Frustreret ægtefælle til dement husbond: »Jeg skal nok blive menneske igen«

På et kaffemøde på biblioteket i Rønde forleden, arrangeret af Din Avis Syddjurs forud for kommunalvalget 18. november, fortalte Susanne Krogh fra Rønde sin historie.

Hun er pårørende til sin 67-årige demente ægtefælle, John Krogh, som for kort tid siden blev flyttet fra plejehjemmet Lillerupparken i Rønde til Frejasvænge i Kolind, kommunens specialplejehjem for mennesker med demens.

Her er 40 boliger fordelt på tre huse.

Allerede nu er situationen for John meget bedre.

Dørsøgende og statistik

»Min mand var meget dørsøgende, mens han boede på Lillerupparken. På et tidspunkt begyndte jeg at lave statistik. Fra 9. april til 9. oktober er han gået hjem 116 gange – selv og mange gange over den trafikerede hovedgade,« fortæller Susanne Krogh.

Hun er somme tider blevet kontaktet telefonisk med en besked om, at John er på vej hjem.

»Meget kortfattet besked: »Vi kan se, at John er på vej til dig. Hej-hej.« Heldigt, at jeg lige er hjemme.«

Mange gange har hun måttet følge sin ægtefælle tilbage til Lillerupparken efter en til to timer. Susanne Krogh har ved tilbagekomsten til plejehjemmet kunnet konstatere, at plejepersonalet end ikke har opdaget, at han var gået.

Nogle gange er han gået hjem til sin hustru i et par hjemmesko og uden overtøj.

»Han har selv kunnet finde hjem de gange, men før han kom på plejehjem, var der enkelte gange, hvor klappen gik ned, og han ikke kunne orientere sig,« siger Susanne Krogh, som har datoer og klokkeslæt på, hvornår han er gået hjem i de seks måneder, hvor hun har lavet minutiøs statistik.

Manglende opfølgning

Når Susanne Krogh har konfronteret personalet, fortæller de hende, at de ikke har kunnet fange signalerne fra Johns gps på grund af Lillerupparkens betonbygning. Derfor har de ikke vidst, at han var gået.

»Jeg har nu også flere gange set, at der er kommet en gps på ham, som ikke er opladet og står på nul. Så hjælper den jo ikke.«

Susanne Krogh har forsøgt at klage sin nød til både udvalgsformand Riber Hog Anthonsen (V) og borgmester Michael Stegger Jensen (A).

»Borgmesteren sendte min henvendelse videre til nogle medarbejdere, som jeg blev indkaldt til møde med. Anders Blæsbjerg Baun, direktør for Sundhed og Dannelse, og yderligere en medarbejder modtog mig og var rystede. De var meget imødekommende og griflede ned. Men de forklarede mig også, at der mangler personale, og at de afventede det nye budget.«

Mødet foregik i forsommeren, ifølge Susanne Krogh.

Men der skete ikke noget, og John fortsatte med at gå hjem.

»Jeg tog så fat i en demenskoordinator og forklarede hende, at det her ikke kunne blive ved med at gå. Hun var meget forstående, og jeg er sikker på, at hun er den egentlige grund til, at John blev visiteret til en bolig på Frejasvænge.«

Frustration og håbløshed

Susanne Krogh har været meget ked af det og frustreret. Hun har været nede i kulkælderen og følt, at hun har råbt for døve ører.

»Jeg blev idiot af det, og jeg var virkelig helt ude i tovene.«

Derfor er hun lykkelig for, at der tegner sig en god fremtid for John på Frejasvænge.

»Det går fint foreløbig, fordi jeg kan mærke, at han er i gode hænder hos et personale, der kender til området. Der er tillige personale nok. På Lillerupparken skulle jeg lede efter personalet, sådan er virkeligheden, og det er trist for alle.«

»Jeg selv skal nok blive menneske igen. Men det har været forfærdeligt,« indrømmer en tydeligvis påvirket Susanne Krogh.

Uacceptabelt Din Avis Syddjurs har konfronteret både Riber Hog Anthonsen (V), formand for Sundheds- og ældreudvalget, og Kirstine Kahr Kvorning (C) fra samme udvalg med Susanne Kroghs oplevelser, og de har nu bedt om en redegørelse fra direktør Anders Blæsbjerg Baun og en orientering på det næste udvalgsmøde.

»Jeg vil ikke udtale mig om enkeltsager, men selvfølgelig er det helt uacceptabelt, det, der er sket,« erkender Riber Hog Anthonsen.

Socialdemokratiets Anita Søholm deltog som politiker i kaffemødet, og hun gav udtryk for, at hun var meget rystet over Susanne Kroghs fortælling.

Politisk ansvar

Riber Hog Anthonsen vil ikke skyde på Lillerupparkens ledelse og personale.

»Vi kan ikke løbe fra det politiske ansvar, slet ikke. Sagen bekræfter mig igen i, at ældreområdet er hårdt presset. Nu fik vi tilført flere midler til området ved det seneste budgetforlig, men det er jo korrekt, som blandt andre Jesper Yde Knudsen fra Enhedslisten har påpeget, at nok har vi fået tilført ældreområdet flere midler, men kun så det er tilbage på samme niveau, som da vi måtte spare i sidste byrådsperiode, fordi kommunens kassebeholdning var presset. Vi har derfor reelt ikke tilført området flere midler, selv om Venstre under budgetforhandlingerne gerne havde set, at området havde fået flere penge.«

Kirstine Kahr Kvorning er på linje med udvalgsformanden.

»Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag andet end at sige, at det bestemt ikke er i orden, det er sket. Det er så også vigtigt at nuancere tingene, fordi vores plejepersonale må jo ikke fysisk forhindre en borger i at forlade sin lejebolig på et plejehjem.

Men skal naturligvis vide, hvem der er gået, og om vedkommende kan klare sig selv. Er det ikke tilfældet, følger en medarbejder som oftest med i hælene og snakker med den ældre, så de på et tidspunkt bliver enige om at gå tilbage til plejehjemmet.«

Regler om magtanvendelse

Både Riber Hog Anthonsen og Kirstine Kahr Kvorning fremhæver og henviser til bestemmelserne i serviceloven.

Det samme gør Syddjurs Kommunes ældrechef, Niels Diedrichsen.

»Som alle andre kommuner gælder servicelovens bestemmelser også i Syddjurs,« siger ældrechefen, der ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

»Det må jeg simpelthen ikke,« understreger Niels Diedrichsen.

Serviceloven siger, at magtanvendelse kun må bruges i yderste nødstilfælde.

Alle borgere har ret til selvbestemmelse og personlig frihed, også demensramte.

Men nogle gange må man tage hensyn til værdighed og social tryghed.

»Typisk vil vores plejehjem registrere, om der er borgere, som har forladt stedet, via gps’en. Det er så altid en faglig vurdering, om man sender en medarbejder med ud for at følge borgeren på vej,« siger Niels Diedrichsen.

Altid undtagelsen

Hvis en person med demens vil forlade plejeboligen uden at være påklædt, kan man forhindre det for at beskytte deres værdighed og tryghed.

Men magtanvendelse skal altid være undtagelsen og må aldrig erstatte omsorg og pleje, ifølge servicelovens bestemmelser.

Man skal som medarbejder forsøge at ændre rutiner for at undgå magtanvendelse, og derfor kan hverdagen på et plejehjem være yderst kompleks, som Kirstine Kahr Kvorning understreger det overfor Din Avis Syddjurs.