Pårørende: Lillerupparken er overbelastet og underfinansieret

Stinne Clausen deltog før kommunalvalget i et kaffemøde arrangeret af Din Avis Syddjurs, hvor temaet var Plejehjemmet Lillerupparken i Rønde. Her delte hun sine bekymringer om sin mors ophold på plejehjemmet sammen med primært andre pårørende.

Stinne Clausen har efterfølgende uddybet de oplevelser, som hun og hendes søskende har haft, siden deres mor flyttede ind i sensommeren 2021.

Hun kritiserer ikke den nuværende ledelse og medarbejderne. Hun mener, de gør, hvad de kan. Kritikken retter hun mod politikerne, som hun mener ikke tildeler Lillerupparken de nødvendige ressourcer.

Kæmpe overbelastning

»Det har samlet set været en kæmpe overbelastning for de ældre, personalet, ledelse og os pårørende. Det må og skal stoppe med at være normalen,« siger Stinne Clausen om sine oplevelser de sidste godt fire år.

Hun påpeger, at der har været fire ansatte ledere samt tre konstituerede ledere i perioden og massiv udskiftning i personalet.

»Så mange ledere har været afsindigt dyrt både økonomisk og ikke mindst menneskeligt.«

»Økonomien er der rettet op på af den nuværende ledelse. Det er flot, men hvordan kan man forsvare så skrabet et budget med et socialdemokratisk ledet byråd, som står for ordentlighed,« spørger hun.

Genåben budgettet

Stinne Clausen ønsker, at Syddjurs Byråd genåbner det netop vedtagne budget for 2026 for at få flere ressourcer tilført, især til Lillerupparkens nyeste afdeling, hvor der efter hendes opfattelse har været størst udfordringer i så mange år.

Ved det seneste budgetforlig gældende for 2026 og de tre næste overslagsår blev der tilført 800.000 kroner sammenlagt ekstra til specifikt plejehjemsområdet.

Der er fem plejehjem i kommunen: Søhusparken i Ebeltoft, Rosengården i Hornslet, Lyngparken i Knebel og Lillerupparken i Rønde. Hertil kommer kommunens afdeling i Kolind, Frejasvænge, kommunens specialplejehjem for mennesker med demens.

»Jeg talte med borgmesteren før valget, og han siger, at der ikke er penge før i 2027. Det er ikke godt nok,« siger Stinne Clausen.

Stinne Clausen understreger flere gange, at hun har stor forståelse for både medarbejdere og den nuværende ledelse, men hun vil også gerne fortælle sin historie og om de hændelser, som hun har oplevet, så politikerne anerkender, at der mangler ressourcer på Lillerupparken.

Frisk luft?

Hun beskriver, hvordan hendes mor, der lider af tre typer demens og sidder i kørestol, blev tildelt en lejlighed på 2. sal, da hun flyttede ind på Lillerupparken.

Lejligheden på 2. sal har gjort det svært for hende at komme ud og få frisk luft, fordi der ikke er nok personale til at hjælpe beboerne med at komme ud.

Stinne Clausens mor, der nu er 85, bliver tilbudt at komme ud på altanen, og det er så det.

»Jeg tror ikke, at min mor er blevet tilbudt en eneste tur ud af huset på fire år. Det er der ikke personale til,l,« siger Stinne Clausen.

Utryghed og overgreb

Hun fortæller også om en chokerende oplevelse, hvor hendes mor kort efter sin indflytning i 2021 blev udsat for et verbalt overgreb fra en mandlig beboer. Det gjorde hende utryg og bange for at forlade sin lejlighed.

»Vores mor kunne på daværende tidspunkt selv køre rundt, hvor hun ville. Desværre også ind til andre beboere, da hun var et meget socialt menneske og stadig troede at hun var sygeplejerske, hvilket selvfølgelig ikke var lige populært alle steder.

Men hun var ikke i stand til at fortælle til et helt nyt personale, hvad der var sket med manden. Jeg kan stadig tænke over, hvad var der sket, hvis jeg ikke var kommet på den dag og det tidspunkt, og hvordan det kunne have sat sig endnu dybere i vores mor, hvis vi eller personalet for sent havde opdaget og forstået sammenhængene.«

Stinne Clausen understreger, at der heldigvis var tale om en enkeltstående oplevelse.

»Vores gamle mor, som har været en dygtig og meget vellidt hjemmesygeplejerske igennem så mange år, ønskede kun de bedste forhold i hendes sidste tid,« siger Stinne Clausen.

Personaleflugt og vikarer

Stinne Clausen, er selv er uddannet sygehjælper, har arbejdet på plejehjem og i hjemmeplejen. Herefter blev hun uddannet pædagog og har siden hen arbejdet inden for dette område, beskriver også, hvordan hun oplever et personale, som er presset og overarbejdet.

