Utilfredse borgmestre råber op i Folketinget: »Det kan simpelthen ikke være rigtigt«

Favrskov Kommunes borgmester Lars Storgaard har allieret sig med sine tre jyske borgmester-kollegaer i Hedensted, Holstebro og Rebild Kommune.

De fire borgmestre er godt og grundigt træt af det kommunale udligningssystem og fremlagde i går deres sag for Folketingets Indenrigsudvalg. De vil have systemet ændret, og der bør nedsættes et uvildigt udvalg, der skal være med til at sikre et rimeligt og gennemskueligt udligningssystem.

Udligningen har eksisteret i snart 100 år og har i grove træk til formål at udligne forskellen mellem rige og fattige kommuner ved at tage fra de rige og give til de fattige. Udligningssystemet omfordeler hvert år et stort milliardbeløb kommunerne imellem.

Borgmestrene i Favrskov, Hedensted, Holstebro og Rebild mener, at udligningssystemet er uretfærdigt skruet sammen i forhold til mindre kommuner som deres, der har befolkningstilvækst, høj beskæftigelse og lave udgifter til drift, administration og anlæg. De klarer sig godt, men får sværere og sværere ved at få budgetterne til at hænge sammen og levere den velfærd, borgerne forventer, lyder det i en fælles pressemeddelelse. Udligningssystemet straffer veldrevne kommuner og er skyld i, at de på trods af vækst og effektiv administration må lave besparelser på velfærden.

Udligningsreformen

Ifølge de fire kommuner er det for alvor gået skævt siden udligningsreformen, der trådte i kraft i 2021. Reformen betyder, at eksempelvis Favrskov Kommune i 2024 har 70 millioner kroner mindre at gøre godt med end i 2020 i forhold til en gennemsnitlig dansk kommune. I 2027 vil tallet være vokset til 120 millioner kroner, lyder det i pressemeddelelsen.

»Der er noget galt med den måde, systemet er skruet sammen på. Virkeligheden er den, at vi får færre og færre penge at gøre godt med sammenlignet med gennemsnittet af danske kommuner. Men vores udgifter er jo de samme og ofte også højere, fordi vi er vækstkommuner med stigende befolkningstal, og fordi vi skal drive ældrepleje og skoler med videre i et større geografisk område end mange andre. Det betyder ringere velfærd for borgerne i vores kommuner, og det værste er, at vi faktisk ikke helt kan forklare, hvorfor det sker, for udligningssystemet er i dag så komplekst og kringlet, at ingen kan gennemskue det. Det, synes vi, er et demokratisk problem,« siger Lars Storgaard (C), borgmester i Favrskov Kommune.

Dyrt at få folk i arbejde

Udligningssystemet har ifølge de fire kommuner blandt andet den uhensigtsmæssige effekt, at det er en underskudsforretning at få folk ind på arbejdsmarkedet.

»Vi kunne for nylig fejre, at vi er den kommune i Danmark, som er bedst til at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i små- og fleksjob. Det er rigtigt godt for den enkelte borger, og det er rigtig godt for samfundet og virksomheder, som mangler arbejdskraft. Virkeligheden er bare den, at det er en underskudsforretning for kommunekassen. Hver gang vi får en borger i job nogle timer om ugen, så koster det op mod 200.000 kroner i udligning om året, fordi borgeren så betragtes som værende i fuld beskæftigelse. Det betyder, at indsatsen koster os et betydeligt millionbeløb hvert år og faktisk ikke kan betale sig. Det kan simpelthen ikke være rigtigt,« siger Hedensteds borgmester Ole Vind (V).

Det samme gælder for mennesker med handicap og førtidspensionister. Hvis de kommer få timer i job, kan det koste kommunerne op mod henholdsvis 200.000 kroner og 70.000 kroner om året, lyder det i pressemeddelelsen.