Plejehjemsleder afviser udfordringer med personalemangel og overarbejde

Hun var adviseret på forhånd om, at der ventede hende en udfordrende opgave, da hun 1. august 2023 begyndte som leder af Plejehjemmet Lillerupparken i midten af Rønde.

Birgitte Jensen vidste alt om, at der før hendes første arbejdsdag havde været en periode med hyppige lederskift og udskiftning i personalet. Kontinuitet var ikke et ord, der kunne hæftes på stedet, og det påvirkede også beboere og pårørende i en efterhånden meget negativ retning.

Tidligere på året, 1. april 2023, tiltrådte Niels Diedrichsen som ny sundheds- og ældrechef i Syddjurs Kommune efter Ingelise Juhl. Han overtog ansvaret for Lillerupparken, hvor der var stor uro efter de 29 afskedigelser, som Syddjurs Kommune måtte gennemføre umiddelbart efter årsskiftet på plejehjemsområdet.

Økonomien var løbet løbsk, og vikarbudgettet på samtlige fem plejehjem var overskredet i forskelligt omfang. Otte årsværk blev afskediget på Lillerupparken.

Niels Diedrichsen og Birgitte Jensen stod med en svær dagsorden, hvor de skulle overbevise personale, beboere og pårørende om, at de kunne medvirke til at skabe en ny hverdag via et opgør med fortiden.

Først og fremmest handlede det om at skabe tillid og kontinuitet. En ny kultur, hvor lysten til at gå på arbejde igen var motoren for de ansatte.

Synlighed og tillid

Her små to og et halvt år efter, at Birgitte Jensen blev ansat, kan hun gøre status. Også i forhold til de kritikpunkter, som en gruppe pårørende har rejst over ting i hverdagen, som de mener ikke er løst endnu under den nye ledelse, som ud over Birgitte Jensen består af to teamledere.

»Jeg var godt forberedt på, hvad jeg gav mig i kast med, da jeg begyndte på Lillerupparken. For mig handlede det om fra første dag at være synlig og udvise tillid til mine medarbejdere. Endvidere at være tæt på både beboere og pårørende for at lære dem at kende,« siger Birgitte Jensen.

Hun er uddannet sygeplejerske fra 1999, har en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje og en masteruddannelse i offentlig ledelse. Birgitte Jensen kom til Lillerupparken fra en stilling som oversygeplejerske ved retspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, en stilling hun havde haft siden september 2017.

Personalemangel og overarbejde

Pårørende, som Din Avis Syddjurs havde samlet til kaffemøde før kommunalvalget, pegede på, at Lillerupparken lider under alvorlig personalemangel, som resulterer i overarbejde og stress blandt medarbejderne. Dette påvirker de ansattes evne til at yde ordentlig pleje og har direkte indflydelse på kvaliteten af plejen.

Birgitte Jensen afviser kritikken af personalemangel og for meget overarbejde. »Vi har ikke ledige stillinger, så jeg kan ikke genkende kritikken af personalemangel og for meget overarbejde. Jeg får faktisk løbende uopfordrede ansøgninger og har en pæn bunke liggende på kontoret.«

Plejehjemslederen nævner for at understrege, at der er skabt en kontinuitet i medarbejderkredsen, at den seneste opsigelse går helt tilbage til 31. maj 2025.

Det mener hun tegner et billede af, at der er skabt en ny kultur, hvor hyppige personaleudskiftninger nu er mere undtagelsen end reglen.

Budgettet er som det er

Hverken Birgitte Jensen eller Niels Diedrichsen vil levere en bredside mod politikerne for at være for slappe, når det handler om flere penge til kommunens fem plejehjem.

En beskeden årlig opgradering på 800.000 kroner, som skal divideres med fem, var udkommet af de seneste budgetforhandlinger.

»Hvem vil ikke gerne have flere penge,« spørger Niels Diedrichsen. »Bevillingerne til vores plejehjem bygger på grundige analyser.«

Birgitte Jensen understreger, at inden for den økonomiske ramme politikerne har givet, har hun ansat alt det personale, økonomien rækker til.