»Vi fandt kort efter min mors indflytning tilfældigt ud af, at den SOSU-assistent, som havde hjulpet os og var knyttet til min mors afdeling, da hun flyttede, havde været i fem vagter i træk. Vi oplevede, at personen begyndte at tale ’sort’, og her blev vi for alvor dybt bekymrede og måtte insistere på en forklaring,« siger Stinne Clausen.

Hun har oplevet, at der har været en stor personaleflugt og mange vikarer fra blandet andet Care Link, som ikke kender beboerne.

»Personalet var på et fuldstændig urimeligt og vanvittigt overarbejde og måtte ikke udtale sig om tingene, fordi de skulle være loyale over for ledelsen,« siger Stinne Clausen.

Dehydreret og underernæret

Stinne Clausen beskriver, hvordan hendes mor i perioder har været dehydreret og har tabt sig betydeligt, fordi der ikke har været tid til at give hende ordentlig mad.

»Vores mor fik ikke ordentlig mad, fordi hun var for stresset ved at sidde ude i fællesrummet. Men personalet måtte konstatere, at der ikke var tid til at sidde med hende inde i hendes lejlighed,« siger Stinne Clausen.

Efterlyser aktiviteter

Hun efterlyser en ny aktivitetsmedarbejder, fordi de ældre har siddet passive og deprimerede i alt for lang tid, siden den tidligere medarbejder stoppede.

»Hele sommeren har plejehjemmet været som dødens forgård. Ingen frivillige eller aktiviteter. Ældre, der har siddet dag ud og dag ind og været passive. Tomme i blikket. Deprimerede.

Ønsket hos flere har været at komme herfra. Det er desværre sandt og manges vilkår på plejehjem i dagens Danmark. Vi kan ikke være det bekendt,« siger Stinne Clausen.

Aktiviteter er mange ting

Stinne Clausen hilser det velkommen, at den nuværende ledelse i øjeblikket gør meget for, at Lillerupparken igen får aktiviteter på programmet.

Men hun oplever ikke, at det er for alle de ældre - kun de mest friske.

»Hvad med de mest demente - hvordan stimuleres de og holdes i fysisk gang? Dem er der mange af,« spørger Stinne Clausen.

Hun har set mange demente sidde passivt ved et bord dag ud og dag ind og blive mere og mere lukket ned og tomme i blikket.

Usynlig bestyrelse

I Syddjurs Kommune har et enigt byråd godkendt, at der skal oprettes plejehjemsbestyrelser ved alle plejehjem.

Bestyrelsernes formål er at sikre, at plejehjemmene løbende udvikler sig i en positiv retning, hvor beboerne er i centrum.

Opgaverne for bestyrelsen er at bidrage med sparring til forbedring af beboernes dagligdag, udvikling af plejehjemmet samt igangsætte aktiviteter på plejehjemmene, lyder de overordnede formål.

»Man har sammensat en bestyrelse, men hverken mødedatoer, dagsorden eller mulighed for at komme med punkter står officielt nogle steder. Altså ved pårørende og beboere det kun tilfældigt. Det synes jeg og mange andre er kritisabelt,« siger Stinne Clausen.

Flere midler til

Stinne Clausen understreger, at hun gerne vil takke personalet og den nuværende ledelse for alt det, de magter at udrette ud fra de forhold de har haft og fortsat har, men der er fortsat et stort stykke vej at gå endnu, før Lillerupparken er løftet til et nyt niveau.

Hun ved, at ledelse og medarbejdere agerer ud fra mulighedernes kunst, og de rammer som politikerne udstikker.

»Titanic nåede heldigvis ikke at synke, men skibet er heller ikke vendt tilstrækkeligt endnu.

Hvis ambitionen reelt er at forbedre trivsel for ældre og for personalet i ældreplejen og at kunne gøre området mere attraktivt, så man kan rekruttere dygtigere medarbejdere, som taler et godt dansk, kommer man ikke uden om flere midler til at forbedre trivslen, livskvaliteten for de ældre og øge antallet af kvalificerede personaler. Frivilliges hjælp må og kan ikke løfte manglerne alene,« siger Stinne Clausen.

Hun glæder sig over, at ledelsen nu har taget initiativ til pårørendemøder. Der er allerede afviklet et, og der kommer også et i december.

»Jeg synes, det viser en vilje fra ledelsens side til at komme os pårørende i møde og lytte til os. Initiativet fortjener ros, men det ændrer ikke på min kritik af politikerne for deres manglende forståelse for, at der skal flere ressourcer til.«