Grise splitter landsby – men landmand følger bare reglerne

Gårdejer Michael Hammershøj, 57, har ansøgt om at udvide soholdet og smågriseproduktionen på Stenledvej 5 i Hyllested, som han ejer sammen med Stormosevej 8.

Landmanden gør, hvad han må – det er den nationale lovgivning, der er til debat i Hyllested blandt borgerne og som nu bliver til en politisk sag i Syddjurs Byråd.

Sagen har hidtil været behandlet administrativt i kommunens forvaltning, uden politisk indflydelse.

Enhedslistens Jesper Yde Knudsen har imidlertid brugt initiativretten til at få sagen på byrådets dagsorden onsdag 29. august, jf. styrelseslovens § 11.

Jesper Yde Knudsen aktiverer bestemmelsen, efter at han i Natur, Teknik og Miljøudvalget (NTM) fik præciseret, at miljøgodkendelsen kun behandles administrativt.

»Det var ikke en formel sag på udvalgets dagsorden, da en sådan godkendelse ifølge vores kompetenceplan udelukkende behandles af forvaltningen. Derfor var det heller ikke muligt for mig at benytte min normale standsningsret,« skriver han på Facebook og oplyser, at han har udformet et forslag om politisk behandling.

Hvis et flertal støtter forslaget, kan miljøgodkendelsen behandles politisk i NTM-udvalget, Økonomiudvalget og byrådet.

Forvaltningen oplyser, at der ikke træffes administrativ afgørelse, før byrådet har behandlet initiativretsforslaget.

Bekymring for tung trafik

Sagen har vakt betydelig lokal modstand. Kommunen har modtaget 35 høringssvar til miljøvurderingen, med fokus på tung trafik, lugtgener, risiko for drikkevand og natur.

Selv om Miljøforeningen Hyllested og Omegns høringssvar ikke var rettidigt, understreger forvaltningen, at bekymringen for tung trafik er dokumenteret i de øvrige indsigelser.

Høringssvarene gennemgås nu i samarbejde med relevante fagområder. En afgørelse forventes inden udgangen af april, medmindre den politiske proces ændrer forløbet.

Jesper Yde Knudsens forslag kan få støtte fra Alternativet, SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre – i alt 15 mandater. En socialdemokrat med landbrugsbaggrund kan tænkes at stemme hverken for eller imod.

Begrænset politisk råderum

Sagen illustrerer et generelt tema, som også fyldte i valgkampen: Kommunernes politiske råderum ved miljøgodkendelser af husdyrbrug er stærkt begrænset.

»Generelt gælder det ved behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser af husdyrbrug, at kommunen alene skal vurdere på miljømæssige påvirkninger,« har Sanne Attermann, chef for Teknik og Miljø, tidligere forklaret til Din Avis.

Lovgivningen fastsætter nationale kriterier for lugt, ammoniak og afstandskrav. Overholder et projekt disse, har ansøger som hovedregel retskrav på godkendelse.

»Der er i udgangspunktet ikke et politisk råderum i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug. Kun hvis en sag strider direkte imod kommuneplanen, vil politisk behandling være en mulighed. Vi kender ikke til eksempler på, at et projekt, der overholder afstandskrav og afskæringskriterier for lugt, ammoniak mm., ikke er blevet godkendt. Hverken i Syddjurs eller andre kommuner,« siger Sanne Attermann.

Lovpakke begrænser kommunerne

Den begrænsede indflydelse skyldes fødevare- og landbrugspakken fra 2016, der samlede reguleringen på statsligt niveau og gør det svært for kommuner at inddrage hensyn som turisme, klima eller naboernes trivsel.

Et politisk flertal i det daværende Syddjurs Byråd reagerede i januar 2025 med et brev til minister Jeppe Bruus Christensen (S), hvor byrådet opfordrede Folketinget til at give kommunerne større mulighed for at sige nej til udvidelser af svineproduktioner ud fra lokale hensyn.

»Vi undrer os over, at vi, der kender til de lokale forhold, reelt er afskåret fra at have medbestemmelse over, om svineproduktionen skal udvides i et område,« skrev byrådsflertallet og efterlyste større vægt på lokale helhedsvurderinger.

Borgerlig modstand

På Christiansborg har ønsket om mere kommunal indflydelse mødt modstand.

Venstres miljøordfører Erling Bonnesen har understreget, at ensartede nationale regler er nødvendige for at undgå tilfældige, lokale beslutninger.

Konservative Bjørn Jensen, tidligere byrådsmedlem, advarede mod mere kommunalt bureaukrati og uforudsigelighed for landbruget. Ifølge ham skal erhvervsdrivende kunne regne med klare og stabile regler.

Kamp om kompetenceplanen

Byrådet er samtidig i gang med at revidere kompetenceplanen – fordelingen af, hvilke sager der afgøres administrativt, og hvilke der skal løftes op politisk.

Jesper Yde Knudsen ønsker, at større miljøgodkendelser fremover skal behandles politisk.

NTM-udvalget har valgt at udsætte behandlingen, indtil der foreligger en redegørelse for kommunens blandt andet i lyset af ministerens svar på henvendelsen fra 2025.

Hvis kompetenceplanen går videre uden udsættelse, varsler Jesper Yde Knudsen et ændringsforslag:

»Ny landbrugsindustri eller væsentlige udvidelser af landbrugsindustri, der negativt vil påvirke vedtagne politikker på områder som f.eks. trafiksikkerhed, klima, vandmiljø eller biodiversitet, skal behandles i NTM-udvalget.«

Direkte vej til byrådssalen

Initiativretten er allerede i spil. Initiativretssager går traditionelt direkte i byrådet uden kommentarer fra forvaltningen.

Hyllested-sagen får dermed en politisk dimension, selv om miljøgodkendelsen fortsat er bundet op på nationale regler.

Hvis byrådet støtter Jesper Yde Knudsen, starter en politisk sagsbehandling, hvor embedsværket skal afklare de juridiske spørgsmål og formulere en sag, der respekterer lovgivningens rammer og byrådets ønske om indflydelse.

Svineudvidelsen i Hyllested er blevet et symbol på kampen om, hvor beslutningerne om landbrugets udvikling skal træffes – på Christiansborg eller i de kommunale byråd tæt på borgerne.