De er 18 og 19 år og vil i byrådet: »Jeg er meget sikker i mine holdninger og ved, hvordan jeg forsvarer dem«

Mens 55 procent af de 17-24-årige i Danmark overhovedet ikke aner, hvor de skal sætte krydset til kommunalvalget, er 18-årige Filippa Elgaard Balle og 19-årige Aston Mott Braham i fuld gang med at planlægge deres valgkamp i Favrskov Kommune. Hun stiller op for Venstre – han for Dansk Folkeparti. Begge er fra Hinnerup.

De er med længder de yngste byrådskandidater i kommunen.

De vælger at se deres unge alder som en styrke, selvom Aston Mott Braham på Facebook har mødt kommentarer a la: »Jeg skal ikke stemme på en, der er så uerfaren og uden erhvervserfaring.«

»Det er vigtigt, at alle generationer er repræsenteret i byrådet. Unge er en del af kommunen, og unges holdning er lige så legitim som ældres. Vi kommer med nogle nye perspektiver og en frisk energi – det er lige så godt som erhvervserfaring,« siger Aston Mott Braham og fortsætter:

»Gennemsnitsalderen i byrådet er 54 år. Der trænger til at blive skiftet lidt ud – så det ikke er de samme, som sidder der for evigt. Hvis man har siddet for længe, er der en risiko for, at man mister forbindelsen til virkeligheden.«

Filippa Elgaard Balle indskyder:

»Alle har ret til at blive hørt. Jeg er sikker på, at vi kan gøre noget for, at de unge føler sig set og hørt. De unge vælgere skal jo også have nogle, de kan forholde sig til – og vi unge er fremtiden,« siger hun og forklarer, at hendes mærkesager – såsom skole og fritid – passer godt til de unge.

For Aston Mott Braham er de unges stemmer, ikke noget han går særligt efter.

»Jeg skal ikke have de unges stemmer, bare fordi jeg er ung. Nej, alle skal stemme på mig, fordi jeg er en stærk og energisk stemme med stærke nationalkonservative holdninger.«

Når det gælder de unges kammerater, er reaktionerne på opstillingen til byrådet »overvældende positive,« siger Aston Mott Braham, der altid har haft en stor passion for politik.

At han er ung DF’er har aldrig voldt ham problemer med vennerne:

»Jeg har endda gået på et meget venstreorienteret gymnasium i Aarhus, men jeg er blevet taget meget godt imod. Jeg er også en del af en vennegruppe, hvor der er to SF’ere – det går helt fint.«

Ud af det blå

Modsat Aston Mott Braham har politik ikke været en del af Filippa Elgaard Balles liv.

»Jeg har altid haft stærke holdninger og været god til at sige min mening, men jeg har aldrig tænkt politik,« forklarer hun.

Det ændrede sig dog, da hun forrige sommer blev spurgt af Venstres borgmesterkandidat, Thomas Storm, om hun kunne være interesseret i at stille op til kommunalvalget.

I den lokale afdeling af Rotary havde Storm hørt Filippa Elgaard Balle fortælle om sit år på udveksling i USA. Efterfølgende tog han kontakt til hendes forældre og derefter hende selv.

»Det var da en lidt overvældende mail at få. Jeg tænkte mest: Hold da op, det er stort, at en borgmesterkandidat kan se mig som byrådskandidat for sit parti. Det blev jeg da helt vildt glad og stolt over,« siger Filippa Elgaard Balle.

Hun kommer fra et hjem, hvor begge forældre stemmer på Venstre.

»Derfor ved jeg også mest om Venstre. Men jeg har selvfølgelig læst op på de andre partier og er bare blevet bekræftet i, at det her er det rette sted for mig,« siger den 18-årige gymnasieelev.

Hun er klar over, at der virkelig skal prioriteres i byrådsarbejde, skole, venner, fritidsinteresser og job, hvis hun bliver valgt ind:

»Når man brænder for det, er det jo bare sådan, det er.«

Nu er det nu

Det samme er Aston Mott Braham fuldstændig med på.

»Jeg bruger i forvejen meget af min fritid på politik. Det vil bare være en kæmpe ære at få lov at bruge endnu mere tid på det. Så jeg er klar til at kæmpe hårdt og få balanceret min tid rigtigt,« siger den 19-årige lærervikar, som har været medlem af Dansk Folkeparti i knap to år.

Han havde egentlig selv tænkt, at han skulle have noget erfaring, før han stillede op til kommunalvalget, men han nåede altså, som antydet ovenfor, frem til den konklusion, at han »har erfaring som ung.«

Da han alligevel hele tiden gik og brokkede sig over forskellige ting, begyndte venner og familie at stikke lidt til ham og spørge: »Hvorfor stiller du så ikke op?«

»Og så vågnede jeg bare en dag og tænkte: Nu er det nu. Så ringede jeg med det samme til lokalformanden.«

Han frygter ikke, at han som ung bare bliver tromlet over, for som han siger:

»Jeg er meget sikker i mine holdninger og ved, hvordan jeg forsvarer dem.«