Fortsæt til indhold

Nu reagerer borgmesteren på kritik: »Jeg deler utilfredsheden, som Venstre giver udtryk for«

»Vi skal kunne stole på den juridiske rådgivning, vi baserer vores beslutninger på,« skriver borgmesteren til avisen.

Politik

Efter Venstre onsdag morgen er fremkommet med en kritik af en tyndslidt tillid til den vejledning og information, man har fået fra både borgmester, teknikrådmand og embedsværk i forbindelse med havneudvidelsen, reagerer Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) nu.

I en sms til avisen skriver han:

»Jeg deler utilfredsheden, som Venstre giver udtryk for. Vi skal kunne stole på den juridiske rådgivning, vi baserer vores beslutninger på. Det er vi nødt til at gøre bedre. Jeg er også enig i, at der er et stort behov at koordinere med trafikstyrelsen. Det har jeg en forventning om kommer til at ske snarest.«