Manglende demensuddannelse

En stor del af beboerne, små 70 procent, på Lillerupparken har en demensdiagnose.

Kritikken fra pårørende går på, at store dele af personalet kun har begrænset uddannelse i demens. Det påvirker deres evne til at forstå og imødekomme de demente beboeres behov.

Birgitte Jensen fremhæver, at personalet, sygeplejersker, sosu’er og social- og sundhedsassistenter har demens som en del af deres grunduddannelse.

»Hvis man skal være på et specialplejehjem, synes jeg ikke, det er nok. Er man på et almindeligt plejehjem, når man rigtig langt med grunduddannelsen. Vi har uddannet demensnøglepersoner, og vi er også i gang på kommunens plejehjem med at lave et kompetenceløft i demenspleje.«

Kommunikationsproblemer med personale

En betydelig del af personalet taler ikke forståeligt dansk. Det skaber kommunikationsproblemer og utryghed blandt beboerne, lyder et andet kritikpunkt.

Birgitte Jensen bekræfter, at Lillerrupparken har enkelte ansatte, der øver sig i at tale bedre dansk.

»Vi øver med dem med henblik på, at de kan blive i stand til at være mere selvkørende, måske blive en del af kommunens udkørende teams, men hos os bliver de aldrig sat i vagt alene.«

Hun nævner, at for nogle demente er det lige meget, om du taler dansk eller et andet sprog.

»De kan forstå mimikken, kropssproget og stemningen i samtalen. Vi har nogle udenlandske medarbejdere, som er de mest omsorgsfulde mennesker, jeg kender. De forsøger virkelig at give omsorg og tryghed i omgangen med ældre mennesker, selv om de ældre ikke altid forstår, hvad der bliver sagt.«

Gerne flere aktiviteter

Lillerupparken har i en periode været uden en aktivitetsmedarbejder. Det har betydet manglende stimulering og aktiviteter for beboerne, især demente og kørestolsbrugere, og det påvirker deres mentale og følelsesmæssige trivsel, lyder kritikken.

Birgitte Jensen forklarer, at der har været en periode over sommeren med nedsat aktivitet, men nu holder Lillerupparken gudstjenester, organiseret af frivillige, hver 14. dag, og sang den modsatte uge. Hun nævner, at efterskoleelever og lokale spejdere også bidrager med aktiviteter.

Deltager alle beboere i aktiviteter?

Birgitte Jensen siger, at medarbejderne forsøger at få beboerne med, men det er ikke alle, der har lyst, og det skal respekteres.

Ikke brokrøve

Birgitte Jensen afviser, at flere af de pårørende er en samling brokrøve.

»Jeg møder nogle mennesker, der er pressede over, at mor eller far eller ægtefællen har mistet sit funktionsniveau, og man står et sted, hvor det er svært at navigere. Jeg synes bestemt ikke, de er brokrøve. De er tværtimod meget taknemmelige for, at vi passer godt på deres kære.«

Hvordan påvirker kritikken af Lillerupparken dig som leder?

»Jeg bliver ked af det på husets vegne og irriteret over, at alle de gode ting ikke bliver omtalt, men jeg føler stor opbakning fra både mine foresatte, medarbejdere og det politiske niveau.«

Siden første arbejdsdag er hun stået op hver morgen med udsigten til en god dag.

Hun beskriver sin daglige rutine som at være rundt og tale med personalet og beboerne dagligt.

Birgitte Jensen møder ind på Lillerupparken klokken 7.15 og går glad hjem som regel hver dag klokken 16-16.30.

Selv om hun ikke er på i weekenderne, er hendes telefon altid åben. Det gælder også. Det gælder også, hvis nattevagterne eller aftenvagterne har brug for hende i hverdagene.

Hvis hun ikke er tilgængelig, er en af hendes to teamledere det.

»Læringskurven har været stejl, men det var jeg klar over. Nu er jeg kommet dertil, hvor jeg tager mig i at kalde det mit plejehjem. Det er positivt ment, og jeg føler, at vi er et hold, som står sammen. På et eller andet tidspunkt skal jeg tilbage og være sygeplejerske, men det er slet ikke endnu,« siger Birgitte Jensen med et smil.