Røde Mor laver en Wistoft. Lokalpolitikens mangeårige Wonder Woman gearer ned

Hun debuterede i lokalpolitik tilbage i 2001 i den daværende Ebeltoft Kommune. Siden da har hun siddet på en frontposition og været tæt på en plads på Christiansborg flere gange.

Onsdag den 17. december sagde hun det selv: »I aften er det mit sidste byrådsmøde som udvalgsformand efter 20 år på forskellige formandsposter.«

Det er selvfølgelig SF’s Kirstine Bille, der er tale om.

Hun er ikke færdig med lokalpolitik, men de næste fire år »laver jeg en Wistoft,« som hun udtrykker det med et smil. Hun henviser til, at en plads i Økonomiudvalget og en sekundær post som 1. viceborgmester bliver hendes ressort, som det har været for hendes måske skarpeste med-/modspiller i byrådssammenhæng siden 2010, Claus Wistoft, fra han stoppede som borgmester i slutningen af 2017.

Dermed har Kirstine Bille, 66 til efteråret 2026, også signaleret to ting: 1. Hun vil bruge de næste fire år i EU’s regionsudvalg. 2. Hun genopstiller ikke om fire år, og hermed kan SF i god tid finde kronprinsen eller kronprinsessen.

De, der har fulgt hendes karriere i byrådet fra valget i 2009, hvor hun blev borgmester og endvidere trak hele fire partifæller med ind i byrådet, vil være enige.

Siden da har Kirstine Bille formået at placere SF afgørende i Syddjurs byråd med 4-5 mandater. Kun ved KV25 måtte SF erkende, at det koster at gå i valgforbund, for partiet måtte nøjes med beskedne tre mandater.

Bid spids på, at det ikke var Kirstine Billes projekt med valgforbund. Ligesom det heller ikke er hende, der ynder den blokpolitik i et rødt fællesskab, som SF mere og mere har bekendt sig til siden valget i 2017.

Kirstine Bille er mere pragmatiker end ideolog. En linje som hun mere har måttet se lide skibbrud, og det har hun måttet acceptere. I stedet har hun forvaltet sit politiske krudt lidt anderledes og brugt energien som en meget kompetent formand for Familie-, børne- og læringsudvalget.

24 år i lokalpolitik har forlenet Kirstine Bille med erfaring, rutine og sagkundskab. Netop hendes store viden i bred forstand har gjort hende meget respekteret blandt kolleger.

De ved, at de skal stå tidligt op for at matche hende. Det samme gælder også, når vi kommer til talegaver. Her er hun overtruffen. Kirstine Bille hører til en af de få i det snart forhenværende byråd, som kan sige noget med vægt uden at skulle klamre sig til et krøllet stykke talepapir.

En evne hun har benyttet i utallige sammenhænge og gjort, at hun har erobret scenen uden konkurrence. Et smil, en sjov kommentar og så ellers i gang.

Senest demonstrerede hun det til vælgermødet på Fregatten, hvor hun på forhånd vidste, at hun havde halvandet minut til at sprede sit budskab.

Det gjorde hun med en overlegenhed, som de andre i panelet havde svært ved at komme i nærheden af. Dem på stolerækkerne lyttede, og det ville de også have gjort, hvis det var et nummer fra telefonbogen, hun læste op.

Heldigvis er hun med de næste fire år også, hvor det første byder på en ret så afgørende dagsorden: Et af hendes hjertebørn - ny økonomisk tildelingsmodel til skolerne.

Det kan sagtens være, at hun til at begynde med vil forholde sig lyttende, men mon tavshed er guld hele vejen?

Næppe! Hvis debatten bliver for forvrøvlet, lidet faktuel og »Min søn går i klasse med en, der larmer. Ham, der larmer skal til Pindstrup.«, så skal Røde Mor nok forsøge at lede debatten tilbage på sporet.

Hold øje med hendes kropssprog og himmelvendte øjne, når det bliver for grelt.