Befolkningsudviklingen er en tikkende bombe under kommunens økonomi

Børn, unge og ældre er økonomisk set en byrde for kommunerne.

Børn og unge skal passes og undervises, daginstitutioner og skoler skal holdes ved lige, og de har lav eller ingen indkomst og betaler dermed intet eller meget lidt i kommuneskat. De ældre kræver pleje og fylder meget i de kommunale sundhedsudgifter.

Sådan er vilkårene i kommunerne, og derfor er der også behov for, at folk i den erhvervsaktive alder går på arbejde og bidrager til den kommunale indkomstskat for at få økonomien til at hænge sammen.

Favrskov Kommune er som alle andre kommuner økonomisk presset af, at levetiden er steget uafbrudt i flere årtier. Der bliver flere ikke-erhvervsaktive ældre, der skal forsørges. Samtidig stiger andelen af børn og unge i Favrskov Kommune i forhold til voksne i den erhvervsaktive alder.

Kommunen forventes inden længe at passere 50.000 indbyggere, men set fra et økonomisk perspektiv sker befolkningstilvæksten i de ”forkerte” aldersgrupper.

Prognosen for den demografiske udvikling fra 2027 til 2031 i Favrskov Kommune viser en stigning på 2-3 procent for børn og unge fra 0-16 år og de 65-79-årige. Antallet af 80+-årige forventes at stige med hele 16 procent, mens de 16-64-årige har den laveste stigning på 0,7 procent.

Borgmester Lars Storgaard er i forbindelse med årets budgetforslag ligefrem citeret for at sige, at kommunen står over for en stor nedgang i sine indtægter fra 2029 og frem og derfor får store økonomiske udfordringer, som ikke er løst.

Ved fremlæggelsen af budgetforslaget spurgte avisen ind til nedgangen i indtægter. Her lød forklaringen fra økonomidirektør Peter Jensen, at der måske ikke ligefrem er tale om en direkte nedgang i indtægter, men at kommunens beskatningsgrundlag og dermed skatteindtægter stiger mindre end forventet. Netop på grund af udviklingen med en stor vækst i antallet af børn, unge og ældre.

»Vores skattegrundlag falder i forhold til på landsplan. Flere børn og ældre presser økonomien,« sagde Peter Jensen.

Udgiftspres og reform

Kommunens økonomi er desuden presset af stærkt stigende udgifter til det specialiserede socialområde for voksne. Der bliver ved med at komme flere borgere med komplekse problemstillinger, og politikerne i Favrskov har år efter år afsat ekstra millionbeløb bare for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau. Årets budgetforslag er ingen undtagelse. I de kommende fire år har man afsat yderligere henholdsvis 12, 14, 16 og 18 mio. kr. til området.

Den kommende sundhedsreform er heller ingen guldgrube for Favrskov Kommune. Ifølge kommunens beregninger kan man imødese et nettotab på otte mio. kr. i 2027 og 2028 og 14 mio. kr. om året fra 2029 og frem.

Udligningsreform

Den store joker i den kommunale økonomi er den nye udligningsreform, der skal træde i kraft i 2029. Den kommunale udligningsordning er et system, der omfordeler penge mellem rige og fattige kommuner med det formål, at kommunerne landet over kan tilbyde borgerne den samme service.

Favrskov Kommune regnede med at blive tilgodeset ved den seneste udligningsreform i 2020. Det skete ikke. Tværtimod mistede man 20-25 mio. kr. om året, fortalte økonomidirektør Peter Jensen ved fremlæggelsen af budgetforslaget.

Favrskov Kommune og tre andre jyske kommuner har slået til lyd for, at udligningen i forhold til dem er skæv og uretfærdig, og man håber og tror at blive begunstiget af den nye reform.

Man har dog fra politisk side valgt ikke at kalkulere med, at udligningsreformen bliver en økonomisk gevinst for kommunen, og der har været generel stor politisk enighed om ikke at sælge skindet, før bjørnen er skudt. Ifølge alle politikerne er der tale om et stramt budgetforslag, hvor man af hensyn til den usikre økonomiske situation har holdt igen med at udvide servicen.

Byrådet bemærker i budgetforslaget, at man er klar til at gennemføre reduktioner, hvis udligningsreformen ikke forbedrer kommunens økonomi. I så fald er der risiko for, at man ikke får et tilstrækkeligt stort overskud på den ordinære drift, så der ikke bliver råd til de planlagte anlægsinvesteringer.