Først stormøde, så notat, så stilhed. Kaserneplanen der forsvandt

Drømmen om en kaserne til Randers fik nyt liv i august 2025, hvor borgmester Torben Hansen (S) og Venstres spidskandidat Claus Berggren annoncerede, at kommunen igen vil byde sig til - denne gang med en anden model, hvor der ikke bliver tale om traditionelle soldater eller kampvogne.

Spørgsmålet er, hvorfor der ikke er sket noget tidligere.

Jyllands-Posten beskrev i 2022 et møde på borgmesterkontoret i Randers mellem Torben Hansen, kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt og de tre folketingsmedlemmer Michael Aastrup Jensen (V), Malte Larsen (S) og Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Konklusionen var, at kommunen ville screene mulige placeringer for en kaserne.

Michael Aastrup udtalte dengang, at Randers var et oplagt valg, og efterlyste samlet lokal opbakning.

Siden blev et kort screeningsnotat sendt i 2023 til de tre nævnte folketingsmedlemmer samt til folketingsmedlemmet Nick Zimmermann (DF).

Din Avis har fået aktindsigt og modtaget notatet. Aktindsigten viser, at der ikke skete mere, efter notatet blev sendt.

I hvert fald ikke på skrift.

Ingen bekræftelse på modtagelse og ingen opfølgende spørgsmål til notatet på 10 sider, der må siges at være særdeles kortfattet. Forsiden og forskellige kort over mulige kaserneplaceringer i Randers Kommune udgør halvdelen af materialet.

Ingen synlige skridt

Men hvorfor var der så stille efter mødet i 2022 og den screening, der blev sendt til Christiansborg i 2023?

De fleste af de politikere, Din Avis har spurgt, henviser til, at situationen har ændret sig efter invasionen af Ukraine i 2022.

»Tiden siden invasionen af Ukraine har været præget af skiftende forudsætninger og behov i Forsvaret. Vi har haft en løbende dialog med folketingspolitikere undervejs, men den slags tager tid,« siger borgmester Torben Hansen (S).

Folketingsmedlem Malte Larsen (S) deltog i mødet i 2022 og fik screeningen i 2023, men han sendte ikke skriftlige bemærkninger retur.

Han forklarer fraværet af spor på papir:

»Sådan virker mit arbejde ikke altid. Jeg påvirker, taler med de relevante mennesker - ligesom i andre sager, hvor det er lykkedes. Nogle gange bliver det til regeringspolitik, andre gange ikke.«

Malte Larsen afviser, at en kaserne i Randers var urealistisk dengang eller i dag.

»Jeg tror stadig, det er en konkret mulighed. Forudsætningerne er bare markant ændret. Der er flere penge, en større værnepligt og et helt andet tryk i forligsprocesserne nu end i 2022. Det øger chancerne for en model, der passer til Randers.«

At der ikke kom synlige skridt i 2023, ser han som et vilkår i en lang proces.

»Det er de lange seje træk. Jeg kan ikke udlevere alle samtaler. Men presset har været der hele tiden,« siger han.

Skifter spor til 2.0

Torben Hansen er enig i, at situationen nu er en anden.

»En nutidig traditionel kaserne kræver meget store arealer og omfattende planændringer. Det viste sig ikke at være realistisk i Randers. Derfor har vi skiftet spor og arbejder med en kaserne 2.0,« siger han.

Han peger på tre spor, som kommunen nu forsøger at sælge ind: uddannelse og støttefunktioner i Forsvaret, totalforsvar og beredskab med fælles træning for blandt andet politi og Hjemmeværn samt en industriklynge tæt på Forsvaret og dets leverandører.

»Det handler om videnstunge aktiviteter, test og efteruddannelse - ikke kampvogne og tungt artilleri. Her står Randers Kaserne godt placeret med infrastruktur og rekruttering,« siger han.

Kritikere i byrådssalen har efterlyst bedre orientering, før borgmesteren og Venstre meldte ud i august. De fik nemlig ikke noget at vide, før Socialdemokratiet og Venstre gik ud med planerne.

Torben Hansen svarer, at timingen var rigtig af hensyn til en konference om forsvar i netop Randers, og at substansen, mulige arbejdspladser til Randers, bør vægte over proces.

»Det her er en konkurrence om at komme med, og tempoet er højt. Vi kan ikke sidde i rundkreds i måneder. Nu udvikler vi et konkret projekt og orienterer byrådet løbende,« siger borgmesteren om de nye tanker fra august 2025.

Vil ikke udtale sig

Din Avis har stillet de samme spørgsmål til Michael Aastrup Jensen (V), der i marts 2022 var fyr og flamme. Men både før og efter folketingsvalget i november 2022 har der ikke kunnet spores synlige fremskridt i kasernesagen fra den tidligere udenrigsordfører og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.

»Jeg stoppede som politiker 30. juni og er i dag embedsmand i den danske udenrigstjeneste. Jeg kan derfor ikke udtale mig om dansk politik,« skriver Michael Aastrup Jensen i et mailsvar til Din Avis.

Han er nu ambassadør og Danmarks faste repræsentant ved Europarådet fra 1. juli 2025.

»Løbet døre op«

Dansk Folkepartis Nick Zimmermann fik screeningen i 2023. Spørgsmålet er, hvad han konkret gjorde bagefter.

På gentagne spørgsmål om, hvorvidt han har læst 2023-rapporten, svarer Zimmermann at han »kæmper benhårdt«.

Og at han har inviteret forsvarsministeren til Randers.

»DF peger klokkeklart på Randers som en mulighed til en vestdansk kaserne« lyder det.

Din Avis har spurgt, om han har mødtes med Malte Larsen og andre folketingspolitikere fra Randers og aftalt konkrete handlinger, efter han fik notatet tilsendt i 2023.

Her gentager Nick Zimmermann, at han har »rakt ud til alle« og »løbet døre op på Christiansborg«.

Venstres spidskandidat, Claus Berggren, bakker op om det nye spor med træning og uddannelse frem for »krudt og kugler«.

»Situationen er en anden nu. Vi har dialog, men jeg kan ikke love, at det bliver os. Randers har stærke kort med både motorvej, lufthavn, havn og jernbane,« siger han.