Pårørende kan ikke genkende hård kritik af demensplejehjem
Ældretilsynets dom mod Frejasvænge møder modstand: »Har de overhovedet været der,« spørger Morten Jørgensen. Hans kone har boet på Syddjurs Kommunes specialplejehjem det seneste halvandet år.
Pårørende til beboere på Frejasvænge i Kolind kan ikke genkende den kritik, som Ældretilsynet for nylig har rettet mod Syddjurs Kommunes specialplejehjem for mennesker med demens.
Frejasvænge har til opgave at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for mennesker med demens, hvor pleje, aktiviteter og kontakt til pårørende indgår som en del af helheden. Ifølge Ældretilsynets rapport er der behov for at styrke indsatsen, så beboerne i højere grad oplever selvbestemmelse og deltagelse i fællesskabet.
Men for Morten Jørgensen, der har besøgt plejehjemmet ugentligt gennem det seneste halvandet år, stemmer kritikken ikke med hans oplevelser.
Kan ikke genkende kritikken
På Frejasvænge møder du borgere, der er meget forskellige.
»Jeg kan slet ikke genkende den kritik, som bliver rettet mod Frejasvænge. Jeg er meget overrasket og spørger mig selv, om de mennesker, der kritiserer en række forhold på stedet, overhovedet har været der,« siger Morten Jørgensen, der bor i Ryomgård.
Hans kone, Ruth Jørgensen, 79, blev visiteret til en bolig på Frejasvænge for halvandet år siden. Siden har han jævnligt været fast gæst på plejehjemmet.
»Jeg har aldrig haft noget at klage over, og jeg bliver hver gang mødt af et sødt og venligt personale, der virker yderst kompetent.«
Morten Jørgensen peger på, at hverdagen på et specialplejehjem for mennesker med demens kan være svær at forstå for dem, der ikke har sygdommen tæt inde på livet.
»På Frejasvænge møder du borgere, der er meget forskellige. Hovedparten tuller stille og roligt rundt i deres egen verden og virker trygge.«
Skeptisk over for medicinkritik
Ældretilsynet har blandt andet rettet kritik mod selvbestemmelse og medicinhåndtering i sin rapport. Et eksempel beskriver en situation, hvor en borger gentagne gange siger nej til medicin, men alligevel får den, da medarbejderen til sidst giver pillerne, mens borgeren er uopmærksom.
Morten Jørgensen forholder sig skeptisk til den kritik.
»Det er svært at tage alvorligt, når vi har at gøre med demente borgere. Jeg vil da som pårørende føle mig mest tryg, hvis jeg er sikker på, at min kone får den rigtige medicin.«
Han understreger, at hans indtryk bygger på opholdene i det hus, hvor hans kone bor, og at han ikke har været på kontoret eller i de andre huse.
»Mit indtryk er yderst positivt, og jeg kan heller ikke genkende, at der skulle være nævneværdige sprogbarrierer, fordi en del af personalet måske ikke taler flydende dansk. Jeg har aldrig haft problemer med at forstå dem. Måske fordi jeg i mit tidligere liv kørte turistbus til forskellige lande i Europa, og der lærte jeg at gebærde mig sprogligt.«
Anden pårørende roser medarbejderne
Også en anden pårørende, hvis mand døde på Frejasvænge i juni, har svært ved at genkende kritikken.
Hun skriver i kommentarfeltet på Din Avis Syddjurs’ Facebook-side under artiklen om Ældretilsynets kritik:
»Jeg er fuld af taknemmelighed og beundring for de dygtige og empatiske medarbejdere på plejehjemmet. De gør et enormt flot stykke arbejde. Kontakten til mig som pårørende var også helt upåklagelig. De løber hurtigt og er tydeligt underbemandede. Så hvis man skal klage over noget, er det manglen på bevillinger til området – og det er jo politikerne, der bestemmer det.«
Reaktivt tilsyn gav påbud
Ældretilsynets rapport bygger på et såkaldt reaktivt tilsyn.
Efter besøget har Ældretilsynet vurderet, at der er alvorlige mangler i den daglige pleje og organisering på Frejasvænge.
Tilsynet blev sat i gang efter en underretning fra Styrelsen for Patientsikkerhed i april 2026.
På baggrund af observationer, interview og gennemgang af praksis har Ældretilsynet udstedt et påbud til Frejasvænge om at sikre kvaliteten i helhedsplejen på tre hovedområder: den ældres selvbestemmelse, tilliden til medarbejdere og ledelse samt samarbejdet med pårørende og lokalsamfund.
Fristen for at rette op på forholdene er 20. november 2026. Indtil da er der indført forbud mod indflytning af nye beboere.
Besøger busmuseum
Morten Jørgensen siger om kritikken af samarbejdet med pårørende og lokalsamfund, at han i foråret 2026 havde besøg af beboere fra Frejasvænge på sit busmuseum i Ryomgård. Her kunne gæsterne nyde en eftermiddag, inden de blev kørt hjem igen.
I store haller har han samlet historiske busser, rutebiler og tilhørende effekter, som dokumenterer over 100 års lokal og national bushistorie. Stedet fungerer også i dag som et lokalt samlingspunkt, hvor tidligere ansatte og busentusiaster mødes for at vedligeholde det historiske materiel
»De skal besøge museet igen til oktober. Nogle får meget ud af det, fordi de kan genkende noget fra deres fortid, en bus eller en spilleautomat, andre er bare med, og det er jo den virkelighed, som man møder på Frejasvænge.«
Han nævner også, at nogle af beboerne har besøgt en klub i Ebeltoft med interesse for gamle biler.
»Bare for at nævne et par eksempler, hvor Frejasvænge samarbejder med lokalsamfundet, som rapporten ellers kritiserer.«
læser
lige nu