Susanne retter derimod skytset mod politikere og ledelse: »Jeg trækker ikke plejehjemmet og medarbejderne ned i sølet«

Susanne Krogh har læst Erik Søholts kommentarer om Plejecenter Lillerupparken.

Hun føler sig misforstået og er frustreret over, at hendes kritik bliver opfattet som en nedgørelse af plejehjemmet.

»Mine oplevelser kan der ikke ændres på, men jeg går ikke efter at trække plejehjemmet ned i sølet,« fastslår Susanne Krogh.

Hun ønsker i stedet at sætte fokus på behovet for flere ressourcer og bedre fungerende gps-systemer, som hun mener er afgørende for både beboernes og personalets trivsel.

Stor forskel på afdelinger

Susanne Krogh understreger, at der er stor forskel på afdelingerne, hvor hendes mand John og Erik Søholts kone Nina bor.

»John var på den nye afdeling, mens hr. Søholts kone er på den gamle afdeling. Der er også stor forskel på beboernes kunnen, og når der er mange samlet på én afdeling, der har stor brug for hjælp, så burde der være ekstra personale netop der,« siger Susanne Krogh.

Hun mener også, at der er for lidt uddannet personale til de mere vanskelige opgaver.

»Det er jo ingen kritik af personalet, men et ønske om, at der kommer flere dygtige varme hænder til de opgaver, der er. Det har vi jo forsøgt at opnå via først ledelsen og siden via borgmester og politikere.«

Manglende vikarer

Susanne Krogh har tilbragt mange timer på Lillerupparken og har set både gode og mindre gode sider af plejehjemmet, men hendes mand boede der.

Hun har været i huset i et år, to timer hver formiddag og mellem tre til fem timer hver aften.

Susanne Krogh har flere gange oplevet, at der ofte ikke kommer vikarer ved sygdom i aftenvagten. Det betyder, at det tilbageværende personale skal arbejde ekstra hårdt for at nå alle opgaver.

Hun fortæller om de første fire måneder, hvor hun selv måtte lægge sin mand i seng om aftenen, da ingen tog initiativ til at overtage opgaven.

»Jeg måtte selv bede dem træde i karakter, for nu var det altså nok for mig,« siger hun.

En anden aften var begge aftenvagter helt nye og kendte ikke til forholdene på afdelingen, hvilket Susanne Krogh bestemt ikke finder optimalt.

Gps-problemerne løses

Susanne Krogh har gentagne gange påpeget problemer med gps-systemerne, der ofte ikke virker efter hensigten. GPS-enhederne skiftes uden at være opladet eller skiftes ikke inden de løber tør for strøm.

Modsat Erik Søholt har Susanne Krogh oplevet stor frustration og håbløshed over sin mands mange vandringer og manglende opfølgning på hans gps.

Hun har forsøgt at klage til både udvalgsformand Riber Hog Anthonsen og borgmester Michael Stegger Jensen, men uden resultat.

Efter møder med kommunens medarbejdere og en demenskoordinator blev John Krogh visiteret til Frejasvænge, hvor situationen nu er meget bedre.

Susanne Krogh roser personalet på Frejasvænge for deres kompetence og tilstrækkelige bemanding, hvilket har gjort en stor forskel for John Krogh.

Et sejt træk

Udvalgsformand Riber Hog Anthonsen har på det seneste talt med flere af kritikerne, og han lytter gerne til deres oplevelser.

»Jeg er enig med dem i, at der mangler flere hænder, og det skal jeg kæmpe for at overbevise et byrådsflertal om. Det har ikke skortet på vilje fra min og Venstres side ved det seneste budgetforhandlinger, hvor vi trods alt fik bragt niveauet på ældreområdet op på et niveau, der svarer til det, som vi var på, før vi måtte genåbne budgettet ved indgangen til 2020.«

»Men vi er slet ikke færdige endnu, hvis du spørger Venstre og mig.«

Riber Hog Anthonsen nævner, at der fra forvaltningens side er stor fokus på at få problemerne med gps-systemerne bragt i orden.

»Det forventer jeg sker snarest, og så vil jeg også godt sige, at ledelsen har masser at tage vare på og har fået styr på økonomien på Lillerupparken. Det fortjener den ros for, for det har været et langt sejt træk, men vi er ikke færdige endnu.«