valgte for seks år siden at gå ind i regionspolitik for at ændre på det, som han kalder ”management by fear lederstilen i Region Midt”.

»Det gjorde jeg trods massive advarsler fra kolleger på sygehusene om, at det ville koste mig jobbet at udfordre koncerndirektøren. Jeg skrev faktisk til dig, Anders Kühnau - ni måneder før, jeg blev fyret - at det begyndte at irritere mig, at man så direkte gik efter at få mig fyret. Det fandt du end ikke anledning til at svare på. Jeg er ikke så naiv at tro, at I beslutter at give de mange medarbejdere, der led under den midtjyske management by fear ledelsesstil, en undskyldning, så mine næstsidste ord som politiker skal være at sige undskyld,« sagde Ulrich Fredberg og undskyldte derefter til en stribe navngivne personer.

Undskyld til Else Søjmark

Blandt dem var Else Søjmark.

»Jeg vil gerne sige undskyld for den behandling, du har fået for at kæmpe for dit lokalområdes akutlægebil og akutklinik. Du har måttet vælge mellem din politiske karriere og opbakningen lokalt. Det har været uværdigt at være vidne til, og jeg har stor respekt for dit arbejde, og den måde, som du har fremført dine holdninger på,« sagde Ulrich Fredberg, der forgæves sluttede af med en opfordring til kollegerne i regionsrådet om at stemme nej til spareforliget.

Det lykkedes ham ikke at få opbakning til det - heller ikke i resten af Venstres gruppe. Og da slet ikke til hans forslag om, at når de øvrige regioner i landet kan klare sig med tre i direktionen, så kan Region Midtjylland gå ned fra de fire nuværende. En klar hentydning til regionsflertallets henvisning til, at regionen for alt i verden ikke må have flere akutlægebiler end de andre regioner.

»De penge, der kan spares med en direktør mindre, kan så være med til at finansiere en akutlægebil og en mere åben akutklinik i Grenaa,« sagde han - for nærmest døve øren.

Venstres gruppeformand, Anders G. Christensen, sagde om processen, at der er blevet lyttet til høringssvar, men hvis man skulle komme alle indsigelser i møde, ville regionens politikere ikke løse den opgave, som de er valgt til - at sørge for en region med et budget i balance.

Else Søjmark meldte inden onsdagens møde ud, at hun bag linjerne har kæmpet for, at Djursland kunne bevare lægebilen.

»Resultatet blev en døgndækket akutbil. Det er jeg ikke tilfreds med. I forligets anden runde har Ringkøbing og Lemvig, der som Djursland har mistet lægebilen, udtrykt tilfredshed med at få en akutbil. Silkeborg har beholdt deres lægebil. Som jeg er refereret for tidligere i Lokalavisen, forstår jeg så godt vreden og skuffelsen på Djursland. Jeg havde selv klart forventet at når finansloven tilførte flere midler, ville akutlægebilen i Grenaa blive bevaret, for her er behovet størst og afstand til hospitalet længst. Men sådan gik det ikke. En lægebemandet bil kan noget andet end en akutbil. Og den skaber også tryghed her på Djursland, hvor vi har langt til hospitalet,« lød meldingen fra Else Søjmark.

Ville stemme nej

Denne gang ville hun have stemt nej til budgetaftalen.

»Mit nej ville ikke kunne ændre på udfaldet, da der på forkant er flertal bag forliget. Men I skal vide min holdning er klar. Det er ikke godt nok. Det må der ikke herske tvivl om,« skrev Else Søjmark på Facebook.

Siden det efter sommerferien ”som en tyv om natten” som hun forklarede det, blev meddelt, at et flertal i Region Midtjylland ville gennemføre spareplanen, har hun været i strid modvind på Djursland, hvor hun efter en årrække i kommunalpolitik ved det seneste valg skiftede til regionspolitik og fik et flot valg.

Mange af hendes tidligere politiske kolleger i Norddjurs og hendes vælgere, kunne ikke forstå, at hun kunne stemme for budgetaftalen, da den var til behandling politisk i Viborg. Hun forsvarede sig med, at det ikke var en idé, der var groet i hendes baghave, og at hun forstod den lokale vrede og utilfredshed.